Dagens overblik: Mobile World Congress – dag 3
En ny opladningsteknik. Netværksnyt for supernørder og en ny smartphone fra Huawei. Velkommen til tredjedagen på MWC.
Afmatningen tager til om onsdagen på Mobile World Congress, og torsdag står mange rundt på standene temmelig bagstive, efter fester onsdag aften.
Onsdag skrev vi da alligevel nogle interessante nyheder, som havde relation til den store mobilevent.
På standen hos Storedot blev en ny ladningsteknik demonstreret. Et batteri på 1.000 mAh kan lades på under to minutter, og inden året er omme mener Storedot, at kunne oplade et 1.500 mAh batteri på omkring ét minut.
Når vi er ved batteritid, så lover Huawei op til 72 timer af slagsen, på deres nye telefon Honor 4X, som også har set dagens lys på MWC 2015. I artiklen om 4X kan du også se en kort video med telefonen.
Søndag lancerede Samsung Galaxy S6 og S6 Edge, og som en sidegevinst fik vi også Samsung Pay, som du kan se en demonstration af her. Samsung Pay virker enkelt at anvende, og minder meget om hvordan Apple Pay fungerer.
Vores onsdagsdækning sluttede med lidt netværksnyt fra MWC, som er mest for de supernørdede.
Mere til historien
Torsdag er de mest matte dag af dem alle i Barcelona. På MereMobil.dk fortsætter vi med at bringe nyheder fra messen.