Ny rekord: 200 GB plads på MicroSD-kort
SanDisk sat ny rekorde med verdens højeste kapacitet på et MicroSD-kort. Pladsen er 200 GB.
Selvom nogle producenter fravælger muligheden for at udnytte et MicroSD-kort i deres smartphone og tablets produkter, heriblandt de helt nye Samsung Galaxy S6 og S6 Edge produkter, så er der stadig nogle der gør, til glæde for SanDisk.
SanDisk har under Mobile World Congress annonceret et nyt og pladsrigt Class 10 MicroSD-kort, kaldet SanDisk Ultra MicroSDXC UH-I Premium Edition. Det nye kort giver forbrugeren hele 200 GB hukommelsesplads og overførselshastigheder helt op i mod 90 MB/s.
Det betyder den almindelige forbruger kan forvente, at kunne overføre op imod 1.200 billeder i sekundet, fylde kortet med op godt 20 timers Fuld-HD video og have cirka 40.000 MP3-sange lagret.
– “Mobile enheder ændrer spillet fuldstændig. Syv ud af 10 billeder taget af forbrugerne, er nu med smartphones og tablets. Forbrugerne ser mobilenheder som deres primære middel til at tage billeder og dele dem, og i 2019 vil smartphones og tablets tegne sig for ni ud af 10 billeder taget, “siger Christopher Chute, Vice President, Worldwide Digital Imaging Practice, IDC.
– Pladsmangel? Tilslut USB-stick til din Android
Med det høje antal billeder taget med smartphones og tablets, stiller det også krav til hukommelsen i de enheder, der skyder billeder. Det er måske også derfor, at nogle producenter fortsat vælger at tilbyde muligheden for at udvide hukommelsen via MicroSD, blandt andet HTC og deres nye topmodel, One M9.
Enheder som Samsung Galaxy S6 og S6 Edge, der ikke har muligheden for MicroSD-kort, tilbyder i stedet muligheden for høj intern hukommelse, hvilket kan være en fordel for forbrugeren. Det kan du læse mere om i denne artikel.
Det nye SanDisk MicroSD-kort kan klare temperaturer helt ned til minus 40 grader og helt op til plus 80 celsius. Kortet er ud over ekstreme temperaturforskelle, beskyttet mod vand, stød, røntgenstråler og magnetisme.
Mere til historien
Selvom ScanDisk tilbyder MicroSD-kort med kapacitet op imod 200 GB, så er det de færreste smartphones og tablets der endnu kan håndtere det store kort. Den gængse grænse er i øjeblikket på 128 GB. Kortet forventes på det danske marked i løbet af andet kvartal, 2015.