Igen, igen loves bedre internet og mobildækning i togene

Sagaen om dårligt internet og mobildækning i landets togsæt når nyt højdepunkt – måske er der denne gang bedre internet og mobildækning på vej?

På MereMobil.dk har allerede skrevet alt for mange artikler, i den evindelig saga, om dårlig internet og mobildækning – og indtil flere gange har vi proklameret, at nu bliver der gjort noget ved sagen. Som bekendt kan vi ikke blive ved med at rapportere den nyhed, så det er med en vis varsomhed, at vi endnu en gang skriver, at nu kommer løsningen snart.Tog internet DSB

I en pressemeddelelse fra Joint Advisory Board, der er en arbejdsgruppe bestående af folk fra tog, internet og telebranchen, oplyses det, at både DSB, Arriva, BaneDanmark samt teleselskaberne 3, Telia, Telenor og TDC har indgået en aftale – et såkaldt Letter Of Intent – omkring mobildækning og internet.

Den nye samarbejdsaftale skaber enighed omkring arbejdet for i løbet af de kommende 2-3 år at skabe markante forbedringer. Det betyder blandt andet mobilforstærkere i DSBs togsæt, forbedringer af dækningen langs banerne i Danmark samt Wi-Fi løsninger i DSBs tog og stationer.

– “Der er stadig mange ting, der skal afklares nærmere, før vi er i mål. Men vi er glade for opbakningen til det fælles samarbejde for at skabe bedre mobil- og internetdækning i tog” udtaler Søren Stahlfest Møller, økonomidirektør i Banedanmark.

BaneDanmark stillet mobilmaster til rådighed

Ifølge pressemeddelelsen vil parterne sammen arbejde for at løse problemerne, så man fremover vil kunne benytte toget som arbejdsplads. Både tale og datadækningen i togsættene skal forbedres med mobilforstærkere eller tilsvarende teknologi.

Mobildækningen langs jernbanenettet skal også forbedres i samarbejde mellem BaneDanmark og teleselskaberne. Dette gøres helt konkret ved, at BaneDanmark, der har opstillet flere hundrede mobilmaster langs jernbanenettet til operatørens eget GSM-R mobilnetværk, stiller masteinfrastrukturen til rådighed for teleselskaberne.

– “Vi er glade for den brede tilslutning, der nu er til at skabe en bedre mobil- og internetdækning i tog. Vi går konstruktivt og positivt ind i det videre arbejde og håber på, at enigheden vil udmønte sig i konkrete aftaler,” siger Jakob Willer, direktør i teleselskabernes brancheorganisation, Teleindustrien.

Parterne vil nu foretage en nærmere kortlægning af den nuværende dækning langs banen, hvorefter konkrete tiltag vil blive aftalt.

Mere til historien

Problemet med mobildækning i de danske togsæt, skyldes måden hvorpå togsættene er indrettet. Metalfilm i vinduerne kombineret med et metalskelet gør i praksis togsættet til et Faradays-bur, som holder mobilsignaler ude.

Teleselskaber lægger op til megafusion

De danske teleselskaber står foran store investeringer i forsyningssikkerhed og kritisk infrastruktur, mener topchef.

(mere…)
Mobilmaster spår om antallet af danskere på Christiansborg Slotsplads

I går fik Danmark en ny regent og mobilmasterne har hjulpet med, at finde antallet af danskere, der var mødt op på Christiansborg Slotsplads.

(mere…)
Hvornår lukker 2G-mobilnettet?

OVERBLIK: Hvad sker der med 2G? Hvornår lukker teleselskaberne for 2G-mobildækningen?

(mere…)
Hvilken smartphone har en god antenne og giver bedst dækning?

BAGGRUND: Hvilken telefon har den bedste antenne og leverer bedst dækning på data og tale?

(mere…)
Telia og Telenor har slukket 3G – farvel til en æra

Farvel og tak. Telia og Telenor har nu slukket for de sidste dele af 3G-netværket. Hvad så nu?

(mere…)
3 er overraskende gode

Ikke så ringe endda, viser en ny netværksrapport.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram