Her er “The next Galaxy” – Galaxy S6 og S6 Edge
Samsung åbner i aften MWC-ballet med præsentationen af selskabets nyeste og største produktlancering – mød her Samsung Galaxy S6 og S6 Edge.
“This is whats next”. Sådan lød startskuddet til præsentationen af Samsung Galaxy S6 og S6 Edge.
Galaxy S6 og S6 Edge er ifølge Samsung verdens bedste smartphones, med verdens bedste processor, bedste kamera og sejeste design, sådan lyder det fra scenen i Barcelona under dette års Mobile World Congress.
Nyt design, nye materialer
Samsung Galaxy S6 og Galaxy S6 Edge er begge udført i nye aluminiums materialer, tidligere set på blandt andet Samsung Galaxy Alpha. Galaxy S6 Edge skiller sig dog ud ved ikke blot at have én side med buet skærm, men hele to! Samsung kalder det, verdens første smartphone med “dual-edge screen”.
For at kunne producere en skærm med buede sider, kræver det i produktionsfasen at glasset bliver opvarmet med hele 800 grader celsius. Det er dog ikke muligt at bruge begge sider af edge-skærmene på én gang, fortæller Samsung til MereMobil.dk.
De første vil selvfølgelig bekymre sig om holdbarheden, men Samsung Galaxy S6 og S6 Edge har begge nyeste Gorilla Glass 4 beskyttelse, hele 50 procent stærkere end tidligere, fortæller Samsung. Det er ikke kun fronten, der er udført i glas, også bagsiden er lavet af glas.
Aldrig før sete specifikationer
Begge Galaxy enheder har specifikationer, aldrig før set i smartphone-branchen. Begge enheder kommer med Exynos Octa-core processor-chip, kørende 64-Bit, hele 63 procent hurtigere end Galaxy S5. Processoren kører med fire kerner på 2,1 GHz samt fire på 1,5 GHz. Dertil kommer Samsung, som de første i verden med 3GB DDR4 RAM!
Hukommelsen i Galaxy enhederne er blevet større, med intern plads til 32 GB, 64GB eller hele 128 GB. Det er ikke muligt at udvide hukommelsen via MicroSD-kort, som tidligere set på flere Galaxy enheder.
– Se forskellen: Galaxy S5 mod Galaxy S6 og Galaxy S6 Edge
Skærmen er i begge enheder på 5,1 tommer af typen Super-AMOLED med QHD-opløsning på 2560 x 1440 pixels, hvilket giver skærmen en PPI på hele 577 pixel per tomme. Skærmen giver ifølge Samsung 20 procent stærkere lys, end sin forgænger Galaxy S5.
Begge enheder er desuden udstyret med helt ny batteriteknologi, der tillader enhederne at lade væsentligt hurtigere end Galaxy S5. På blot ti minutters opladning, er det muligt at få fire timers battertid. 0-100 procent opladning sker på blot cirka 80 minutter ifølge Samsung – dette tog på Galaxy S5 cirka to timer.
Trådløs opladning, lysstærk kamera
Samsung Galaxy S6 og S6 Edge har indbygget trådløs opladning, direkte ud af salgsæsken. Den trådløse opladningsteknologi betyder længere opladningstid, cirka tre timer, for en fuld opladning. Dertil kommer aktiv ressourceovervågning af applikationer installeret på Galaxy S6 enhederne. Således vil man blive alarmeret, hvis en applikationer forbruger mere strøm end normalt.
Galaxy S6 er udstyret med et 2.550 mAh batteri, mens Galaxy S6 Edge har fået 50 mAh mere, og tilbyder derfor 2.600 mAh batteri. Batteriet kan i begge enheder, for første gang i en Galaxy topmodel, ikke udskiftes.
Kameraerne i de to nye Galaxy enheder, har også “først på markedet”-teknologi. På fronten finder vi et fem megapixels kamera, mens bagsiden prydes af et kamera på 16 megapixel. Den store nyhed her, er at begge sensorer i kamera-teknologien, er udstyret med en f1,9-linse, hvilket betyder at linsen kan indfange langt mere lys, end nogen anden smartphone på markedet. Desuden er kameraet bagpå udstyret med OIS (optisk billedestabilisator).
Begge kameraer kan endvidere præstere “realtime HDR”, hvilket betyder at billeder taget med HDR slået til, vil blive taget langt hurtigere, og kræver ikke samme efterbehandling, som vi ser på aktuelle smartphone-produkter.
Mens vi snakker om bagsiden, så er der ved siden af kameraet, placeret en ny og opdateret fingeraftrykslæser, der ikke længere kræver at brugeren glider fingeren over sensoren, for at læse fingeraftrykket. Nu skal man blot placere fingeren over sensoren.
Smartere TouchWiz software
Samsung Galaxy S6 og S6 Edge kommer begge med Samsungs nyeste brugerflade software kaldet TouchWiz Nature 4.0. Selvom vi snakker om et hop op af stigen, så har Samsung skåret ned på bloatware, apps der fylder mere end de gavner. Men ikke så meget som rygterne tidligere indikerede.
– Samsung Galaxy S6 bliver renset for bloatware
Samsung fortæller at man har skåret 40 procent ned på features og apps, men enhederne er stadig pakket med Samsung-tilpasset indhold, viser de første indtryk. Dertil kommer Samsungs egen app-butik kaldet Samsung Apps.
Har man brug for ekstra plads, så har Samsung tidligere, i samarbejde med Dropbox tilbudt ekstra plads i skyen. Denne aftale gælder ikke for de to nye Samsung produkter, der tilgengæld har fået glæde af et Microsoft samarbejde. Det betyder, at købere af Galaxy S6 og S6 Edge kan få 65GB gratis plads i OneDrive, gældende i to år fra aktiveringsdatoen.
Galleri med Galaxy S6
Galleri med Galaxy S6 Edge
Video med Galaxy S6 og S6 Edge
https://www.youtube.com/watch?v=CnYtWWDor2s
De detaljerige specifikationer
Samsung Galaxy S6 | Samsung Galaxy S6 Edge | |
Skærm | 5.1 tommer Super AMOLED | 5.1 tommer Super AMOLED |
Opløsning | 2560×1440 pixels – 577 pixel per tomme | 2560×1440 pixels – 577 pixel per tomme |
Processor | Octa-core 4×2.1GHz + 4×1.5GHz 64-bit 14nm Samsung Exynos processor | Octa-core 4 x 2.1GHz + 4 x 1.5GHz 64-bit 14nm Samsung Exynos processor |
Grafikprocessor | Mali T760 | Mali T760 |
RAM | 3 GB – DDR4 | 3 GB – DDR4 |
Hukommelse | 32GB, 64GB, 128GB intern hukommelse. Kan ikke udvides | 32GB, 64GB, 128GB intern hukommelse. Kan ikke udvides |
Kamera | 16 megapixels, 3456 x 4608 opløsning, OIS, ƒ/1.9, live HDR behandling, LED blitz | 16 megapixels, 3456 x 4608 opløsning, OIS, ƒ/1.9, live HDR behandling, LED blitz |
Videooptagelse | 4K 30 FPS med HDR og dual-video optagelse | 4K 30 FPS med HDR og dual-video optagelse |
Front kamera | 5 megapixels, ƒ/1.9, live HDR behandling | 5 megapixels, ƒ/1.9, live HDR behandling |
Wi-Fi | 802.11a/b/g/n/ac (2.4/5GHz), HT80 MIMO(2×2), dual-band, Wi-Fi Direct, hotspot | 802.11a/b/g/n/ac (2.4/5GHz), HT80 MIMO(2×2), dual-band, Wi-Fi Direct, hotspot |
Bluetooth | Bluetooth 4.1 LE, A2DP, ATP-X, ANT+ | Bluetooth 4.1 LE, A2DP, ATP-X, ANT+ |
Navigation (GPS) | A-GPS, GLONASS, Beidou | A-GPS, GLONASS, Beidou |
Mobilnetværk | 2G, 3G, 4G LTE Cat6 (300/100 Mbps) | 2G, 3G, 4G LTE Cat6 (300/100 Mbps) |
Batteri | 2.550 mAh (kan ikke udskiftes) | 2.600 mAh (kan ikke udskiftes) |
Sensorer | Accelerometer, gyro, nærhed, kompas og barometersensor, fingeraftrykslæser, pulsmåler | Accelerometer, gyro, nærhed, kompas og barometersensor, fingeraftrykslæser, pulsmåler |
System | Android 5.0.2 Lollipop | Android 5.0.2 Lollipop |
Samsung software | TouchWiz Nature UX 4.0 | TouchWiz Nature UX 4.0 |
Sim-kort | Nano-SIM | Nano-SIM |
Fysisk størrelse | 143.4 x 70.5 x 6.8 mm – 138 gram | 142.1mm x 70.1mm x 7.0mm – 132 gram |
Farver | Sort, hvid, blå og guld | Sort, hvid, grøn og guld |
Samsung Galaxy S6 og S6 Edge kommer i de danske butikker den 11. april 2015.
– Se pris og tilgængelighed på Galaxy S6 og Galaxy S6 Edge
Mere til historien
Samsung Galaxy S6 og Galaxy S6 Edge har antenner indbygget i telefonens udvendige design. Det er på grund af valget af materialer på de to enheder. Hverken aluminium eller glas lader et antennesignal passere problemfrit, derfor ses der på aluminiumsenheder, at der er streger i designet, der bryder aluminiumet, for at lade antennesignalet bryde igennem.