Microsoft Outlook på iPhone og Android skal prøves!

TIP: Outlook til iPhone og Android, Microsofts mailklient, bør du prøve. Integration af mail, filer i skyen, kontakter og kalender, er virkelig god.

microsoft-outlook-mobil_dMicrosoft har tidligere haft applikationen OWA (Outlook Web App) tilgængelig på iPhone og Android, men nu er der kommet en rigtig Outlook-applikation til begge platforme.

Outlook til iPhone og Android er tilmeld lanceret i udgaver til telefoner såvel som iPad og Android-tablets.

Der er tale om en særdeles potent mailklient, der sagtens kan erstatte de mailprogrammer, som telefonerne har indbygget fra producenten.

Outlook på mobilen integrerer ikke kun Microsofts mailadresser, men understøtter også Gmail, Exchange og Yahoo, så du kan samle flere mailadgange i samme program.

Vigtige mails i fokus

Microsoft har indbygget en automatisk sortering af mails i ”vigtige” og ”andre”, så det skulle blive lettere, at gennemskue de vigtigste blandt den syndflod af mails, som mange modtager hver eneste dag.

En række svirpbevægelser, som det kendes fra både Apple og Googles mailprogrammer, har også fundet vej til Outlook. Ved at trække maillinjen mod venstre, kan mailen eksempelvis arkiveres. Holdes på linjen kommer yderligere funktioner frem, som ”sæt flag”, ”flyt til mappe” m.fl.

I applikationens indstillinger kan svirpmulighederne ændres. Arkiver kan eksempelvis være Flyt, Slet eller Marker som læst/ulæst. Det er op til brugeren, hvordan det skal fungere.

Kalenderen og kontaktpersoner er også en del af Outlook-applikationen, og på hver enkelt mailkonto kan der tildeles særskilte afsendersignaturer.

Microsoft Office er klar til Android tablets
Brug Office-pakken gratis på iPad

Vedhæft store filer

En vældig smart detalje er, at mailindbakken screenes for vedhæftede filer, der placeres i fanen ”Filer”. Dermed skal der ikke ledes længe, når en fil skal findes, efter modtagelsen.

Fildelen sammenbinder Onedrive, Google Drev og Dropbox som en del af miljøet, hvorfra filer også kan findes, og vedhæftes i mails. Det gælder også for store filer.

Der kan søges i filerne på tværs af de forskellige tjenester, og det er dermed utrolig let, at finde et dokument, nærmest uanset på hvilken cloud-service den måtte være placeret.

Personerne du kommunikerer mest med, placeres i prioriteret rækkefølge under ”Person”-fanen. Når kontakten vælges, vises straks de seneste mails til/fra personen samt møder og vedhæftede filer.

Ny Outlook til Mac er endelig klar

Konklusion: Outlook er seriøst lækker

Microsoft har virkelig skabt en fremragende Outlook klient til smartphones og tablets, og den overhaler på flere punkter, de indbyggede applikationer på telefonen eller ens tablet.

Når det kommer til mailhåndtering har Microsoft Outlook siden 1997 været foretrukket af mange, og nu lader det til Microsoft på mobilplatformene, lader deres knowhow omkring mails smitte af på fremtidens mailbruger, der ikke sidder foran en desktop-maskine, men hele tiden er på farten.

Jeg har nu brugt Outlook på mobilen over en kortere periode, og den har allerede erstattet, hvad jeg tidligere har brugt – der typisk har været de medfølgende apps på telefonen.

Det er naturligvis ikke sikkert, at Outlook i sin mobile version, passer til dit behov, men jeg synes bestemt det er et forsøg værd, at tjekke mulighederne ud.

Link: Outlook for iOS
Link: Microsoft Outlook til Android

Screenshots af Outlook

Mere til historien

Den første store Outlook-klient til computeren kom i januar 1997, Outlook 97. Siden har adskillige varianter set dagens lys.

Læs også:
Tip til Outlook: Bedre sammenhæng i mødedagen

Powerbank på flyrejsen: Det må du – og det må du ikke

GUIDE: Må du tage en powerbank med i flyet, hvor stor må den være, og hvornår risikerer du, at den bliver konfiskeret? Her er reglerne, der gælder i praksis.

(mere…)
Hvornår kan Clever betale sig? Ny 2026-guide

GUIDE: Clever er ikke altid billigst længere. Se hvornår abonnementet kan betale sig – og hvornår hjemmeladning er markant billigere.

(mere…)
Sådan opbygger du bedre arbejdsvaner på studiet i 2026

Er mobilen din største distraktion, eller halter det med strukturen? Her er guiden til de vigtigste apps og teknologiske redskaber, der transformerer dine arbejdsvaner på studiet, sikrer dine data og booster dine karakterer.

(mere…)
Ladeboks til elbil: 10 ting du skal vide før du køber

GUIDE: Mange elbilister køber en ladeboks til elbilen i hast og ender med en forkert løsning. Her er de 10 vigtigste råd , når du skal have en opladeboks i hjemmet, så du undgår dyre lærepenge og finder den rette model til dit behov.

(mere…)
Gemini: Gør dine håndskrevne noter klar til eksamen

TIP: Er blokken fyldt med håndskrevne noter efter et langt semester? Nu kan Googles AI, Gemini, hjælpe dig med at rydde op i kaosset og skabe struktur før eksamensræset.

(mere…)
Hvad sker der, når Segway-abonnementet udløber? Her er svaret

TIP: Skal du virkelig betale et årligt abonnement for at klippe dit græs? Vi forklarer præcis, hvad du mister, og hvad der stadig virker på din Segway Navimow, hvis du ikke betaler for Connect+.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
6 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram