Xiaomi Mi Note – går efter struben på Apple
Kinesiske Xiaomi lancerer ny topmodel med oplæg til tæt konkurrence med Apples iPhone 6 Plus – se Xiaomi Mi Note
Vi har over flere gange omtalt det kinesiske selskab Xiaomi, der på ekstrem kort tid har overhalet garvede producenter der mange år på bagen. Xiaomi er gået fra at være et selskab de færreste uden for østen kendte navnet på, til nu at være på alles læber, ikke uden grund.
Xiaomi opnåede i 2014 at vokse med 211,3 procent på det globale smartphone marked, det er vel og mærke selvom selskabets fokusområde i den periode ”kun” var i østen, primært Kina.
– Fremgang for alle andre end Microsoft
Den eksplosive vækst har betydet, at blandt andet Apple, er blevet presset voldsomt på det kinesiske marked, hvor de ellers håbede at kunne konkurrere bedre med de etablerede Android producenter, specielt efter at selskabet er kommet ind i varmen hos flere større teleoperatører.
Nu har Xiaomi så taget et skidt nærmere struben på Apple, med lanceringen af endnu en konkurrencedygtig high-end smartphone, denne gang rettet direkte mod iPhone 6 Plus.
Xiaomi Mi Note er navnet på enheden, der byder på en række interessante specifikationer. Under præsentationen blev der lagt vægt på blandt andet tykkelsen, kameraet samt skærmstørrelsen, som Xiaomi påpegede alle er bedre end iPhone 6 Plus.
Xiaomi måler kun 6,95 mm i tykkelsen, hvilket er 0,15 mm tyndere en iPhone 6 Plus, det er selvom skærmen er 0,2 tommer større, med sine 5,7 tommer. På kamerasiden blev der lagt vægt på, at selvom telefonen er tyndere end flere konkurrenter, så stikker kameraet ikke ud fra bagsiden, som det efterhånden er tilfældet på de fleste nyere smartphones, inklusiv iPhones.
– Kom tæt på Xiaomi – Kinas iPhone
Xiaomi Mi Note byder også på en meget tynd ramme om skærmen, på kun tre millimeter Glasset der beskytter den, er selvfølgelig fra Corning af typen Gorilla Glass 3 og er dertil kurvet på kanterne, så der opstår en dybdeeffekt. Det samme gælder bagsiden, der ligeså er af glas med kurvede kanter, der skal få telefonen til at fremstå med bløde former.
Xiaomi Mi Note kommer på markedet allerede i slutningen af denne måned, dog ikke til de vestlige breddegrader.
Der er dog en grund til at vi fortæller om denne nye smartphone. Den er for det første et spændende produkt, og producenten Xiaomi har lovet, at de inden for de næste tre år vil brede sig til vesten og til slut, kan vi ikke komme uden om det faktum, at de er verdens tredjestørste smartphone-producent, og har fuld fart på indtagelsen af nye markeder. De fulde specifikationer samt et galleri med Xiaomi Mi Note kan findes herunder.
Kæmpe galleri med Xiaomi Mi Note
Specifikationer for Xiaomi Mi Note
- 2,5 GHz Snapdragon 801 quad-core processor
- Adreno 330 GPU
- 3 GB RAM, 16 eller 64 GB intern hukommelse
- 5,7 tommer IPS skærm, 1920 x 1080 pixels, 386 PPI (Pixel per tomme)
- Corning Gorilla Glass 3
- 13 megapixels Sony kamera med OIS (optisk billedestabilisator)
- 4 megapixels front kamera
- 000 mAh batteri med hurtig opladning (Quick Charge 2.0)
- Android 4.4 med Xiaomi brugerflade
- 1 x 77.6 x 6,95 mm, 161 gram
Mere til historien
Xiaomi præsenterede også en pro-udgave af Mi Note, med endnu vildere specifikationer; 2K opløsning, Snapdragon 810 64-bit octa-core processor, 4 GB RAM og LTE Cat 9 (op til 450 Mbps) er blandt de store forskelle til lillebroren. Xiaomi Mi Note Pro kommer dog først senere på året.