HTC bekræfter flagskibsevent ved MWC 2015
HTC One (M9) ser sandsynligvis dagens lys ved Mobile World Congress den 1. marts 2015.
Så landede invitationen, til HTC’s flagsskibs event ved Mobile World Congress (MWC) i mailboksen hos techjournalister rundt om i verden, inklusive her hos MereMobil.dk.
HTC vender dermed tilbage, til den store mobilevent i den catalanske hovedstad Barcelona. Sidste år valgte HTC, at lægge deres 2014-event udenfor MWC, og præsenterede således HTC One (M8) den 25. marts 2014. Det samme skete ved HTC One (M7) i 2013.
Det er forventeligt, at HTC præsentere HTC One (M9). Rygterne taler om en 7 millimeters tykkelse på telefonen, fem tommer skærm af typen Super LCD3 samt Snapdragon 810 processor, 20 megapixels kamera (standardkamera uden Ultrapixels) og 3 GB RAM.
– Her er de største mobilnyheder i 2015
Overskriften for HTC’s MWC 2015-event er ”Utopia in progress”. Hvad der gemmer sig under denne titel ved vi ikke, men vi vil dække HTC’s event på MereMobil.dk, såvel som de andre lanceringer på Mobile World Congress.
Eventen holdes søndag den 1. marts 2015.
Mere til historien
Nogle af rygterne havde talt om en stor HTC-præsentation ved det netop overståede CES i Las Vegas, men sådan gik det ikke. I stedet fik vi mellemklassemobilen HTC Desire 826.