Asus Zenfone 2 – først med 4 GB RAM

Asus har præsenteret Zenfone 2 med 64-bit Intel processor, lynladning og verdens første smartphone med 4 GB RAM.

Asus er blandt verdens førende bundkort-producenter og har derfra haft megen samarbejde med processor-producenten Intel, hvilket måske også er derfor, flere af Asus’ produkter nu kommer med Intel processorer i sig.

Asus Zenfone 2

Asus Zenfone 2 (Foto: Asus.com)

Trenden startede allerede hos Asus sidste år i deres tablet-produkter, men også udvalgte smartphones har haft glæden af Intel samarbejdet. Nu kommer Intel også med i deres nyeste produkt, Asus Zenfone 2, som netop er blevet præsenteret under dettes års CES messe.

– CES 2015: LG G Flex 2 – ny sci-fi smartphone

Asus Zenfone 2 har en meget smal ramme omkring den 5,5 tommer store skærm, kun 3,3 mm omgiver telefonen fra skærm til ydre ramme. Det betyder, at skærmen i Zenfone 2 udnytter hele 72 procent af telefonens fysiske størrelse.

Skærmen er udstyret med Gorilla Glass 3, Full HD opløsning og anti-fingeraftryk, hvilket beskytter skærmen, gør den mindre modtagelig over for fedtede fingre og giver Zenfone 2 en pixeltæthed på 403 PPI.

Mest interessant ved produktet er nok dens 64-bit quad-core processor fra Intel med fire kerner på 2,3 GHz, samt hele 4 GB RAM, hvilket er verdens første smartphone med den mængde. Ifølge ASUS vil overstående, sammen med en kraftig grafikprocessor, give uovertruffen flydende oplevelser i systemet, der kører på Android 5.0 Lollipop, såvel som i grafisk krævende applikationer.

TEST: Asus Transformer Pad TF303CL

Asus Zenfone 2 er dertil udstyret med 13 megapixels kamera, 5,0 megapixels frontkamera, dual-SIM, MicroSD slot og et 3.000 mAh batteri der ikke kan udskiftes.

Selvom Zenfone 2 kører med Android 5.0 Lollipop, så har Asus, som langt størstedelen af smartphone-producenter, valgt at ligge en tilpasset brugerflade oven på Android. Hos Asus hedder brugerfladen ZenUI.

ZenUI er i Zenfone 2 blevet opdateret, med nye muligheder for funktioner. Blandt andet er der en lang række tilpasningsmuligheder til brugerfladen samt en række sikkerhedsforanstaltninger.

Galleri med Asus Zenfone 2

 – Følg vores dækning af CES 2015 her

Mere til historien

Det er endnu uvist om Zenfone 2 kommer i handlen i Danmark. Tidligere har det været selskabets Padfone-produkter der har ramt de danske butikshylder, om end det aldrig rigtigt er lykkedes Asus at komme ind i varmen hos de danske teleforretninger.

Asus holder ROG Phone 9 event I dag

KORT NYT: Om kort tid afholder Asus deres ROG Phone 9-event, hvor vi forventer at se flere store nyheder.

(mere…)
ASUS klar med lanceringsdatoen for ROG Phone 9

KORT NYT: Hvis du går og venter på den kommende ASUS ROG Phone 9, så er der godt nyt til dig.

(mere…)
Lille sommernyhed fra ASUS

KORT NYT: Sommeren er godt igang, og ASUS er ude med en lille nyhed om deres Asus Zenfone 11 Ultra.

(mere…)
Her er Asus’ topmodel – Zenfone 11 Ultra

Ønsker du en ikke-kinesisk smartphone, så er den nye topmodel Asus Zenfone 11 Ultra måske et bud. På ydelsen slår den alle.

(mere…)
Ny kompakt smartphone måske på vej

Kompakt i størrelsen, i forhold til konkurrenterne, men med Snapdragon 8 Gen 3 inden i.

(mere…)
Asus ROG Phone 8-serien er officiel

Asus har offentliggjort ROG Phone 8-serien. Den kan allerede forudbestilles nu.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
10 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram