Honor 6 Plus – mere end et ‘Kina’-produkt

Beijing: Honor 6 Plus, Huaweis seneste model under Honor-varemærket, er på flere punkter utrolig interessant men samtidigt uopnåelig. Telefonen er langt mere end et Kina-produkt.

Under stor mediebevågenhed med omkring 1.000 mediepartnere, fra lokale som internationale medier, samt kinesiske fans af Honor-branded, bragede Huawei et stort show af, i noget der mindede om en nedlagt fabrikssilo i Beijing.

Positive miner, spontan jubel og klapsalver bragte tankerne hen på Apples præsentationer.

Med europæiske øjne trak jeg på smilebåndet, men huskede samtidigt på, at Honor-varemærket over det seneste halve år er udrullet i 57 lande, og har sin egen fanskare, der er så stor, at Huawei tidligere på året valgte at udskille Honor som et selvstændigt brand med egen ledelse.

Den store nyhed var Honor 6 Plus, der nu er kronen på værket blandt indtil flere Honor-modeller, hvoraf hovedparten har været lanceret uden for vores markedsområde.

Friske europæiske designkræfter

Huawei er stolte af deres kinesiske rødder, men er samtidigt tydeligt i gang med anlæggelsen af en mere vestligt orienteret stil, der skal løfte dem væk fra fordomme om billigt kineserbras og statskontrolleret overvågning.

På Honor 6 Plus har blandt andet en fransk urdesigner, samt en designer fra bilindustrien, haft en finger med i spillet, og det er en ny tilgang til design af telefoner. Jeg hilser friske øjne i mobilindustrien velkommen. Ingeniører har store kompetencer, men lækkert design har aldrig været deres stærke side.

Metalramme, glasfront og en bagside af flere tynde lag beskyttende materiale, af samme slags der anvendes som skudsikker belægning i militærindustrien, vidner som noget andet end bare kedelig plastik.

Da præsentationen overvejende foregik på kinesisk, der blev simultantolket, er jeg lidt usikker på hvorvidt telefonen rent faktisk er skudsikker, selvom storskærmen viste slowmotion videosekvenser, hvor produktet blev beskudt på bagsiden. Sådanne postulater går muligvis i de asiatiske lande, men i vores forbrugerregelbeskyttede samfund, er det ikke tilrådeligt med påstande om skudsikkerhed i en smartphone.

Video: Skudsikker smartphone?

https://www.youtube.com/watch?v=S4KbCi5sLzs

Interessante specifikationer

Huawei Honor 6 Plus

Huawei Honor 6 Plus

Den tekniske side af produktet vil for mange købere være yderst interessant, særligt fordi det afspejles i prisen, når det ikke er de seneste nye komponenter der anvendes.

Honor 6 Plus kommer med early-2014 teknologi. Selvom det for nogle virker frastødende med ”kun” en Full HD-skærm (1080 x 1920 pixels), når de nyeste topmodeller har endnu vildere 2K-opløsning, er det nok ikke afgørende om produktet får succes i bred målestok. Apple har jo som bekendt ingen problemer med at sælge telefoner, hvor det maksimale netop er Full HD, som på den store skærm i dagligstuen.

– ”Apple siger less is more. Sådan siger vores ingeniører også. Til forskel fra Apple holder vi bare fast i det, mens de mere og mere er på vej væk,” lød det blandt andet fra scenen.

Processoren kommer fra HiSilicon, Huaweis egen fabrik, og modellen Kirin 925 loves at levere den ydelse som er påkrævet. Der er tale om en nyere processor end den Kirin 920, som sidder i Honor 6, der nåede til Danmark for en god måneds tid siden.

HiSilicon er i øvrigt Kinas største producent af integrerede kredsløb.

Her er et udpluk af hovedspecifikationerne for Honor 6 Plus

– Skærm: 5,5 tommer IPS LCD
– Opløsning: Full HD (1080 x 1920 pixles) – 401 PPI
– Processor: Kirin 925 Quad-core Cortex-A15 & quad-core Cortex-A7
– GPU: Mali-T628 MP4
– Accelerometer, proximity, kompas
– 4G LTE Cat6: 300 / 50 Mbps
– Wi-Fi 902.11 a/b/g/n dual-band
– Bluetooth 4.0 LE, Infrarød, NFC, GPS
– Kamera: Dual 8 megapixels linser
– Frontkamera: 5 megapixels
– Hukommelse: Op til 128 GB microSD kort + 16 / 32 GB intern
– Mål: 150,5 x 75,7 x 7,5 mmm
– Vægt: 165 gram

Test: Læs anmeldelsen af Honor 6

To kameralinser

Honor 6 Plus

Honor 6 Plus har to kameralinser på hver 8 megapixels. Billederne får en opløsning på op til 13 megapixels (Foto: MereMobil.dk)

Huawei slog hårdt på kamerateknologien i Honor 6 Plus, som har en såkaldt dual-kamera løsning med to 8 megapixels-linser, der sammen producerer et billede med op til 13 megapixels opløsning.

Fokustiden er 100 millisekunder, hvilket er en af markedets hurtigste.

Idéen er, at skabe et billede der bliver bedre fordi mere lys kan slippe ind, og iPhone 6 Plus blev igen bragt ind i nogle direkte en-til-en sammenligninger, som umiddelbart virkede ret overbevisende. I eksemplerne var der modlysbilleder, hvor Honor klarer sig intet mindre end fantastisk.

Spørgsmålet er selvfølgelig, hvordan resultatet ved hverdagsbrug reelt er. Også frontkameraet blev fremhævet som værende ret fantastisk.

I Honor 6 Plus er der også forskellige fotoredigeringsværktøjer. F.eks. kan fokus på et billede ændres efter det er taget. Begrebet ”Photo Plus” blev også bragt i spil. Der er tale om en åben API-adgang hvor appudviklere kan udvikle applikationer der gør brug af telefonens kamerateknologi.

Herunder kan du se et par testfotos fra Honor 6 Plus, som Huawei selv har frigivet.

Testfotos fra Honor 6 Plus

Video: Sådan virker dual-kamera

https://www.youtube.com/watch?v=gfuCWlrX0K4

Dual-sim mulighed

Honor 6 Plus har plads til to Micro SIM-kort, såkaldt dual-SIM.

Der benyttes en Huawei patenteret teknologi i kortskuffen, som gør det muligt, at anvende det andet slot til enten et ekstra SIM-kort eller et MicroSD-hukommelseskort.

Hvis man bruger dual-SIM er der således ikke mulighed for udvidelse af hukommelsen. LTE-modellen har 32 GB indbygget hukommelse.

Ingen europæisk lancering

Honor 6 Plus

Honor 6 Plus (Foto: MereMobil.dk)

Den største udgave af Honor 6 Plus blev annonceret til 2.499 yuan. En hurtig omregning til danske forhold vil betyde, at telefonen i et marked som det danske, kunne koste i omegnen af 3.500 kroner uden abonnement. Det er godt 1.000 kroner mere end hvad Honor 6 blev meldt ud til, da den blev sat til salg.

Selvom det måske synes som en interessant pris for produktet, så behøver vi umiddelbart ikke bekymre os så meget om det.

Huawei i Danmark fortæller til MereMobil.dk, at der ikke umiddelbart er planlagt en dansk lancering. Det bakkes op af internationale talspersoner fra Huawei, som fortæller, at Honor 6 Plus er et produkt til Asien.

– ”Efterspørgslen efter phablets i Asien er meget høj. Vi har udviklet Honor 6 Plus til at imødekomme dette behov. I Europa ser vi en mindre efterspørgsel på denne type produkt. Derfor vil vi her fortsætte med blandt andet Honor 6,” siger en Huawei talsperson til Fonearena.com.

Indtil videre må vi dermed konkludere, at 6 Plus er interessant men uopnåelig.

Video: Hands on på Honor 6 Plus

Honor 6 Plus

Honor 6 Plus (Foto: MereMobil.dk)

Hvorfor skrive om den?

En lille skare af udvalgte journalister fra Finland, Norge, Sverige og Danmark var inviteret med til præsentationen i Beijing, og min opfattelse er, at Huawei ikke vil bruge energi på en rejse til Kina, hvis det på ingen måde giver mening.

Mit bud er, at Honor 6 Plus kommer til vores marked i første eller andet kvartal af 2015, i en variant som er markedstilpasset. Eksempelvis uden mulighed for dual-SIM, der generelt ikke er noget som efterspørges. Om det er rigtigt må tiden vise.

Jeg synes Huaweis kig mod Europa, hvor også designet spiller en rolle, viser en interessant udvikling. Når vi omtaler Honor 6 Plus, der måske ikke lander her, er det også for at give danskerne et bredere perspektiv på den internationale udvikling, der sker i industrien, og som på lidt længere sigt, får indflydelse på det telefonudvalg, vi ser i de danske butikker.

Selvom Huawei ikke mener Honor 6 Plus skal sælges uden for Asien, er de ikke blege for at skabe opmærksomhed omkring den. Fra den 11. december 2014 kunne en Honor 6 Plus reklame således ses på Times Square i New York. Budskabet var ”Not Just Bigger” hvor hentydningen mod Apples ”Bigger Than Bigger” var ret tydelig.

Honor 6 Plus skal konkurrere mod iPhone 6 Plus

Video: Officiel introduktion af Honor 6 Plus

https://www.youtube.com/watch?v=uBHihNBmMx4

Mere til historien

Honor 6 Plus sendes på markedet i Kina med Android 4.4.4 og brugerfladeoverbygningen EMUI 3.0, som også findes på Huawei Mate 7, der tidligere på året kom i Danmark.

Huawei trefoldbar er spottet i offentligheden

KORT NYT: Vi har set adskillige foldbare telefoner de seneste år, men en trefoldbar enhed er noget nyt – indtil nu.

(mere…)
Huawei har succes på elbilmarkedet

Samarbejdet mellem Seres og Huawei går rigtig godt og de sælger biler som aldrig før på det kinesiske marked.

(mere…)
Huawei overhaler Samsung på foldbare smartphones

Samsung havde førstepladsen i 4. kvartal på markedet for foldbare smartphones, men det ligner at Huawei overhaler i 1. kvartal.

(mere…)
Apple får artige stryg af Huawei

Trods slutspurt på de nyere markeder, vil der forlade færre smartphones fra fabrikkerne i år, vurderer analysefirma.

(mere…)
Hvad har Huawei gang i?

Huawei har på egen hånd skabt telefoner med et 5G-chipset.

(mere…)
Mistanke: Huawei etablerer chipfabrikker med statsstøtte

Brancheorganisation mener, at den blacklistede kinesiske mobil- og teknologigigant Huawei omgår amerikanske sanktioner.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram