Snag ikke i kærestens SMS’er

Hold dig fra at snage i din kærestes SMS-beskeder. Det er vanedannende og kan ødelægge jeres forhold.

Det er nok de færreste, som kan sige sig fri for ikke, at have prøvet en situation lignende nedenstående.

Nu er det blevet endnu nemmere at flirte på mobilen

Kæresten er i bad og på bordet ligger hans/hendes mobiltelefon. Du kender koden og nysgerrigheden gør, at du ikke kan dy dig for, at se om der er noget han/hun ikke har fortalt dig. Gladelig lægger du telefonen tilbage, for der var intet, du ikke vidste. Værst er din samvittighed nu ikke er helt ren – for det er jo dårlig stil at snage i andres private beskeder, selv kærestens.

Avisen Huffington Post har undersøgt de ulemper, der er ved at snage, samt hvad man kan gøre ved det. Det skriver Dagens.dk.

Mobilen er en trussel mod parforholdet

Først og fremmest er det vanedannende at snage

Det at tjekke kærestens bekeder, hvad enten det er mail eller SMS er vanedannende. Og er du først startet på det, så kan det være svært at lade være med at gøre det igen.

 Derfor er det bedste råd i første omgang helt at lade være.

Selvom du ikke finder noget mistænkeligt, så kan du alligevel ikke lade være næste gang chancen byder sig. For det ikke at finde noget mistænkeligt giver en følelse af lettelse – en følelse der kan gøre du vil snage igen, sådan lyder det fra psykoterapeut Daniela Tempesta i Huffington Post.

Pas på: Du afslører dig selv

Tjekker du din kærestes telefon, så kan du ende med at opdage/se noget, som der kan gøre dig både trist og usikker. Det behøver ikke omhandle utroskab, men kan være en SMS-udveksling, hvor der skrives noget om dig.

Konfronterer du din kæreste med dette, så har du afsløret, at du har læst private beskeder – og siger du intet, så kan det ende med at “æde dig op”.

Vigtigst er tillid og troværdighed

Nøgleordet i et parforhold må være tillid og troværdighed. Mener du ikke, at du kan stole på din kæreste og derfor er nødt til at tjekke hans telefon, mail og lignende, så er du selv i sidste ende utroværdig.

Man skal behandle andre, som man selv gerne vil behandles. Derfor skal du forsøge at skelne mellem nysgerrighed og følelsen af, at der er noget galt.

Har du en følelse af, at der er noget galt, så spørg i stedet din kæreste ind til det og fortæl, at du er bekymret. Fordi det virker til noget er galt, så behøver det ikke omhandle utroskab.

Kommunikation er vigtigt

Med en god kommunikation kommer man bedst igennem kriser i et parforhold. Går din partner i forsvarsposition fremfor at berolige dig, så blive ved med at spørge ind til emnet.

Nogle par deler alt

Der er par, som deler alt. Har samme e-mail, Facebook-profil osv. De har en åbenhed og aftale om, at de hver især må kigge på alle korrespondancer den modsatte part har. Hvilket dog sjældent er interessant, da den “åbne dør” betyder, at de ikke føler, der er noget at finde hos den anden.

Det er dog ikke alle, som kan have et sådan forhold, da de måske arbejder med personfølsomme ting eller har et arbejde, hvor der på anden vis er tavshedspligt. Kan man dele alt, så kan det være beroligende for den anden part.

Mere til historien

Har du en sjov eller trist historie, hvor du selv har “snaget” i andres SMS-beskeder, så skriv den gerne i kommentarfeltet herunder.

Læs også:

Danskerne vil have mere mobilflirt

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram