Android L er præsenteret – se alle nyhederne her!

Google har netop løftet sløret for “Android L” og nogle af nyhederne. Læs om det hele her!

android-l

“Android L” er det midlertidige navn på næste store version af Android-systemet. Det er den største ændring nogensinde, og der er over 5.000 nye API’er, som udviklere kan gøre brug af.

Med “Android L” har man et radikalt nyt design under navnet “Material design”.

“Material design” er inspireret af virkelighedens papir og blæk. Det betyder bl.a. at skygger og animationer er blevet en helt integral del af Android.

Android-systemet kan nu selv tilføje helt automatiske realistiske skygger på dele af programmet ud fra deres vertikale indeks.

Animationer er som sagt ligeledes blev en integral del af systemet. Det betyder, at man som udvikler f.eks. nu kan bede systemet om at bruge et billede fra en gittervisning og animere det direkte til en detaljevisning. Vi kommer uden tvivl til at se langt flere animationer på Android i fremtiden.

“Material design” kan bruges på telefoner, tablets og computere – naturligvis også på nettet. Google er kommet med en masse designretningslinjer, som kan hjælpe alle udviklere med at designe deres programmer, så de kan bruges overalt.

Forbedrede notifikationer

Notifikationer vises nu direkte på låseskærmen – delvist fordi Google har opdaget, at folk tænder deres telefon rigtig mange gange dagligt for at tjekke notifikationer, og delvist fordi låseskærmen nu er blevet smeltet sammen med det, der tidligere var notifikationslinjen.

Google har desuden introduceret en ny slags notifikationer, som de kalder “Heads Up” notifkationer. Det betyder, at man nu vil kunne se notifikationer i toppen af skærmen, selvom man f.eks. spiller et spil. Man kan ligeledes skubbe notifikationer til siden og afskedige dem direkte i spillet.

Forbedret låsemekanisme

En rigtig smart nyhed i “Android L” er, at låseskærmen nu kan bruge omgivelserne til at give dig direkte adgang til din telefon. På den måde kan man undgå at skulle indtaste sin kode eller mønster, når man tænder telefonen eller sin tablet.

Det fungerer ved. at systemet nu kan genkende din placering og bruge den. Hvis man eksempelvis befinder sig derhjemme, så kan det opfattes som værende sikkert at give adgang til enheden uden låsemønster eller kode. På samme måde kan man f.eks. bruge Bluetooth til at lytte efter enheder i nærheden. Det er specielt smart, hvis man bruger Bluetooth-ure. På den måde kan man opsætte Android til at lede efter et specifikt Bluetooth-ur og dermed godkende brugeren, når telefonen skal låses op.

Ny multitasking

Overblikket over seneste apps bliver lavet om i “Android L”. Designet er nyt og tredjepartsprogrammer vil nu kunne vise mere indhold i oversigten. Det betyder at Chrome f.eks. kan vise op til flere af de aktive faneblade, så man hurtigt kan skifte direkte til et faneblad fra oversigten.

Der er desuden kommet et nyt tastatur med nyt design samt en såkaldt “Do not disturb”-tilstand, som formentlig minder om Apples funktion med lignende navn.

Langt hurtigere…

Android RunTime – eller ART – er langt om længe blevet færdigudviklet, og er standard i “Android L”. Det betyder, at alle applikationer og hele systemet har minimum 2 gange bedre ydelse – og i enkelte tilfælde op til langt mere.

Ændringen betyder samtidig, at systemet bruger mindre hukommelse og er langt mere effektiv med brugen af hukommelsen. Der er desuden forbedret “garbage collection” i systemet, hvilket kort sagt betyder at man kan forvente langt færre pludselige pauser midt i animationer og lignende.

 – Overblik: Android gennem årene

“Android L” og ART er desuden klar til 64-bit understøttelse og det hele fungerer i alle almindelige Android-apps med det samme.

Spildelen og grafik er blevet meget bedre med “Android L” og den såkaldte “Android Extension Pack”. Denne udvidelsespakke er udviklet i samarbejde med flere af Googles partnere, og betyder at man i Android nu vil kunne bruge meget avancerede teknologier i sine spil. Google fortæller, at teknologierne er på niveau med det fra computergrafik. Et eksempel på spilgrafikken kan ses herunder:

… og lavere strømforbrug

“Project Volta” er navnet på et nyt internt projekt, som har været i gang sideløbende med udviklingen af “Android L”. Systemet er nu mere batterivenligt og “vækker” processoren langt mindre.

“Android L” inkluderer desuden en strømsparetilstand, som man kan aktivere i systemets indstillinger. Sparetilstanden kan skrue ned for bl.a. processorens ydeevne og dermed hive ekstra levetid ud af batteriet. Det er en funktion, som flere producenter selv har haft tilføjet i deres Android-telefoner, og nu er det altså standard i systemet.

Forener erhvervsliv og privatliv

En rigtig interessant nyhed er at “Android L” nu kan forene erhversliv og privatliv i én enhed.

Det fungerer ved at separere data fra erhvervslivet med det fra privatlivet. Alt er gemt for sig og man kan f.eks. ikke tilgå indhold fra erhvervsdelen i privatlivsdelen.

Udviklere behøver ikke gøre noget ved deres apps – det virker bare. Desuden giver det mulighed for at virksomhederne kan installere apps på samtlige enheder ad gangen.

Google fortæller, at Samsung har bidraget med rigtig mange af de ting, som udgør funktionaliteten. Mange af tingene stammer fra Samsung Knox og det betyder, at Android nu får én overordnet måde at adskille arbejde og privatliv på mobilen, tablet og Chrome OS. De producenter, der kan ses på billedet herunder, er med på at strømline oplevelsen:

android-l-sikkerhed

Mere til historien

Det er vanen tro under Googles udviklerkonference Google I/O, at de har præsenteret nogle af nyhederne i den kommende Android-version.

Xperia 1 VI bliver første Sony med Android 15

En supportside bekræfter, at Android 15 kommer til den første Sony-telefon.

(mere…)
Måske vil Android TV-opdateringen komme hvert andet år

Android TV er ikke lige så højt prioriteret som Android på smartphones. Det kan ende med, at opdateringerne ikke længere vil komme årligt.

(mere…)
Google ændrer Android-opdateringsplan

Fra 2025 ændrer Google timingen for frigivelse af nye Android-versioner.

(mere…)
Giftig Android-malware: Den usynlige bankrøver

Vær opmærksom hvis din Android-telefon beder dig om at acceptere en udskiftning af opkalds- og telefonfunktionen.

(mere…)
Disse OnePlus-telefon kan opdateres til Android 15

LISTE: OnePlus har afsløret, at de er klar med Android 15 opdateringen til udvalgte modeller.

(mere…)
Google Pixel 9-serien kommer ikke med Android 15

KORT NYT: Modsat normalt kommer Pixel-telefonerne i år ikke med den absolut nyeste Android-version.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
10 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram