BAGGRUND: I forbindelse med præsentationen af Android L kommer her et overblik over Androids udvikling gennem årene.

OBS: Denne artikel om Androids historie er opdateret med en ny version. Læs i stedet: Fra Cupcake til Oreo – historien om Android.

Android 1.5 (Cupcake)

Android 1.5 var ikke den første Android-version, men det var derimod den, der blev brugt på rigtig mange af de første Android-mobiler. Android 1.0 (Astro Boy) og 1.1 (Petit Four) var stort set kun tilgængelig på HTC Dream – den første kommercielle Android-mobil.

Android 1.5 gjorde det bl.a. muligt at lave app widgets, bruge tastaturer fra tredjepartsudviklere, lytte til musik over Bluetooth i stereolyd og mulighed for at uploade videoer til YouTube.

Android 1.5 blev præsenteret d. 27. april 2009, og er for længst blevet forældet og findes derfor kun på ganske få ældre modeller. Mange af de mobiler, der oprindeligt kom med Android 1.5, er blevet opdateret til mindst Android 1.6.

Android 1.6 (Donut)

Android 1.6 var den første udgave af Android, som producenterne i høj grad modificerede og tilpassede med egne brugerflade og særlige funktioner.

Stemmestyring blev opdateret markant i Android 1.6 og det blev muligt for udviklere at inkludere deres app-indhold i søgeresultater på telefonen. Kameraet og galleriet blev forbedret og der kom en række forbedringer til systemets indbyggede gestus-funktionalitet (som sjældent bruges i dag). Desuden kom Android 1.6 med understøttelse for højere skærmopløsninger end tidligere.

Android 1.6 blev præsenteret d. 15. september 2009, og er – ligesom Android 1.5 – i dag forældet. Mange Android-telefoner, der blev lanceret med Android 1.6, blev opdateret til Android 2.1 eller Android 2.2 – enkelte nåede faktisk helt frem til Android 4.0.

Android 2.0 / 2.1 (Eclair)

Android 2.0 var den første store opdatering til Android-systemet. Man kunne bl.a. finde Exchange-understøttelse og en forbedret kalender blandt nyhederne. Der var altså et forhøjet fokus på forretningskunderne.

Bluetooth 2.1 var også en nyhed i Android 2.0, og man havde lavet en masse forbedringer på ydelsesfronten. Det store versionsskifte inkluderede også en helt ny brugerflade, som skalerede til store skærme og højere skærmopløsninger. Multitouch-understøttelse kom også i Android 2.0.

Android 2.0 blev præsenteret d. 26. oktober 2009 og Android 2.1 kom kort efter – nemlig d. 12. januar 2010. Ganske få modeller blev lanceret med Android 2.0 – langt de fleste hoppede direkte til Android 2.1, som i dag er forældet og kun findes på ældre telefoner.

Android 2.2 (Froyo)

Det helt store fokus i Android 2.2 var systemets ydelse. Alt skulle gå hurtigere og hukommelsesforbruget var lavere end de to tidligere versioner af systemet. En af årsagerne til dette var introduktionen af såkaldt JIT-kompilering. JIT står for Just-in-time og princippet går ud på at systemet oversætter dele af programkoden, når den skal bruges – dermed kan man altså sikre hurtigere opstart, da kun dele af programmet skal indlæses.

Android 2.2 var første Android-version med understøttelse for Adobe Flash. Derudover blev Exchange-understøttelsen forbedret i Android 2.2; der kom mulighed for at lave Wi-Fi hotspots; og understøttelse for skærme med højere opløsning.

Android 2.2 blev præsenteret d. 20. maj 2010 og er den første af de nævnte Android-versioner, der stadig ses i brug hos en forholdsvis stor mænge brugere. Ifølge Google bliver Android 2.2 brugt i 0,8 procent af tilfældene, når en Android-enhed tjekker ind på Google Play.

Android 2.3 (Gingerbread)

Android 2.3 bød på en opdateret brugergrænseflade med mere fokus på brugervenlighed og hastighed. Der skete rigtig mange forbedringer “under overfladen” – bl.a. en forbedret garbage collector og langt bedre strømstyring.

En rigtig brugbar funktion kom i Android 2.3 – nemlig copy/paste-funktionalitet. Android 2.3 gjorde det også nemmere for apps at downloade filer gennem den såkaldte Download Manager.

NFC-understøttelse kom i denne udgave af Android. Android 2.3 var også første Android-version til at tillade udviklere at køre såkaldt “native code” på systemet – noget, der især er brugbart til 3D-spil.

Android 2.3 blev præsenteret d. 6. december 2010, og bruges i dag på 14,9 procent af de Android-enheder, der tjekker ind i Google Play-butikken.

Android 3.0 / 3.1 / 3.2 (Honeycomb)

Android 3.0 – 3.2 var lidt af et sidespring fra Google grundet manglen på “rigtig” understøttelse af tablets i Android-systemet. Android 3.x-platformen var Googles dedikerede tablet-system og kunne altså ikke bruges på mobiltelefoner. Som noget helt særligt var kildekoderne til styresystemet desuden ikke offentlige, som de ellers tidligere havde været. Årsagen? Google ville ikke have at pillefingre forsøgte at køre systemet på deres smartphones.

Selvom Android 3.0 var lidt af en mærkværdig affære, så banede den vejen for en masse ting. Den såkaldte Holo-designstil startede i Android 3.0 og mange af de ting, vi kender fra Android i dag, startede med Android 3.0. Understøttelse for processorer med mere end en kerne; kryptering af brugerdata; forenklet multi-tasking; tilføjelsen af den såkaldte Action Bar (titelmenuen i apps)… Alt dette kom i Android 3.0.

En anden af de helt store nyheder i Android 3.0 var at udviklere nu kunne aktivere hardware-acceleration i deres apps. Det betød at brugerfladen blev langt hurtigere – især når man ruller hurtigt gennem en liste eller et gitter.

Med Android 3.1 blev det muligt at tilslutte USB-enheder til Android-tablets. Således kunne man altså nu bruge sin USB-mus, tastatur eller endda eksterne harddisk med sin Android-tablet. Android 3.1 gjorde det også muligt at ændre størrelsen på app widgets og kom desuden med en række forbedringer på Wi-Fi-området.

Android 3.2 bød på en ændring, som rigtig mange udviklere havde ventet på. Nemlig muligheden for at kunne specificere sine app-layouts og ressourcer langt bedre end man hidtil havde haft mulighed for. Det lyder måske som en mærkværdig ændring, men det er nok den ændring, der har haft allerstørst betydning for hvordan Android-applikationer fungerer i dag.

Android 3.0, 3.1 og 3.2 kom henholdsvis d. 22. februar 2011, d. 10. maj 2011 og d. 15. juli 2011. Systemet er sidenhen blevet erstattet af Android 4.0+ og det er derfor svært at finde tablets med Android 3.x i dag.

Android 4.0 (Ice Cream Sandwich)

Android 4.0 var den Android-version, der sammensmeltede smartphones og tablets i ét.

Den velkendte Holo-brugerflade blev forfinet ganske markant og der kom en masse visuelle forbedringer, der hjalp til at forhøje brugeroplevelsen.

Android 4.0 var en kæmpemæssig opdatering i forhold til Android 2.3, som man tidligere måtte bruge, hvis man ville have en moderne Android-mobil, men der var faktisk ikke sket så meget sammenlignet med Android 3.x. Mange af de grundlæggende ændringer blev introduceret i Android 3.x og den største nyhed i Android 4.0 var i virkeligheden, at disse ændringer nu også var tilgængelige på smartphones.

Android 4.0 blev præsenteret d. 19. oktober 2011 sammen med Galaxy Nexus. Man kan i dag finde Android 4.0 på 12,3 procent af de Android-enheder, der benytter Google Play-butikken.

Android 4.1 / 4.2 / 4.3 (Jelly Bean)

Android 4.1 blev præsenteret d. 27. juni 2012 ved forrige års Google I/O-konference. Det helt store fokus var det såkaldte “Project Butter”, der havde til opgave at gøre systemet hurtigere og mere flydende. Der er ingen tvivl om at ændringerne gjorde en forskel – noget, der var tydeligt at se på Galaxy Nexus og Nexus 7, som blev præsenteret ved samme anledning.

Med Android 4.1 kom også muligheden for at lave udvidelige notifikationer med knapper. På den måde kunne man altså f.eks. vælge at slette en e-mail direkte fra notifikationen. Google kom desuden med en række forbedringer på lydsiden af systemet og der var også nogle mindre ændringer af brugerfladen – specielt på 7-tommer tablets.

Android 4.2 blev præsenteret d. 13. november 2012 og blev første Android-version med understøttelse for flere brugerkonti. Funktionen var kun tilgængelig på tablets og det er den i parentes stadig – formentlig grundet et ældre Nokia-patent. Låseskærmen blev opdateret i Android 4.2 og med det kom muligheden for at bruge widgets direkte på låseskærmen. Systemet fik også understøttelse for trådløse skærme (Miracast) og de såkaldte “hurtige indstillinger” i notifikationsskuffen blev ligeledes introduceret med Android 4.2.

Android 4.3 blev præsenteret d. 24. juli og her var en række spændende ændringer. Bluetooth LE-understøttelse (lavt strømforbrug) kom som en af de helt store nyheder og OpenGL ES 3.0-understøttelse banede vejen for bedre 3D-spil. Google havde desuden lavet en række sikkerhedsforbedringer og sørget for at systemet kørte hurtigere. Derudover var Android 4.3 den første udgave af systemet med understøttelse for RTL-sprog og -layouts, såsom arabisk.

Android 4.1, 4.2 og 4.3 kan i dag findes på henholdsvis 29,0 procent, 19,1 procent og 10,3 procent af de enheder, der tilgår Google Play-butikken. Sammenlagt udgør de 58,4 procent af markedet.

Android 4.4 (KitKat)

Med Android 4.4 fokuserede Google igen på at gøre Android mindre ressourcekrævende. Initiativet blev kaldt “Project Svelte” internt og handlede om at sikre, at systemet kunne køre på enheder med 512 MB RAM.

Android 4.4 bød på en række visuelle ændringer og var endnu et skridt nærmere den designstil, som Google nu har taget med Android L.

Trådløs print blev en mulighed i Android 4.4 og der kom et helt nyt framework til at vælge filer og mapper i systemet. Chromium-motoren, som Chrome-browseren er baseret på, blev standard i alle applikationer på Android 4.4.

En stor ændring, som de færreste kender til, var introduktionen af ART. ART er det kørselsmiljø, der nu bruges som standard i Android L, og det er markant bedre på en række punkter. Den udgave af ART, som blev introduceret i Android 4.4, var naturligvis ikke færdigudviklet og man skulle selv aktivere den gennem en skjult udviklermenu, men allerede i Android 4.4 kunne man mærke en markant forskel på ydelsen med ART.

Android 4.4 findes i dag på 13,6 procent af de Android-enheder, der tjekker ind på Google Play.

Mere til historien

Google har netop præsenteret “Android L”, der er den største ændring af systemet nogensinde. “Android L” bliver tilgængeligt til efteråret, og det ser ud til, at vi godt allerede kan begynde at glæde os.