Sony Xperia Z2 – Sony overgår sig selv, igen!

TEST: Xperia Z2 er en anbefalelsesværdig smartphone, hvor Sony endnu engang overgår sig selv. Fantastisk kamera og utroligt lang batteritid.

Sony er en underlig størrelse. Selvom markedsandelene i Danmark er ganske gode, faktisk bedre end HTC og LG, lever Sony i flere sammenhænge en tilbagetrukket tilværelse. Den er lever stille, lever godt, synes at være formlen.

Jeg oplever, Sony som konsistente; det virker for det meste stabilt og godt. Smuttere er der ikke mange af, og softwarerettelserne frigives uden en masse forudgående diskussion. Oftest offentliggøres en udrulningsplan der holder, så kunderne ved hvad de kan regne med.

Konkurrenterne Samsung, LG og HTC er i sammenligning meget mere flagrende, på den dårlige måde.

Alt dette bringer mig frem til, at Sony heller ikke denne gang, skuffer med deres topprodukt.

Finjusteret velkendt design

Siden den første Xperia Z er designet gradvist blevet bedre. Rundere og mere nutidigt er nok det bedste måde at forklare det på.

Modellerne er over det seneste år vokset i størrelse både fysisk og ydelsesmæssigt. Ja! Det er faktisk KUN 14 måneder siden, at Sony Xperia Z ramte markedet. I den periode har vi også stiftet bekendtskab med Sony Xperia Z1 Compact og Xperia Z Ultra, Sonys phablet.

SkærmStørrelseVægt
Xperia Z25.2”146.8 x 73.3 x 8.2 mm163 gram
Xperia Z15.0”144.0 x 74.0 x 8.5 mm170 gram
Xperia Z5.0”139.0 x 71.0 x 7.9 mm146 gram

Som det fremgår af oversigten er topmodellen gennem tiden vokset på alle punkter, og rettelig kan man spørge, om den er blevet for stor? Efter min mening ja.

Xperia Z2 er desuden den største af alle forårets topmodeller, HTC One (M8) og Samsung Galaxy S5. Men det er også den, med den største skærm.

Web-TV: Samsung Galaxy S5 – se testen

SkærmStørrelseVægt
Xperia Z25.2”146.8 x 73.3 x 8.2 mm163 gram
HTC One (M8)5.0”146.4 x 70.6 x 9.4 mm160 gram
Samsung Galaxy S55.1”142.0 x 72.5 x 8.1 mm145 gram

Der er tale om en smartphone, der består af en aluminiumsramme med ridsebestandig glas bag- og forside. Det ser tjekket ud, men nok er glasset modstandsdygtigt overfor ridser, som på andre smartphones, men ridsefrit er det desværre ikke.

Min bagside har allerede små brugsridser. Fuldkommen som det også var tilfældet på Nexus 4 og iPhone 4 /4S. På disse telefoner var der også brugt glas som materiale og med samme resultat til følge.

Heldigvis er Xperia Z2 mindre ridsebar, end det vi så på Xperia Z, så der er sket en positiv udvikling.

Telefonen har fortsat powerknap i Sonys signaturdesign. Der er fysisk kameratast og lydstyrke på højre side. Headsetstikket sidder øverst, mens stikket til opladning er lokaliseret under små vandtætte plastikklapper.

Udvasket skærm

Den store 5.2-tommer skærm har Full HD opløsning på 1920 x 1080 pixels. Der er tale om en TFT-type med multitouch-funktion hvor op til 10 fingre er understøttet på én gang.

Selvom skærmkvaliteten er god, er den ikke på niveau med skærmen i Samsung Galaxy S5. Sort er ikke, som på S5, sort som natten, men med et snært af grålighed over sig.

Ses skærmen fra en af siderne opleves lettere udvaskning af billedet. Det er ikke så slemt som på foregående Sony Xperia Z-modeller, men problemet forefindes stadig. Konklusionen er, at skærmen er bedst når den ses lige fra fronten.

Under de rette lysforhold kan nettet af elektroniske leder i skærmen ses, hvilket både er irriterende og underligt.

Skærmen har fortsat X-Reality Engine og Triluminos, der bruges til at forbedre billede og farvegengivelse, og gør det både kraftfuldt samt mere naturligt at se på. Meningen er, at billedgengivelse skal komme tættere på virkeligheden.

Jeg synes, at Sony burde være skarpere på dette punkt særligt set i lyset af erfaringerne fra TV-området. Skærmoplevelsen er faktisk det punkt, hvor Xperia Z2 klarer sig dårligst.

Vand- og støvtæt

Sony holder fast i deres strategi om at producere punkter, der holder til mere. Xperia Z2 er IP55 og IP58 certificeret. Det betyder, at telefonen modstår vandsprøjt fra praktisk talt alle retninger (IP55) og kan tale at ligge i ferskvand på 1.5 meter dybde i op til 30 minutter. Derudover er den modstandsdygtig overfor støv.

Alle dette forudsætter at beskyttelsesklapperne til stik, SIM-kort og Micro-SD er sikkert lukket.

Selvom andre producenter også producerer produkter, der holder til mere end de gjorde før i tiden, er der ingen tvivl om, at Sony fortsat har førertrøjen på dette punkt. Det er dejligt at have en telefon, som man ikke skal være helt så bekymret over går i stykker.

Mere processorkraft og RAM

Teoretisk har Xperia Z2 flere kræfter end forgængeren. Qualcomm Snapdragon 801 processoren med 2.3 GHz quad-core giver helt overraskende en lidt lavere benchmark-score i testprogrammet Antutu. 33.042 point har jeg målt den til.

Z1 ramte 35.196 point, men Z2 ligger stadig inden for det acceptable niveau

RAM-mængden er forøget fra 2 til 3 GB, og det er således den topmodel i foråret, med størst RAM-hukommelse.

Nu siger benchmark jo kun noget om den rå ydelse, og intet om hvordan telefonen generelt fungerer i dagligdagen. Xperia Z2 skuffer ikke. Brugerfladen, menuer og programmer flyver derudaf, og på INTET tidspunkt har jeg oplevet lags eller andre kedelige pauser i systemet.

Sony har justeret det nødvendige

Z2 kører Android 4.4.2 KItKat med Sonys egen overbygning, der fungerer vældigt godt. Som altid er det som om, at Sony kun har justeret ting der var nødvendige, for at gøre styresystemet bedre, hvilket er et kæmpe plus.

Topgardinet er nu todelt; beskeder og hurtige indstillinger. Et træk ned med to fingre åbner et udvalg af genveje til Indstillinger, Wi-Fi, Bluetooth, Lyd m.fl. Brugeren kan selv bestemme hvilke og hvor mange, der skal vises mellem de 17 valgmuligheder.

Sony har fortsat deres eget bud på hvordan musikafspilleren (Walkman), Album og Film skal fungere, og det er de rigtigt gode til.

Også funktionen TrackID, der kan lytte og genkende sange, er at finde på Z2, der ligeledes har FM-radio som en del af standardudstyret.

Du får fuld integration af Google Chrome browseren, som har perfekt samspil med Chrome på computeren, og i øvrigt en af markedets hurtigste og mest effektive mobilbrowsere. Der er ingen understøttelse af Adobe Flash eller Java på telefonen, men det er ikke noget, som jeg personligt savner. Vi må nok indse, at særligt Flash er en teknologi fra fortiden. Jeg savner mest text-reflow som på HTC, hvor teksten på skærmen tilpasser sig skærmens bredde.

SMS-funktionen og ikke mindst tastaturet er fremragende, og jeg er mægtig glad for, at Sony har gjort det muligt at tilpasse tastaturet til ens præferencer. Du får også swype-funktion hvor ordene kan skrives ved at trække fingeren fra bogstav til bogstav.

Sony har en fin kontakt- og kalenderfunktion, og hvis du bruger mail via Microsofts tjenester, bliver du heller ikke skuffet over denne telefon. Exchange-mailen kan som Gmail, også vise mails i tråde.

Som både LG, HTC og Nokia har Sony nu også dobbelt-tab for at vågne funktion i telefonen. Der er også mulighed for at aktivere Smartbaggrundslys, som får Z2 til at holde skærmen tændt, så længe mobilen holdes i hånden.

Screenshots fra Sony Xperia Z2

Indbygget telefonsvarer

Xperia Z2 har en nyskabelse i opkaldsdelen som nu indeholder en telefonsvarer-funktion, så den fra teleselskabet kan deaktiveres. Gevinsten er, at man slipper for at ringe op, for at aflytte en telefonsvarerbesked.

Beskederne som ens kontakter indtaler, kan aflyttes direkte som lyd i opkaldslisten. Under afspilningen kan det vælges, om lyden skal komme ud af højtalerne (som speakerphone) eller blot i den højtaler, der anvendes ved telefonopkald.

Jeg synes, denne lille funktion er genial. Det er muligvis ikke det, som vil fremgå øverst i markedsføringen, men i dagligdagen er det sådan noget, der forøger værdien af ens telefon markant mere, om processoren er 2.1 eller 2.2 GHz.

Lyden ved telefonopkald er rimelig fornuftig, og ud over reduktion af baggrundstøj når mobilen benyttes uden headset, så er der nu også kommet understøttelse af headsets med støjreduktion.

Støjreduktionen i selve telefonen er ”okay”, men ikke det bedste jeg har prøvet, og ved test af headsettet MDR-NC31EM der skulle eliminere f.eks. trafikstøj, var jeg ikke synderligt imponeret.

I sig selv lyder dette headset ikke specielt godt. Her har Sony tidligere gjort det bedre.

Virkelig godt kamera

Det primære kamera er på specifikationerne ens med det i Xperia Z1, men Sony har kraftigt justeret kvaliteten.

Opløsningen er 20.7 megapixels (sensor 1/2.3”) og resultatet er oftest imponerede godt. Flotte farver, fin styring af lys og god kontrast.

En vigtig bemærkning er, at kameraet som udgangspunkt i autotilstand tager fotos på 8 megapixels (16:9 format). 20.7 megapixels udløser et 4:3-foto. Den højeste opløsning i 16:9 format er 15.5 megapixels.

Ved fotografering indendørs klarer Xperia Z2 sig bedre end Samsung Galaxy S5, og som du kan se på testfotoet af vores små mænd, er billedet uden brug af fotolys, ikke befængt med særligt meget billedstøj. Jeg vil sige, at forskellen på resultatet fra Z2 og S5 er usammenlignelig. Billederne er taget med standardindstillinger.

Der er ikke optisk billedstabilisator i kameraet, så du er overladt til softwarens kompensering for rystelser. Et langt stykke hen af vejen virker det fint, men min opfattelse er, at intet slår en rigtig optisk stabilisering.

Fotos taget med Xperia Z2

Glem defokusering

Der er fortsat software-plugins i kameraet såsom Timeshift burst, Social live m.fl.

Som både HTC og Samsung har Sony også en ”defokusering af baggrunden”-funktion, men den er ikke synderligt interessant, da mange parametre der skal være til stede, før det fungerer, og de er der oftest ikke.

Jeg har en enkelt gang haft det til at fungere, men det er ærligt talt noget ”software-pjat” og ikke specielt brugbart. Før det virker skal motivet stå stille, lysforholdene skal være i orden og så skal telefonen holdes meget stille. Som du kan se i galleriet, er resultatet ikke synderligt imponerede. Desuden tager det lang tid at behandle billedet efter det er taget.

Eksempler med defokusering aktiveret

Vil du eksperimentere kan kameraet sættes i manuel tilstand, og sammen med filtre kan det skabe ganske kreative billeder.

Videooptageren har automatisk fokus, så den selv stiller skarpt undervejs i optagelsen. Der er ikke mulighed for at ændre fokuspunktet ved at trykke på skærmen, mens optagelsen er i gang, men der kan skydes snapshots undervejs. Billedkvaliteten er god, men ved høj lyd, f.eks. koncertoptagelser klarer telefonen sig elendigt. Det er muligt at optage video i 4K-kvalitet, som er særligt relevant, hvis du har et 4K-tv i husstanden.

Selvom 4K-video ser godt ud så værd opmærksom på, at et par minutters optagelse hurtigt fylder 1 GB.

Podcast: Sådan bliver du en bedre mobilfotogram

Sony har en rigtig god album-applikation, som både kan vise billederne i mapper, der kan søges ansigter, vises på kort hvor fotos er taget og så kan billeder fra andre tjenester som Facebook, Picasa og Flickr vises som en del af din samlede fotosamling.

Fotoeksempel Xperia Z2 mod Galaxy S5

Testvideo i 4K med Xpeira Z2

https://www.youtube.com/watch?v=OOLRrRFMtjk

Nye stereohøjtalere med nogenlunde lyd

Xpeira Z2 har højtalere som en del af fronten. En næsten usynlig stribe langs skærmen i højre og venstre side, når mobilen ligger ned, er stereohøjtalernes placering.

Det er bestemt en god idé at højtalerne ikke er på bagsiden, sådan som det tidligere var normalt. Lyden skal ud, hvor den skal bruges og ikke kvæles af underlaget.

Lydkvaliteten fra Sonys nye højtalere er betydeligt bedre, end hvad der opleves som gennemsnit på markedet. Sony kommer dog ikke i nærheden af højtalerkvaliteten i HTC One. Firkantet sat op fører HTC efterfulgt af iPhone. Sony må indfinde sig på en tredjeplads med Xperia Z2.

Når der lyttes med headset, synes jeg ikke Sony leverer et godt resultat. Det er omvendt heller ikke totalt ringe. Det er bare ikke en lydoplevelse, der blæser en tilbage i sædet. Jeg har lyttet med forskellige typer af headsets, men konklusionen er hver gang den samme, at lyden ligger meget i midten, hvor der ikke er specielt store udsving fra top og bund. Heller ikke stereobilledet er noget der imponerer.

Xperia Z2-brugere skal med andre ord være almindeligt interesserede i lyd og ikke gå for meget op i detaljer på dette område.

Markedets bedste batteri

Batterikapaciteten i Xperia Z2 er forøget fra 3.000 til 3.200 mAh, men hvor længe et batteri holder er derudover ekstremt afhængigt af den øvrige hardware og softwaren.

Sony overrasker for vildt på dette punkt. Med mit sædvanlige forbrug og opsætning, som er stort set ens fra telefon til telefon, runder jeg uden problemer 24 timers driftstid, og når der pludselig står ét døgn og 16 timer, med stadig 22 procent tilbage, er overraskelsen total.

Xperia Z2 har, uden sammenligning, markedets bedste batteriudnyttelse, uden brug af den særlige strømspare STAMINA-tilstand, som forlænger levetiden yderligere.

Den eneste justering jeg har foretaget er, at aktivere placeringsbaseret Wi-Fi, hvor trådløst netværk automatisk tændes, når telefonen er inden for rækkevidde af et kendt netværk. Derudover sender telefonen baggrundsdata i pakker, ved at sætte dem i kø, og afsende dem i intervaller.

MereMobil.dk Anbefaler

MereMobil.dk anbefaler Sony Xperia Z2

Konklusion: Sony overgår sig selv, igen

Sony Xperia Z2 er en virkelig god smartphone, og leverer telefonen med det bedste kamera og længste batteritid. Skærmoplevelsen er det punkt, hvor Sony får flest minuspoint i forhold til sine konkurrenter. Her burde en producent, der også har en stor fjernsynportefølje kunne gøre det bedre.

Når det er sagt, så er Z2 er godt og stabilt køb hvor Sony endnu engang satser på det der virker, og finpudser på det. Vi står med den bedste telefon i Z-serien. Der er 16 GB indbygget hukommelse med mulighed for udvidelse med MicroSD-kort på op til 128 GB.

Størrelsen og vægten gør desværre, at telefonen ikke ligger så godt i hånden, som eksempelvis Samsung Galaxy S5

Sony får 5 store ud af 6 mulige stjerner og vores udmærkelse ”MereMobil.dk anbefaler”. Dagsprisen hos Bibob.dk ligger omkring 4.670 kroner uden abonnement, for Xperia Z2 sammen med Smartband.

Se også: Web-TV indslag med testen af Sony Xperia Z2

Fordele og ulemper

Fordele

– Virkelig lang batteritid
– Godt kamera
– Vandtæt og stabil konstruktion

Ulemper

– Ligger dårligt i hånden
– Den store skærm og farve-udvaskning
– Lydkvalitet ved musik ikke optimal

Mere til historien

Sony var den første brede spiller på smartphone-markedet til at introducere konceptet omkring vandtætte telefoner. Siden da er Samsung fulgt med på denne del.

Fik jeg en museskade af Magic Mouse? Er MX Ergo S-musen løsningen?

TEST: Jeg har prøvet om Logitech MX Ergo S kan erstatte min Apple Magic Mouse, som måske har givet mig en lille museskade.

(mere…)
Sonos Arc Ultra er fed lyd! Test

TEST: Sonos Arc Ultra er en soundbar, der skal høres og nydes. Her er min bedømmelse af Arc Ultra.

(mere…)
Nej! Du skal ikke skifte til iMac M4 | TEST

(mere…)
Hvilken PlayStation 5 skal jeg vælge?

GUIDE: Black Friday er lige rundt om hjørnet, og vi har en lille guide klar til dig, hvis du er i tvivl om, hvilken PS5 du skal vælge.

(mere…)
Xiaomi 14T test | Følelsen af flagskib til en lav pris

(mere…)
Xperia 1 VI bliver første Sony med Android 15

En supportside bekræfter, at Android 15 kommer til den første Sony-telefon.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
10 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram