Jolla vil nu udrulle Sailfish OS
Styresystemet Sailfish OS, som nogle tidligere Nokia-ansatte står bag, er klar i version 1.0 og skal udrulles på flere markeder.
Jolla, den finske mobilproducent, har netop udsendt en pressemeddelse, hvor de fortæller at deres styresystem Sailfish OS nu er nået version 1.0. Hvilket betyder, at det endelig er klar til at blive udrullet på flere markeder.
– Sådan fungerer Jolla Sailfish
Jolla var den første telefon på markedet med Sailfish OS og den har modtaget tre opdateringer siden den kom i handlen i slutningen af 2013. En fjerde opdatering vil blive frigivet i begyndelsen af marts måned, og derefter vil softwaren blive klar til global lancering.
– “Vi er meget glade for at kunne annoncere dette. Vi har arbejdet hårdt på, at gøre Sailfish så brugervenligt og færdigt som muligt. Vi mener, at Jolla er et reelt alternativ for alle smartphone-brugere. Naturligvis er vi ikke stoppe her, da vi fortsætte med at frigiv månedlige softwareopdateringer til Jolla enheder og Sailfish OS,” siger Marc Dillon, Co – Grundlægger og COO for Jolla.
Sailfish styresystemet understøtter både applikationer, der er udviklet specielt til Sailfish OS, men også applikationer til Android OS.
– Android-telefoner kan få Sailfish OS
– “Brugerne kan installere deres foretrukne Android App Store, og vælge mellem oceaner af tilgængelige Android-applikationer. Derudover har udviklerne til Sailfish OS allerede udviklet store sociale medie-apps, så som Facebook, Twitter, Whatsapp, og Foursquare, specielt til platformen,” siger Marc Dillon.
Jolla vil frigive Sailfish OS til download i første halvdel af 2014, men først kommer de med en Sailfish UI laucher applikation, så brugerne kan se hvordan Sailfish-oplevelsen tager sig ud på Android-telefoner.
Denne frigives i nærmeste fremtid på Jolla.com og i Google Play Store.
Mere til historien
Du kan købe Jolla-mobilen på Jolla.com for 399 dollars.