Samsung Galaxy S4 Mini – en fiks lille sag

MINITEST: Galaxy S4 Mini er som navnet antyder en ”kopi” af topmodellen, men der er gået på flere kompromisser.

Da jeg første gang satte Samsung Galaxy S4 Mini op, var jeg rimelig skeptisk, da jeg havde haft en lidt skuffende oplevelse med topmodellen Galaxy S4.

Samsung Galaxy S4 Mini og Galaxy S4

Samsung Galaxy S4 Mini og Galaxy S4

Samsungs topmodel i 2013 levede ikke op til de forventninger, som der blev skabt og resultatet endte på 4 ud af 6 stjerner. Men eftersom der med Galaxy S4 Mini er gået på kompromis, så er det altså ikke en lille udgave af topmodellen, men blot en smartphone med S4-navnet og design.

 – TEST: Samsung Galaxy S4 – topmodellen skuffer

Galaxy S4 Mini er dermed blot brandingmæssigt blevet navngivet efter topmodellen, hvilket er en strategi, som virkede med Galaxy S III Mini og heller ikke har slået fejl med Galaxy S4 Mini.

Størrelsen er mere lommevenlig

De fleste smartphone-brugere vil formentlig synes, at Galaxy S4 Mini har den perfekte størrelse. Selvom mobil-købere køber flere og flere af de telefoner, som har store skærme, eller direkte de i kategorien phablets, så er denne altså en mere lommevenlig størrelse. Vægten er faldet fra 130 gram på Galaxy S4 til 107 gram på Mini’en. Også længden er blevet reduceret, den er på 124,6 mm, mens topmodellen er på 136,6 mm.

 – Phablets – ja tak! (kommentar)

Hvis du blot lige ser Galaxy S4 Mini, så ligner den og føles faktisk også som Galaxy S4. De er udformet i samme materiale (plastik) og byggekvalitet, men Mini’en har en mindre skærm. Skærmen på Galaxy S4 Mini er nemlig på 4,3 mod topmodellens 5 tommer. Skærmen er af typen Super AMOLED.

Super AMOLED-skærmen er en god oplevelse for øjet og Samsung er ikke gået på kompromis med skærmdelen i Galaxy S4 Mini.

Processor-kraft i mini’en

I forhold til topmodellen, så er der sket en kraftig reduktion i maskinrummet på Galaxy S4 Mini. Glem alt om quad-core processor, i Galaxy S4 Mini er et af kompromisserne nemlig en 1.7 GHz dual-core processor med Qualcomm Snapdragon 400-chipset og GPU’en Adreno 305.

Mini’en kommer med 1,5 GB RAM, hvilket trods alt er en opgradering i forhold til den konkurrerende HTC One Mini. Der har samme chipset og GPU, men One Mini har mindre processorkraft.

I benchmark-programmet Antutu har vi fået en score på 14.308 point med Galaxy S4 Mini, mens storebroderen og topmodellen Galaxy S4 lå på over 24.000. Konkurrenten HTC One Mini ligger lavere og når kun en score på 11.127 point.

I dagligdagsbrug er Galaxy S4 Mini langsommere end topproduktet, men dog ikke på en måde der er katastrofalt.

Alle de smarte features på Galaxy S4, som at scrolle med øjnene eller blade i galleriet blot ved at bevæge hånden over skærmen, er pillet ud af Mini’en. Men da de er mere et show-off og ikke virkede hver gang, så er det bestemt ikke en mangelvare i Galaxy S4 Mini.

Galaxy S4 Mini har dog funktionen Smart-skærm, der gør skærmen forbliver tændt når der kigges på den.

Topgardinet viser alle funktionsgenveje når det trækkes ned med to fingre, hvilket er simpelt og effektivt.

Genkendelig Samsung-telefon

Har du tidligere haft en nyere Samsung-mobil, så vil du med det samme føle dig ”hjemme” med Galaxy S4 Mini.

Den har det genkendelige TouchWiz oven på Android, hvilket for nogle enheder er tungt at arbejde med. Men vi oplevede ikke problemer med trælse ventetider, eller widgets som skulle genopbygge sig selv på hjemmeskærmen.

SMS-delen og tastaturet fungerer ganske fint, dog har jeg savnet en lettere adgang til smileys. Er du ikke til brug af ordbog, så kan denne slås fra.

Der er synkroniserings-muligheder af mail, kalender og kontakter via Microsoft Exchange, Gmail og andre populære tjenester. I øvrigt kan det nok glæde Exchange-brugere, at mails kan vises som samtaler.

S Planlægger og S Memo følger også med i softwarepakken på Galaxy S4 Mini.

Samsung Galaxy S4 Mini og Galaxy S4

Samsung Galaxy S4 Mini og Galaxy S4

Batteriet holder uden problemer en dag

Galaxy S4 Mini kommer med et batteri på 1.900 mAh, hvilket er lidt i forhold til større modeller, men til gengæld er der heller ikke en kæmpeskærm eller stor processor, som bare sluger strøm til sig.

Batteriet har i testperioden uden problemer kunne holde til en hel arbejdsdag. Den dag hvor den holdt kortest var en dag, hvor jeg snakkede i telefonen i 1 time og 44 minutter og havde et skærmbrug på 2 timer og 20 minutter. Der bukkede telefonen under efter 10 timers drift. De fleste dage var der dog uden problemer strøm fra morgen til aften.

Kameraet på Galaxy S4 Mini

Er du typen, som tager mange billeder med telefonen, så er det måske ikke lige telefonen for dig. Kameraet er på 8 megapixels og har autofokus og en LED-fotolys diode, dog er billederne efter min mening ikke ligeså gode, som forventet. De er rimelig gennemsnitlige.

De kameratilstande, som også Galaxy S4 har, findes også på Mini’en, så du kan eksempelvis vælge både nat, sport eller ”bedste foto”, hvor telefonen automatisk tager 8 billeder i træk og du efterfølgende vælger det bedste.

Frontkameraet er på 1,9 megapixels og telefonen optager video i Full-HD (1920 x 1080 pixels), hvilket bestemt er godkendt for en telefon på det prisniveau.

Konklusion

Galaxy S4 Mini forsøger ikke, at være mere end den er. Men det er en god gedigen smartphone, som virker og gør hvad den skal. Det betyder også, at min samlede oplevelse med produktet har været rigtigt god – faktisk også bedre end med storebror Galaxy S4.

Mini’ens størrelse gør, at den passer lige i lommen og så kommer den med en flot skærm, er rimelig hurtig og generelt et bedre køb end konkurrenten HTC One Mini, hvis man bevæger sig i Mini-segmentet. Prisen på Galaxy S4 Mini er også helt godkendt.

Telefonen har dog kun 8 GB intern hukommelse, det betyder at der hurtigt bliver brug for at udvide denne med et microSD-kort.

Karakteren for Galaxy S4 Mini lander på 5 ud af 6 stjerner.

Netop nu kan du købe Galaxy S4 Mini for 2.290 kroner uden abonnement hos BiBob.

Bemærk: Vi testede Samsung Galaxy S4 Mini med Android 4.2.2, da produktet netop var lanceret.

Læs også:
Sony Xperia Z1 Compact – går efter iPhone-brugere

Samsung Galaxy S4 Mini
iPhone 16 Plus test – Er den nødvendig?

TEST: Jeg har test iPhone 16 Plus. Det er en god og stabil telefon, som er alt for stor og føles unødvendig.

(mere…)
Billigtelefonen Samsung Galaxy A16 5G opdateres længe

Den nye Samsung Galaxy A16 5G kommer med en lovning på mange softwareopdateringer i fremtiden.

(mere…)
Apple AirPods 4 er helt klart min favorit | Test

TEST: Apple har sendt en ny generation af AirPods på markedet. Jeg har testet AirPods 4 med støjreduktion.

(mere…)
Xiaomi 14T Pro er muligvis den bedste i lang tid | Test

TEST: Xiaomi 14T Pro leverer på kamera, ydelse og batteritid. Her får du rigtigt meget top-smartphone for pengene.

(mere…)
Sådan oplever jeg Sonos Ace | Test

TEST: Sonos Ace lover filmsurround i hovedtelefoner og rumlig lyd. Desværre rammer Sonos ved siden af.

(mere…)
Denne UPS strømbackup redder din dag

PRØVEKØRT: Schneider har en cool strømbackup på markedet. Den redder dit game eller arbejde og sørger for, at strømmen altid er “ens”. Jeg har prøvekørt strømbackupen.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram