Nokia har udsendt invitationer til MWC-pressemøde
Nokia har som den første store mobilproducent netop udsendt invitationer til deres pressemøde på årets MWC i Barcelona.
Nokia har udsendt invitationer til pressemøde på årets mobilkonference Mobile World Congress, som afholdes i Barcelona den sidste uge i februar.
– Baggrund: Hvad er Mobile World Congress?
Pressemødet afholdes på den første officielle messe-dag, mandag den 24. februar 2013, lige fra morgenstunden. Ganske som sidste år vil pressemødet finde sted fra klokken 8.30 og vare cirka en times tid.
Forventningerne er store til Nokias pressemøde, og spekulationerne er allerede godt i gang om, at Nokia vil præsentere Normandy, som rygtes at være en Android-baseret smartphone til lavpris-segmentet.
Der har tidligere også været spekulationer om, at Nokia ville fremvise den næste version af Windows Phone, version 8.1, men skal man tro The Verge, så vil det tidligst ske til april.
MereMobil.dk følger sagen og dækker årets mobilkonference i Barcelona, hvor vi deltager i Nokias pressemøde, som vi netop har modtaget invitationen til.
Mere til historien
Nokia holdt også sidste år pressemøde på MWC mandag morgen, det viste sig dog for mange journalister, at være en kæmpe skuffelse.
De præsenterede fire telefoner, men kun to af disse tilhørte Lumia-kategorien. Dette var Lumia 520 og Lumia 720. Foruden den var det også feature telefonerne Nokia 105 og Nokia 301