MobilePay fra Danske Bank vinder prisen for årets app
Juryen til Danish App Awards 2013 har netop kåret den populære applikation MobilePay fra Danske Bank til ”Årets bedste app 2013”.
Danske Bank får meget kritik både i medierne og af kunderne, men der er ingen tvivl om deres popularitet når det kommer til applikationen MobilePay.
– Flere Android-enheder får MobilePay
965.000 danskere har downloadet applikationen og i går aftes kunne juryen til Danish App Awards 2013 også løfte sløret for, at det blev MobilePay, som løb med prisen for ”Årets bedste app 2013”. Det skriver Dr.dk.
– ”Det er ikke en ny idé. Men de har gjort det, og de har gjort det rigtigt. Appen er blevet sindssyg populær på ingen tid, fordi den bare virker,” siger Nikolaj Sonne, som sidder med i juryen.
– MobilePay Business klar til erhvervslivet – men kun udvalgte
Juryen mener også, at MobilePay uden tvivl er årets mest populære applikation med dens mere end 965.000 downloads.
Foruden prisen for ”Årets bedste app”, så vinder MobilePay også prisen for bedste funktionalitet.
Andre vindere
Det blev applikationen Classic Winniw-the-Pooh, som vandt prisen for bedste design. Og den moderne børnealarm Nabby-Nabby vandt prisen for at være mest brugervenlig.
– Danmarks mest innovative smartphone-app kåres af Aller Medier
Innovationsprisen gik i år til applikationen ”Everplaces-Everplaces”, som gør det nemt at få bedre oplevelser i byen og på rejsen.
– Momondo klar med cityguides til iPad
Applikationen Foldercam var også nomineret til en pris i kategorien ”Tools & Utilities”, men her var det applikationen Haze, som løb med sejren.
Mere til historien
Det var i år tredje gang, at der blev uddelt priser til årets bedste applikationer ved eventen Danish App Awards.
Læs også: