Nu kan du købe Samsung Galaxy S9’erne her i Danmark
I dag er forårets måske mest eftertragtede Android-topmodeller landet i handlen. Du kan fra i dag købe Samsung Galaxy S9 og Galaxy S9+ hos teleselskaber og -forhandlere.
Det er kun få uger siden, at Samsung løftede sløret for dette års flagskibe, Galaxy S9 og Galaxy S9+. Det skete i forbindelse med Mobile World Congress 2018.
Allerede nu er telefonerne klar til den officielle salgsstart i landets telebutikker efter en kort forsalgsperiode. Det sker i dag!
Jeg har også haft Galaxy S9’erne i hænderne. Jeg er fan! Telefonerne har fået rettet nogle af de irritationsmomenter, som var på Galaxy S8’erne og så er kameraet bare super fedt i dem begge. Ifølge DxOMark er det da også markedets bedste i skrivende stund. DxOMark har dog fået lidt kritik for deres tests. – men uanset hvad så er kameraet det vigtigste salgsargument i S9’erne.
De eneste forskel på kameraet i de to telefoner er, at du kun får Livefokus funktionen på plusmodellen.
LÆS OGSÅ: Kameraet i Samsung Galaxy S9+ slår alle andre
Så fedt er super slowmotion
Fik du læst testen?
Du kan læse min meget uddybende test af Galaxy S9 og Galaxy S9+ her på MereMobil.dk. Hvor du selvfølgelig også altid kan finde anmeldelser på mange andre smartphones i vores oversigt over mobiltests.
STOR-TEST: Samsung Galaxy S9 og Galaxy S9+ – kameraet er en vinder
Årets signaturfarve er Lilac Purple. Men Galaxy S9’erne kommer også i farverne Midnight Black og Coral Blue.
I forhold til sidste års modeller, så er prisen hævet med 500 kroner fra starten. Det betyder kort og godt, at Galaxy S9 har en vejledende pris på 6.699 kroner uden abonnement, mens Galaxy S9+ er prissat til 7.499 kroner uden abonnement.
LÆS OGSÅ: Er lilla en populær farve til Galaxy S9
Telefonerne kommer i handlen hos alle de store danske operatører, samt de fleste mobilforhandlere og andre salgskanaler.
Kom tæt på Samsung Galaxy S9 og Galaxy S9+
Mere til historien
Foruden Samsung Galaxy S9’erne blev der også præsenteret andre spændende flagskibe på Mobile World Congress 2018, samt telefoner der ikke er flagskibe og andet sjovt. Du kan læse vores opsamling på MWC 2018.
Læs også:
– De mest læste artikler om Mobile World Congress