HTC U Ultra og HTC U Play er landet i butikkerne
HTC har netop sendt U Ultra og U Play ud i butikkerne, oplyses det på HTC’s Facebook-side.
HTC har tidligere haft stor succes, og været i sortiment hos de fleste af de danske teleselskaber, hvis ikke dem alle.
– HTC U Ultra – med safirglas til de udvalgte
Men så ramte krisen den taiwanesiske mobilproducent og siden har det ikke været nemt for HTC, at få solgt deres smartphones. Selvom de seneste modeller både har fået ros af anmeldere, og flere af dem også vundet diverse designpriser, så har HTC det svært. Og det er ikke kun i Danmark, at producenten kæmper.
HTC Danmark oplyser, at U Ultra nu kan købes hos Elgiganten, samt på producentens egen hjemmeside. Der er formentlig også flere uafhængige mobilforhandlere, som har den på hylderne.
På HTC’s Facebookside er der et par brugere, som klager over telefonen ikke kan fås hos teleselskaberne, samt mener det er dårlig service af dem. Men i Danmark er det sådan, at producenterne ”sælger telefonen ind” hos teleselskaberne og de har kun plads til et begrænset antal modeller. Og det er altså ikke lykkedes for HTC, at få en af de eftertragtede pladser.
Teleselskaberne vælger ofte at tage de telefoner i sortiment, som kunderne efterspørger mest. Så skulle kunderne efterspørge produktet, så kan det altså komme i sortiment på et senere tidspunkt.
– TEST: HTC U Ultra – feltet er kørt fra HTC
Den vejledende pris bliver henholdsvis 5.990 kroner uden abonnement for HTC U Ultra og 3.790 kroner uden abonnement for HTC U Play.
– HTC U Ultra og HTC U Play – se priser og tilgængelighed
Mere til historien
HTC har haft det svært de seneste par år. I et forsøg på at vende udviklingen satser firmaet på midrange og high-end telefoner og altså ikke længere budget-telefoner.