HTC U Ultra – med safirglas til de udvalgte

HTC U Ultra er præsenteret. Du kan få en særlig udgave med safirglas, men HTC satser på standardudgaven med Gorilla Glass 5.

HTC U Ultra, sapphire blue (Foto: HTC)

HTC U Ultra, sapphire blue (Foto: HTC)

Telefonen HTC håber skal gøre en forskel, og vende mobilproducentens nedtur til optur, er præsenteret ved en livestreamet event fra Taipei, Taiwan. HTC U Ultra er navnet på telefonen, der i lang tid var kendt som HTC Ocean Note. Der blev også præsenteret en mindre udgave med navnet HTC U Play.

 – Billeder lækket af HTC Ocean Note-phablet

Fuldkommen som på de lækkede billeder er der på HTC U Ultra tale om en 5,7 tommer phablet med en skærmopløsning på 1440 x 2560 pixels (490 PPI). Altså en såkaldt QHD skærm  – baseret på Super LCD 5 skærmtypen.

Glasset HTC har anvendt Gorilla Glass 5 i forbindelse med designet af glasoverflade, men fra scenen var der også fokus på en særlig udgave med safirglas. Der kom ikke nogle detaljer om hvorvidt forarbejdningen af glasset har gjort det stærkere en Gorilla Glass fra Corning, eller det blot er på niveau. Efterfølgende har HTC oplyst, at safirglas kun er anvendt i en særlig premium udgave. “Ultra-hard sapphire edition with 128 GB,” står der kortfattet i materialet.

Telefonens ramme er fortsat i aluminium, som på flere af HTCs tidligere produkter, men hele mobilen er altså dækket af kurvet glas.

Qualcomm Snapdragon 821 processor

HTC U Ultra kommer med Snapdragon 821 processor. Det er samme processortype, og RAM mængde (4 GB), som sidder i Pixel XL. Pixel-telefonerne producerede HTC i sidste halvår af 2016 for Google.

TEST: Pixel XL – så fed er Googles telefon

Over hovedskærmen har HTC placeret en lille notifikationsskærm i stil med det vi så på LG V10 og LG V20. Forskellen skulle her være, at indholdet på den ekstra skærm skræddersyes til dig via AI (artificial intelligence). Det er altså maskinindlæring som systemet over tid bruger til at finde ud af hvilke informationer du foretrækker på et givent tidspunkt.

Med U Ultra får du 12 megapixels hovedkamera (f/1.8), hvor der er bygget videre på HTCs Ultrapixel-teknologi. Der er optisk billedstabilisator, og HTC siger selv, at det er det bedste kamera de nogensinde har produceret.

Frontkameraet har en opløsning på 16 megapixels.

Telefonen har ikke et 3,5 mm. jackstik til headset. I stedet skal man bruge USB Type-C stikket til tilslutning af hovedtelefoner.

CNET: Første kig på U Ultra

Ikke 2.5D eller 3D glas

Der blev ved præsentationen lagt vægt på, at telefonen ikke har 2.5D eller 3D glas på fronten. Det er betegnelsen for glas der kurver lidt ud mod kanterne. I stedet talte HTC om ”Liquid glass”. Det er i virkeligheden det samme som konkurrenterne har – blot med et andet navn.

Samtidigt slog HTC ved præsentationen et slag for, at der ikke kommer en variant med farven Rose Gold. I stedet hedder det ”Cosmetic Pink”. De øvrige farver er Safir Blue, Brilliant Black og Ice White. Eller på dansk. Blå, sort, hvid og lyserød.

U Ultra kommer i varianter med 64 eller 128 GB intern hukommelse. Der kan udvides med op til MicroSD-kort på op til 2 TB.

Telefonen har Android 7 Nougat ud af salgspakken hvor der på toppen af Android ligger HTC Sense brugerfladen.

HTC U Ultra kan købe sidst i første kvartal 2017. Det bliver farven “Brilliant black”, der satses på i Danmark. Prisen bliver 5.990 kroner uden abonnement.

Mere om priser og tilgængelighed på det danske marked

HTC U Ultra promovideo

HTC U Ultra hovedspecifikationer

  • 5.7 tommer skærm (1440 x 2560 pixels) med Gorilla Glass 5
  • 2.0 tommer notifikationsskærm (160 x 160 pixels)
  • 12 megapixels kamera (Ultrapixel 2), OIS, laserautofokus
  • 16 megapixels frontkamera
  • Qualcomm Snapdragon 821 chipset (64 bit quad-core) op til 2.15 GHz
  • RAM: 4 GB
  • Hukommelse: 64 eller 128 GB
  • MicroSD-kort udvidelse op til 2 TB
  • Batteri: 3.000 mAh
  • Fingeraftrykslæser på fronten
  • Størrelse: 162,41 x 79,79 x 3.6 – 7.99 mm
  • Vægt: 170 gram
  • Qualcomm Quick Charge 3.0
  • Android 7.0 Nougat med HTC Sense brugerflade
  • Farver: Ice white, sapphire blue, cosmetic pink, brilliant black

Billeder af HTC U Ultra

Mere til historien

I starten af 2017 kommer også HTC 10 Evo på markedet. Det er en faceliftet udgave af HTC 10 fra 2016.

Arbejder HTC med et comeback? Rygter på HTC U23 Pro

RYGTE: HTC U23 Pro den første nye telefon i lang tid fra HTC. Er de mon på vej tilbage?

(mere…)
HTC er tilbage med Desire 22 Pro

HTC var tidligere en af smartphone-mastodonterne. Nu forbindes de mest med Virtual Reality (VR). I dag sendes HTC Desire 22 pro i forsalg.

(mere…)
Er HTC klar til comeback? Ny smartphone på vej

HTC var engang en af de meget populære Android-producenter. Nu er de på vej med et comeback.

(mere…)
Vil HTC gøre comeback?

For et halvt årti siden var HTC en af de store spillere. Succesen ebbede dog stille ud. En ny rapport peger på at det kan ændre sig.

(mere…)
HTC er nu klar med deres første 5G-telefon

Der har længe været stille om HTC, men nu er de klar med to nye smartphones. Den ene er deres første 5G-telefon. Læs mere om de nye mobiler her.

(mere…)
HTC klar med 5G-telefon – dog ikke i Danmark

I Danmark hører HTC umiddelbart til i fortiden, men nu er de klar med en 5G-telefon på hjemmemarkedet i juli måned.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
7 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram