Galaxy S7’ejere har problemer med Android 7.0-opdatering

En række danske Samsung Galaxy S7-ejere har oplevet store problemer med opdateringen til Android 7.0 Nougat på deres enheder.

Samsung Galaxy S7 Edge (Foto: MereMobil.dk)

Samsung Galaxy S7 Edge (Foto: MereMobil.dk)

Artiklen udgivet første gang fredag den 24. marts 2017 og er opdateret torsdag den 30. marts 2017 med en kommentar fra Samsung Nordic.

Samsung var, i forhold til flere af konkurrenterne, længe om at udsende opdateringen til Android 7.0 Nougat til Galaxy S7-enhederne.

 – Galaxy S7-ejere må se langt efter Android 7-opdatering

Opdateringen blev meldt ud til, at være klar til download for nogle uger siden til ejerne af Samsungs 2016-flagskib. Men flere Galaxy S7-ejere oplever altså problemer med deres telefoner efter de har opdateret til Android 7.0 Nougat. Brugerne skriver, at der nu er problemer med tastatur og ordbog, samt nogle telefoner har svært ved at ringe op og gå på Wi-Fi.

 – Samsung: Nu kommer Android 7 til Galaxy S7

– ”Hvad pokker er gået galt i jeres seneste opdatering til Galaxy S7 Edge? Tastatur og ordbog er godt nok noget ubrugeligt skrammel.”

– ”Jeg har nu brugt fabriksindstillinger men jeg oplever stadig at min telefon lukker ned og har svært ved at gå på wifi nogen hjælp at hente.

Sådan skriver nogle af brugerne på Samsungs Facebookside, hvor flere beskriver forskellige problemer efter opdateringen til Android 7.0 Nougat. Samsung besvarer de forskellige henvendelser med løsningsforslag, som at brugerne skal nulstille deres telefoner til fabriksindstillinger eller besøge nærmeste værksted eller forhandler.

Der svares også på problemerne med ordbogen, at telefonen igen vil lære brugeren at kende. Men kunderne er frustrerede over, at de skal starte forfra. Derudover er en række brugere også irriterede over, at opdateringen umiddelbart gør mere skade end gavn på telefonerne. Nogle skriver, at det minder om de problemer, der var med Android 5.0 Lollipop opdateringen på Galaxy S5. Denne endte det med, at Samsung måtte trække tilbage og genudsende efter noget tid.

Mest af alt er forbrugerne trætte af, at der måske ikke er hjælp at hente før en eventuel opdatering til Android 7.1.1 Nougat.

Samsung svarer igen

Vi har selvfølgelig også kontaktet Samsung for, at høre hvad de siger til problemerne omkring vedrørende opdateringen til Android 7.0 Nougat.

– “Til din information, er der ingen kendte problemer med opdateringen, som er godt testet igennem. De første 30-60 minutter efter opdateringen vil køre en optimering i baggrunden, der kan gøre din telefon føles langsom, det ophører, når optimeringen er færdig. Den nye opdatering indholder eksempelvis nye funktioner med kameraet, så du kan swipe op og ned for at skifte til seflie mode, højre og venstre filtre og avancerede indstillinger. Vi opfordrer alle, der fortsat oplever problemer at kontakte vores support,” sådan lyder meldingen fra Hanna Brenner, der er communications manager i Samsung Nordic, til MereMobil.dk.

Mere til historien

I januar 2017 måtte HTC også bremse og udskyde Android 7.0 Nougat opdateringen, da de opdagede en fejl. Den endelige opdatering var HTC så klar med i februar.

Læs også:

Samsung Galaxy S8 og Galaxy S8+ – her er de

Disse telefoner kan opdateres til iOS 19

LISTE: Er din iPhone klar til iOS 19 opdateringen? Se listen over, hvilke iPhone-modeller, som kan opdateres.

(mere…)
Nye detaljer om Samsung Galaxy Z Fold7

Den kommende Samsung Galaxy Z Fold7 har fået lækket flere af sine opgraderinger. Her er et overblik.

(mere…)
Markante ændringer på vej til iPhone

Internettet summer af rygter og spekulationer om, hvad Apple har i ærmet til den kommende WWDC-konference den 9. juni. 

(mere…)
Ny hypet Samsung-model forsinket

Først lød det til Galaxy S25 Edge var rundt om hjørnet. Nu forlyder det, den er udskudt.

(mere…)
iOS 19 siger nok farvel til 3 telefoner

LISTE: Det ventes, at den næste store opdatering til iPhone ikke vil være understøttet på mindst 3 telefoner.

(mere…)
Samsung Galaxy S25 Edge kommer snart

KORT NYT: Rygter peger på, at den kommende Samsung Galaxy S25 Edge snart er på vej.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
41 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram