Ericsson klar med nyt udstyr til hurtigere 5G-implementering

Ericssons nye 5G-løsninger giver mere gnidningsfrie opgraderinger af de nuværende netværk til 5G. Læs om her om de nyeste 5G-teknologier.

Netværksleverandrøen Ericsson er som de første klar med med kombineret core og radio til 5G. Det skriver Ericsson i en pressemeddelelse. De nye produkter vil kunne accelerere implementeringen af 5G på eksisterende netværk, og dækker alle frekvensområder for gnidningsfri global udrulning.

Eksempel på et typisk site, der tilbyder ekstrem kapacitet. Sitet består af udstyr, der leverer 2G, 3G, 4G og 5G, et mini-link til overførsel tilbage til teleselskabets hovednetværk samt strømforsyning og backup batteri. (Foto: Ericsson)

Eksempel på et typisk site, der tilbyder ekstrem kapacitet. Sitet består af udstyr, der leverer 2G, 3G, 4G og 5G, et mini-link til overførsel tilbage til teleselskabets hovednetværk samt strømforsyning og backup batteri. (Foto: Ericsson)

Ericssons 5G-platform er allerede testet med succes af Deutsche Telekom, Ericsson og SK Telecom, hvor de sammen byggede og demonstrerede verdens første interkontinentale 5G-forsøgsnetværk.

I pressemeddelelsen fremhæver Ericsson, at forbrugernes ønsker om datatunge applikationer, så som Virtual Reality og Augmented Reality, øger behovet for hurtige mobilnetværk.

Ericssons nye 5G-platform indeholder 5G core, radio- og transport-porteføljer sammen med digitale support-systemer, transformationstjenester og sikkerhed. For teleselskaber og operatører er der store muligheder i at forberede sig på 5G.

– “Med lanceringen af vores 5G-platform imødekommer vi de store krav, der er til netværks-kapacitet og muliggør, at vores kunder blandt teleoperatørerne kan tilbyde mere avancerede løsninger og forretningsmodeller til deres kunder. Det er en vigtig milepæl, der muliggør, at operatørerne kan fortsætte rejsen mod 5G,” siger Arun Bansal, Head of Business Unit Network Products hos Ericsson.

– “Vi er glade for de fremskridt, Ericsson skaber inden for udviklingen af kommerciel 5G-teknologi. Vores forsøg med 5G-teknologi i 11 byer på tværs af USA er et vigtigt skridt for at fremskynde udviklingen af den næste generation af trådløse tjenester,” siger Roger Gurnani, Chief Technology Officer, Verizon.

PODCAST: Så vildt bliver de kommende 5G-netværk

5G-core med network-slicing

Sammen med deres første 5G-core system til 5G lancerer Ericsson også network slices. Network-slicing giver teleselskaberne mulighed for at levere dedikerede virtuelle netværk med funktionaliteter rettet mod en specifik tjeneste eller kunde over et almindeligt netværk.

  • Federated network: Slices for 5G-roaming udvider dette koncept til besøgte netværk. Denne teknologi gør det muligt for en operatør at levere en netværkstjeneste globalt og sikrer, at virksomheder ikke behøver individuelle aftaler med forskellige operatører for at kunne udbyde tjenesten i hele verden.
  • Network slice management: Automatiserer etableringen af serviceforbindelser og sikrer kvaliteten af service, mindsker omkostningerne og sikrer hurtigere service.
  • 5G-politik og brugerdata for network slices: For at sikre brugeren dataintegritet og et passende serviceniveau.
  • Distribueret cloud: Faciliterer applikationer med kort latency, såsom real-time ansigtsgenkendelse, og 5G-packet-core muliggør hidtil usete kapaciteter og datamængder.
  • 5G transformations service: Sikrer migration af netværk og drift fra eksisterende system til 5G, visualiseret og baseret på en automatiseret operationel model.

Derudover tilbyder Ericsson nye platform en lang række nye tilføjelser, herunder virtualisering, hvor hardware-baserede funktioner placeres på platforme i en cloud-infrastruktur som datacentre.

Network Functions Virtualization (NFV) og Software Defined Networking (SDN), som vil blive brugt til netværk og programmering, vil skabe ultra-skalerbarhed, øget programmerbarhed og automatisering af netværk. Ericssons nuværende portefølje af User Data Management, Evolved Packet Core og IP Multimedia Subsystem placeres i cloud-løsningen til at understøtte de nye teknologier og krav.

5G multiband radioer

5G handler ikke kun om den netværksdel, som forbrugerne aldrig ser. Erisccson har også synligt udstyr klar i form at ny radioteknologi. Ericsscon kalder deres nye radiodel for 5G New Radio (NR), og disse radioer passer selvfølgelig til verdens første 5G-NR-radiobasestation, som firmaet lancerede sidste år.

5G New Radio (NR) understøtter alle frekvensområder hvilket gør det muligt, at bruge udstyret over hele kloden og samtidig vil alle dele af Ericsson 5G-radio-porteføljen understøtte den nye standardiserede 5G-fronthaul-interface (kaldet eCPRI).

Ericsson leverer et MINI-LINK, som er en punkt til punkt radio, der f.eks. bruges til at transportere data et signal fra en mobilmast via en anden mobilmast tilbage til teleselskabets hovednetværk. Med Ericsson MINI-LINK kan man opnå hastigheder på op til 10 Gbps, hvilket gør udrulningen af 4G LTE og 5G hurtigere.  Derudover introducerer Ericsson også nye skinnemonterede fronthaul- og router-produkter.

Mere til historien

Andre producenter af netværksudstyr udvikler også på livet løs. Huawei har f.eks. demonstreret 70 Gbit/s overførsel via 5G i Danmark.

5G vs fiber – mine oplevelser

PODCAST: Internet i hjemmet. Skal det være 5G eller fiber? Og virker 5G-internet ordentligt? Hør om mine erfaringer.

(mere…)
Teleselskaber lægger op til megafusion

De danske teleselskaber står foran store investeringer i forsyningssikkerhed og kritisk infrastruktur, mener topchef.

(mere…)
Mobilmaster spår om antallet af danskere på Christiansborg Slotsplads

I går fik Danmark en ny regent og mobilmasterne har hjulpet med, at finde antallet af danskere, der var mødt op på Christiansborg Slotsplads.

(mere…)
iPhone 15-modellerne scorer højt på download

En dataindsamling fra Ookla bekræfter en væsentlig download-forbedring for iPhone 15-serien.

(mere…)
Prisnedsættelse på 5G-bredbånd fra 3

En router med frit dataforbrug, hvor du blot skal sætte stikket i, er blevet billigere hos 3.

(mere…)
Er krigen mellem 5G og fiber udsat?

For et år siden meldte teleselskabet 3 krig mod det kablede internet. Og var ikke i tvivl om, at “fremtidens internet er trådløst".

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram