Her er de nye mobiler i januar
OVERBLIK: Januar er vanen tro også i år en stille måned, når det kommer til nye mobiler. Se hvad du kan forvente dig af nye telefoner.
Januar er en af de absolut mest stille måneder, når det kommer til nye mobiler i sortiment hos teleselskaber og mobilforhandlere.
Ligesom i tøjbranchen, og for den sags skyld andre brancher, bruges januar til at få ryddet op. Så der er gule tilbudsskilte fremme på sidste års modeller. Dette gøres for at få plads til de mange nye modeller, som kommer i løbet af foråret.
– Smartphonen har gjort sit indtog i Danmark
Januar og februar er også typisk der, hvor producenterne begynder at offentliggøre nye mobiler. Dette gøres blandt andet på CES-messen og Mobile World Congress eller særskilte events.
Sidste år kom danske ID2Me med telefonen ID1 i januar – formentlig for at lancere hvor der var lidt stille fra andre producenter. Det ser dog ikke ud til, at en efterfølger er på vej fra ID2Me. De har i hvert fald endnu ikke meldt noget ud og generelt er de meget stille.
Samsung Galaxy S7 Edge
Samsung har vundet årets mobil hos MereMobil.dk i år, hvor I læsere har stemt. Samsung benytter derfor også starten af 2017 på, at lancere telefonen i en ny farvevariant. Dette sker altså inden der kommer dette års efterfølger.
Teleselskaberne 3 og Telenor oplyser til MereMobil.dk, at de i hvert fald får Samsung Galaxy S7 Edge i sortiment i farven ”Blue Coral” i løbet af januar.
Denne Blue Coral farve var ellers forbeholdt Galaxy Note 7, men hele katastrofen omkring den har formentlig gjort, at farven nu har fået lov at ”komme på” Galaxy S7 Edge.
– Samsung Galaxy S7 Edge forklædt som Note 7
Samsung lancerede Galaxy S7 Edge i november i den nye farve på globalt plan. Men det er altså først nu i januar, at den finder vej til det danske marked.
Prisen og specifikationerne på Galaxy S7 Edge i Blue Coral er præcis, som de øvrige farvevarianter.
Andet:
Samsung offentliggjorde mandag den 2. januar 2017 deres 2017-modeller af den populære A-serie. Du kan læse mere om dette års modeller af Galaxy A3 og Galaxy A5 i nedenstående link. Telefonerne kommer til forsalg hos udvalgte forhandlere fredag den 13. januar 2016.
– Samsung klar med Galaxy A5 og A3 (2017)
OnePlus lancerede i slutningen af 2016 en ny topmodel. Nu er den endelig også snart klar i farven Soft Gold. Du kan købe OnePlus 3T for 3.299 kroner uden abonnement.
Mere til historien
Der er allerede nu præsenteret andre telefoner i år til det danske marked. Du kan nemlig også glæde dig til HTC Desire 650, som kommer i handlen i februar. Ligesom HTC afholder event torsdag den 12. januar 2017. Hvad de har i ærmet er endnu uvist.LG afslørede desuden ny K-serie og Stylus 3, men der er ingen meldinger om det danske marked for disse enheder.