Hold ’vandtætte’ telefoner væk fra vand
Hverken iPhone 7 eller Galaxy S7 er glade for vand selvom de, ifølge producenterne, tåler vand. Det viser en test.
Køber du en telefon som er vandafvisende eller vandtæt, så skal du holde den væk fra vand. Sådan kan en konklusion fra TÆNK strammes op. Gennem laboratorietests dokumenteres det, at populære, såkaldte vandtætte eller vandafvisende, telefoner absolut ikke er vandtætte.
Typisk beskriver producenterne en periode på 30 minutter, som er tiden, hvor telefonen kan ligge i stillestående ferskvand uden at tage skade. Det er imidlertid ikke altid tilfældet.
Ifølge Apple er iPhone 7 vandafvisende. Under testen på laboratoriet druknede den første testtelefon. En anden testtelefon overlevede.
– iPhone 7’erne er ikke vandtætte
Samsung Galaxy S7 led også druknedøden på linje med iPhone 7, og også her måtte der endnu en telefon til, før testen kunne gennemføres.
TÆNK anbefaler man undgår ”unødig kontakt med vand”.
Vand giver fejl på produkterne
Udover slet ikke at fungere efter vandtesten gav testen også problemer på nogle af de telefoner der overlevede.
Der beskrives fejl som skjolder under skærmen, ødelagte højtalere og taster.
I brugsvejledningen til produkterne er der mange forbehold. Rindende vand fra vandhanen må Galaxy S7 ikke udsættes for. Heller ikke havvand og klorvand indgår som ”lovlige” vandlege for telefonerne.
Hvis man virkelig har behov for hårdhændet brug af en mobiltelefon så er det produkter fra eksempelvis RugGear og Caterpillar man skal se efter. Se med i indslaget herunder.
Sony ændrede kurs
Sony er kendt for deres vandtætte telefoner. Det startede i 2013 med Xperia Z. Markedsføringen bestod af billeder med Sony-telefoner i mange vand-sammenhænge, men i efteråret 2015 blev der strammet op.
Sony justerede retningslinjerne for brug af telefonerne i forbindelse med vand. Der kom flere forbehold i brugsvejledningen, og vandbillederne blev fjernet fra markedsføringen
– Sony: Vores telefoner er vandtætte, men…
Dengang var meldingen, at telefonerne ikke var blevet mindre vandtætte. Grundlæggende ville Sony undgå kundeklager over beskadigede telefoner, som følge af grund på den måde Sony selv viste.
Dette må du ikke…
Mere til historien
Fælles for producenterne, og de ”vandtætte” telefoner er, at hvis vand foresager skader på telefonerne, så dækker garanti- og reklamationsretten ikke.