B&O Play offentliggør Beoplay A2 Active
Bluetooth-højttaleren Beoplay A2 Active er offentliggjort fra B&O Play og kommer med forbedret støv- og vandafvisende konstruktion. Se pris og tilgængelighed her.
B&O Play er klar med en aktiv dimension af en deres mest populære højttalere. Beoplay A2 Active er netop offentliggjort og kommer med forbedret støv- og vandafvisende konstruktion, USB-C og meget mere.
– BeoMusic App fra B&O klar til Apple Watch
USB-C stikket gør det muligt, at oplade højttaleren med mobilopladeren.
Beoplay A2 er designet af den danske designer Cecilie Manz i 2014 og har siden haft succes med sit skandinaviske design. Højttaleren vejer 1.100 gram og har en batterilevetid på op til 24 timer uden opladning.
Højttaleren er også kompatibel med Beoplay applikationen, som findes til Android, iPhone og Apple Watch. Applikationen giver blandt andet mulighed for, at koble to højttalere ”sammen” og dermed få en stereo-oplevelse.
– LG & B&O Play sikrer god lyd i V20
Beoplay A2 Active kommer farverne Natural og Stone Grey og har en vejledende udsalgspris på 2.799 danske kroner. Højttaleren er klar til salg fra torsdag den 3. november i udvalgte butikker og webshops, samt på www.beoplay.com/a2active.
Mere til historien
Du kan købe den originale læderstop, der kendes fra Beoplay A2. Denne har en vejledende udsalgspris på 199 kroner.