LG afslører V20 ved event den 6. september
KORT NYT: LG er på vej med et nyt flagskib dette efterår. V20, som telefonen hedder, vil blive afsløret tirsdag den 6. september 2016.
IFA-messen i Berlin har i efteråret været et af stederne, hvor mobilproducenterne har fremvist deres topmodeller for andet halvår, men måske det er anderledes i år.
– LG måske på vej med ny smartphone – LG V20
Det ser i hvert fald ud til, at flere og flere producenter igen vælger selvstændige events, som i tirsdags hvor Samsung lancerede Galaxy Note 7. Og nu har LG netop udsendt invitationer til deres event, hvor de vil offentliggøre V20, som er efterfølgeren til V10.
Det har også ligget i kortene, at LG ville benytte IFA-messen til at offentliggøre deres nye flagskib. Men det er altså ikke tilfældet.
– LG V20 lanceres i september – med Android Nougat
LG har nemlig inviteret til San Francisco, hvor eventen altså afholdes tirsdag den 6. september 2016. Det forventes, at LG V20 bliver den første smartphone med den kommende Android-version, Android 7.0 Nougat.
MereMobil.dk dækker selvfølgelig eventen.
Mere til historien
MereMobil.dk har testet forgængeren til V20, der lyder navnet LG V10. Du kan læse vores anmeldelse her.