Corning Gorila Glass 5 overlever 4 ud af 5 gange
Corning, den største leverandør af glas til smartphones, praler med, at deres nyeste produkt Gorillia Glass 5 overlever fald i 80 procent af tilfældene.
Som altid når et nyt produkt skal præsenteres, prales der lidt med den nyeste generations skærmglas. Det gælder også firmaet Corning, som efterhånden har monopol på glas til smartphones og andre elektronikskærme. Corning laver Gorilla Glass som nu er oppe på femte generation.
– Stærkere end nogensinde: Gorilla Glass 4 se det her
Cornings glas er ret gode til at modstå ridser, men har det med at slå revner når det bliver tabt.
De fleste af os har nok desværre prøvet at tabe en smartphone, hvor skærmen har fået en revne. Undertegnede har heldigvis undgået dette, 7-9-13, men når en skærm først har fået revner påvirker det ikke kun det æstetiske, men nogle gange også følsomheden af skærmen ved revnen.
Bivirkningen kan være at nogle bogstaver bliver sværere at ramme på keyboardet og tryk bliver mere unøjagtig.
Corning siger, at revnede skærme er det største problem med smartphones. De citerer et studie der har undersøgt, at 85 procent af smartphoneejere taber deres enhed en gang om året, og at 55 procent har tabt deres smartphone tre gange eller mere.
– Hvor er mobilreparationen billigst?
Derfor har Corning arbejdet på at gøre glasset mindre følsom for slag, og det er efter deres eget udsagn lykkes, da man fra 1,6 meters højde kan fremvise en overlevelsesrate på 80 procent. Ved Gorilla Glass 4 havde Corning også en overlevelsesrate på 80 procent, men dette var kun fra 1 meter. Det må siges at være en pæn fremgang, især da de fleste af os går med telefonen nær hovedhøjde.
Gorilla Glass 5 er klar til producenterne allerede nu, og derfor vil vi kunne se smartphones med det nye glas senere på året.
Se Corning præsentere Gorilla Glass 5
Mere til historien
De fleste Android producenter benytter allerede Gorilla Glass, dog ved man ikke med sikkerhed om Apples iPhone også gør. Motorola har med Moto Z brugt “Shattershield” plastikskærm, der næsten aldrig revner, til gengæld bliver de efter sigende hurtigt ridset. Man kan åbenbart ikke få det hele.