Mange Android-telefoner modtager aldrig opdateringer

Forbrugerrådet Tænk påviser, at rigtig manget Android-telefoner aldrig bliver opdateret og derfor har forældet software. Tænk kræver udmeldinger fra producenterne.

Android 6.0 Marshmallow

Android 6.0 Marshmallow (Kilde: Google)

En smartphone skal ligesom en computer opdateres i ny og næ, da det holder telefonen opdateret med de nyeste funktioner og features, og gør dem mindre sårbare overfor blandt andet cyberkriminalitet.

Softwareopdateringer indeholder normalt alt fra nye funktioner til fejlrettelser, sikkerhedsopdateringer og forbedringer af koden i softwaren.

Forbrugerrådet Tænk har foretaget en større undersøgelse, hvor de har set nærmere på 181 telefoner fra de fem største Android-producenter på det danske marked: HTC, Huawei, LG, Samsung og Sony. Telefonerne der har medvirket i undersøgelsen er fra perioden 2012 til 2015.

 – Google: Udrulningen af Android 6.0 Marshmallow er startet

– ”Softwareopdateringer byder på væsentlige forbedringer af telefonen forbrugerne går rundt med. Derfor er det simpelthen ikke godt nok, at de ikke når ud til de brugere, der har brug for dem. Softwareopdateringer svarer efter vores mening til reservedele, og vi mener, at de selvfølgeligt skal være tilgængelige for alle smart phone-brugere, og at producenterne skal oplyse, hvor længe de vil være det. Dermed kan forbrugerne bruge den oplysning, når de vælger en ny telefon,” siger Martin Salamon, der er cheføkonom og telepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet Tænk.

Undersøgelsen viser, at lidt under halvdelen af alle Android-telefoner aldrig modtager en opdatering fra producenten – nemlig 81 ud af 181 telefoner.

Android Lollipop statue

Android Lollipop statue

Stor Google-opdatering hvert år

Google lægger stor vægt på softwareopdateringerne og udsender hvert år en ny version af Android, mens der i løbet af året kommer mindre opdateringer. Men det er så op til mobilproducenterne, at tilrette og udsende softwaren til telefonerne i deres portefølje.

 – Google klar med Android 6.0.1 til Nexus-enheder

Producenterne har ofte også lavet egne tilpasninger i Android-softwaren, som også skal opdateres inden den kan blive sendt ud til deres telefoner.

Billige smartphones opdateres sjældent

Undersøgelsen viser også, at hvis du køber nogle af de billigste modeller fra producenterne, hvilket typisk er telefoner under 2.500 kroner uden abonnement, så skal du ikke forvente at telefonen opdateres. Og gør den – ja så opfat det som en bonus. Eksempler på telefoner fra undersøgelsen, som aldrig er blevet opdateret er blandt andet Huawei Y550 og LG L70.

Producenterne har længe brugt forklaringen til både medier og mobilkøbere, at billige telefoners hardware ikke kunne køre de nyeste opdateringer. Men nogle gange, så lykkedes det en producent, at sende low-end telefoner på markedet med specifikationer, der er dårligere end ældre telefoner, hvor ”hardwaren altså ikke kan køre softwaren”. Derfor tror Tænk ikke på denne undskyldning.

Sony bedst med opdateringer

Android 4.4 KitKat

Android 4.4 KitKat

Undersøgelsen viser, at Sony er den Android-producent, som er flittigst til at opdaterer deres modeller. 70 procent af Sony modeller på det danske marked har fået en ny Android-version, i forhold til den de havde ved købet i den aktuelle periode. Selvom det er mange, sammenlignet med andre producenter, så betyder det også, at der stadigvæk er 3 ud af 10 Sony-telefoner, som altså ikke får en opdatering.

HTC og Samsung følger lige efter Sony med hensyn til opdateringerne til deres modeller.

Det er Huawei og LG som er de sløveste til at sende opdateringer ud til deres enheder. Ifølge undersøgelsen, så er det under halvdelen af deres telefoner, som på den tre årige periode har fået en Android-opdatering. Og også her er det de billigste modeller, som absolut ikke får. Huawei og LG har også flere billigmodeller end HTC, Samsung og Sony, hvilket kan være grunden til, at de altså også er dårligst til at få opdateret deres enheder.

 – Sony: Disse enheder får Android 6.0 Marshmallow

Om Huawei ville klare sig anderledes i undersøgelsen efter, at de for alvor har vundet indpas hos de danske mobilkøbere er uvist, men der er sket meget med Huawei og deres markedsandel på det danske marked siden, hvilket forhåbentlig også vil kunne afspejles i vedligeholdelsen af eksisterende modeller. Eksempelvis har Huawei været bedre til, at opdatere produkter på det kinesiske marked i forhold til det europæiske.

Android er ikke bare Android

Et andet problem på Android-platformen er, at telefonerne kan være forskellige fra marked til marked. Så foruden de skal tilrettes de enkelte producenter, så kan der også fra en eksempelvis Galaxy S7 i Europa, Asien og USA være forskel på noget af hardwaren, som blandt andet processor og RAM. Så her skal måske også særlige rettelser til.

Opgørelse over udbredelsen af Android-versionerne frem til 6. juni 2016 (Kilde: Google)

Opgørelse over udbredelsen af Android-versionerne frem til 6. juni 2016 (Kilde: Google)

Mindre end 1 ud af 10 har Android 6.0

Når man køber en telefon, så er det ikke til at vide om den bliver opdateret. Producenterne kan sige, at selvfølgelig gør den det, men senere viser det sig, at det altså ikke er tilfældet.

Tit er opdateringerne også længe om, at komme ud til telefonerne – også selvom det er topmodeller.

De telefoner, som får de nyeste Android-opdateringer først er Nexus-telefonerne, der er ”Googles egne”.

Men skal man have en ny telefon og er interesseret i opdateringer, så er en god tommelfingerregel, at chancen for at den opdateres er størst, hvis det er en af producenternes topmodeller.

 – Her er Android N – se alle nyhederne

Udbredelsen af den seneste store Android-version, Android 6.0 Marshmallow, er også kun på 10,1 procent på verdensplan, ifølge den seneste opgørelse fra Google. Det svarer til, at mindre end 1 ud af 10 har Android 6.0 Marshmallow.

Ifølge undersøgelsen fra Forbrugerrådet Tænk, så er det også kun 10 procent af telefonerne fra 2012 til 2015, som har fået Android 6.0 Marshmallow, dog er det kun få fra 2012-2014 der er blandt de opdaterede telefoner.

 – Sådan tjekker du om din Android-telefon kan opdateres

Mere til historien

Apple er den producent, som er bedst til at få brugerne til at opdatere til den seneste software. Da de også selv både laver softwaren og hardwaren er det også nemmere, da der ikke er en masse forskellige ting at tage hensyn til. Men med omkring 9 ud af 10 iOS-enheder, som har den seneste iOS 9, er det trods alt imponerende. Ligesom Apple også er gode til, at holde ældre enheder opdateret i flere år.

Læs også:
Google klar med 3D Touch-funktionen i Android N

Xperia 1 VI bliver første Sony med Android 15

En supportside bekræfter, at Android 15 kommer til den første Sony-telefon.

(mere…)
Apple klar med vigtige sikkerhedsrettelser

Apple har udsendt vigtige opdateringer til iPhone, iPad, macOS og visionOS, samt en vigtig opdatering til ældre iPhones.

(mere…)
Vi beholder telefonen i længere tid

Danskerne skifter ikke telefon ligeså ofte, som tidligere. Det viser en ny undersøgelse.

(mere…)
Måske vil Android TV-opdateringen komme hvert andet år

Android TV er ikke lige så højt prioriteret som Android på smartphones. Det kan ende med, at opdateringerne ikke længere vil komme årligt.

(mere…)
iPhone kan måske snart vise opladningstid

KORT NYT: Noget tyder på, at du snart kan få en estimeret tid for, hvor længe din iPhone skal oplade.

(mere…)
Apple fremskynder stor iPhone-opdatering

Skal vi tro en træfsikker analytiker, så vil Apple frigive iOS 18.2 opdateringen før forventet.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
6 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram