Her er teleselskabernes planer for Wi-Fi Calling
Wi-Fi Calling (eller Voice over Wi-Fi) kommer på alle danske mobilnet i 2016. Se her hvad teleselskabernes aktuelle planer er.
OBS! Denne artikel er ikke længere gyldig. Se den opdaterede udgave: Sådan er Wi-Fi Calling planerne i 2017.
Skal du hænge ud af stuevinduet for at få signal på telefonen, er der gode nyheder. I år foretages en af de vigtigste opgraderinger af de danske mobilnet, der fremover vil understøtte såkaldt Wi-Fi Calling.
Wi-Fi Calling forvandler din internet-router, og Wi-Fi forbindelse, til en lille indendørs mobilmast, hvilket titusindvis, måske hundredtusindvis, af danskerne vil få glæde af. Særligt dem som bor i områder med dårlig indendørs mobildækning.
De fire store teleselskaber i Danmark vil alle åbne for funktionen i løbet af 2016. Her er overblikket, som det ser ud primo februar 2016.
– 10 tips til bedre mobildækning
TDC (YouSee)
Forventer lanceringen inden for de kommende måneder
Telenor
Åbner inden for nogle måneder for Wi-Fi Calling
Telia
Afventer hvordan det fungerer, før der åbnes
3
Forventer at kunne lancere i løbet af sommeren
– Baggrund: Derfor er Wi-Fi Calling en gamechanger
Kun få telefoner kan lige nu udnytte Wi-Fi Calling, og det kræver en opdatering af operatørindstillingerne før det fungerer, men det forventes at blive standard i kommende topmodeller. En række ældre telefoner kommer også med på Wi-Fi Calling i takt med producenterne udsender softwareopdateringer.
– Telenor: Nu virker iPhone til 4G-samtaler
Er Wi-Fi Calling det samme som Skype?
I princippet er Wi-Fi Calling det samme som, at have installeret Skype på telefonen og ringe fra denne. Det sammen gør sig gældende ved Facebook Messenger, Viber, WhatsApp og FaceTime på iPhone. Disse tjenester benytter ”Voice over Internet”-protokol.
Den store forskel er, at Wi-Fi Calling er direkte integreret i den almindelige opkaldsfunktion på mobilen, og du ikke behøver en særlig applikation, for at udnytte muligheden. Du bruger desuden dit normale telefonnummer, og kræver ikke modtager og afsender skal bruge samme app som tilfældet er med f.eks. Skype.
Telefonen finder selv ud af, om Wi-Fi Calling er mulig på netværket, uden brugeren skal gøre noget aktivt. Blot skal Wi-Fi og WiFi Calling være aktiveret i telefonen.
– Baggrund: Sådan måles antennekvaliteten på en smartphone
Mere til historien
Wi-Fi Calling kaldes også Voice over Wi-Fi. En anden teknologi der også ruller ud i 2016 er Voice Over LTE – altså muligheden for at foretage opkald via 4G-nettet. I dag skifter telefonen fra 4G til 3G (eller 2G) før et opkald kan etableres, da 4G hidtil kun har fungeret til data.
Læs også:
– Baggrund: Historien om Danmarks første mobilnet
– Baggrund: Dengang iPhone kom til Danmark