Her er de nye mobiler i januar

OVERSIGT: Januar er en stille måned når det kommer til nye mobiler på hylderne hos forhandlerne – dog er der lidt nyt at komme efter. Se her hvilke nye mobiler der kommer.

Nye smartphone

Her er denne måneds nye smartphones (Foto: MereMobil.dk)

Der er ingen tvivl om, at januar absolut er en af de mest stille måneder når det kommer til nye mobiler på hylderne hos teleselskaberne og mobilforhandlerne.

Januar bruges nemlig på at rydde op efter det store julesalg og til at finde udsalgsskiltene frem, så der kan blive plads til alle de nye modeller, som kommer i ”forårskollektionerne”.

Januar og februar er typisk der, hvor producenterne præsenterer forårets nye modeller på CES-messen, Mobile World Congress eller særskilte events.

Den største nyhed i denne måned er også uden sammenligning den danske smartphone ID1.

ID1

ID1 fra ID2ME (Foto: ID2Me)

ID1 fra ID2ME (Foto: ID2Me)

Den nye danske smartphone hedder ID1, og er ikke fra Lumigon, som ellers er den danske producent, der har fået opmærksomheden de seneste år. Firmaet bag hedder ID2Me og direktøren og grundlæggeren, Christina Agger, har en fortid hos blandt andet Lumigon og Telia.

Men når det så er sagt, ja, så ikke et ord mere om Lumigon i denne omgang.

ID1 er en telefon, som har en ny og anderledes tilgang til Android platformen end de andre på markedet, da betjeningen sker på en anden måde end vi normalt ser. Man ”swiper” sig til den funktion eller app, som man ønsker. Det gør også, at man kan åbne en applikation uden at se på telefonen. Hvordan gør man det, tænker du måske. Kort og godt gøres det ved, at f.eks. man finder SMS ved et swipe til venstre og to swipe ned.

 – ID1 – ny dansk Android-smartphone

Målgruppen for ID1-telefonen er unge mennesker, som ønsker en telefon der gør tingene lidt anderledes end de fleste.

ID1 er ikke en topmodel når vi ser på specifikationerne, men det tegner til en telefon på det jævne.

ID1 drives af en 64-bit octa-core processor på 1,7 GHz. Der er 2 GB RAM og 16 GB intern hukommelse. Pladsen på ID1 kan udvides med Micro-SD kort. Telefonen kan bruges enten som dual-SIM telefon, uden mulighed for hukommelsesudvidelse eller med ét enkelt SIM-kort, hvor den overskydende skuffe anvendes til hukommelseskortet.

Der er 13 megapixels kamera (Sony sensor), 5 megapixels på fronten samt en 5 tommer skærm med opløsningen 1080 x 1920 pixels.

Desværre kommer telefonen kun med Android 5.1 Lollipop og så brugerfladen ID OS ovenpå.

Telefonen kommer i handlen til 3.999 kroner uden abonnement og vil fra start blive forhandlet hos Telia og Elgiganten. Om andre forhandlere kommer til er endnu uvist.

 – Tommelfingeren vendes nedad overfor ID1

Salget af ID1 starter torsdag den 7. januar 2016.

Huawei Y5 (Foto: Huawei)

Huawei Y5 (Foto: Huawei)

Huawei Y5

I januar er Telenor klar med Huawei Y5 på hylderne, som er en utrolig prisvenlig smartphone fra verdens tredjestørste smartphoneproducent Huawei.

Telefonen kommer med en 4,5 tommer FWVGA TFT-skærm, 1 GB RAM, 8 GB intern hukommelse (understøtter micro-SD kort), 5 megapixels kamera, 2 megapixels frontkamera, FM Radio, GPS, 4G, Bluetooth, Android 5.1 Lollipop og et batteri på 2.000 mAh.

Prisen er på lige under 1.000 kroner uden abonnement. Foruden Telenor kan den også købes hos blandt andet Elgiganten.

Andre

LG er i januar klar med deres nye to skærmede smartphone V10, som har en primær QHD-skærm på 5,7 tommer og en sekundær OLED-skærm. Telefonen lander i handlen den 20. januar 2016 og får en cirkapris på 5.490 kroner uden abonnement.

Motorola er også klar med en hårdfør smartphone, som hedder Moto X Force. Den kommer med en 5,4 tommer QHD-skærm med en Snapdragon 810 processor. Telefonen skulle angiveligt være så hårdfør, at den er umulig at ødelægge takket være det nye ShatterShield system, der består af fem forskellige lag. Moto X Force kommer også med et 21 megapixels kamera og et batteri med strøm til 48 timers almindeligt brug, ifølge Motorola. X Force er i handlen fra 4. januar 2016 til en vejledende pris på 5.499 kroner uden abonnement.

Mere til historien

Hvis du vil se, hvilke nye telefoner der kom i butikkerne op til jul, så kan du tjekke opgørelserne for de nye telefoner i november og december 2015.

Her er kameraet på Samsung Galaxy S21

Kameraspecifikationerne på Samsungs kommende flagskibsserie er blevet lækket på internettet.

(mere…)
Nye billeder af OnePlus 8T lækket

Nye billeder af OnePlus 8T er dukket op på nettet. Billederne bekræfter blandt andet et nyt design på kameramodulet.

(mere…)
Her er Samsungs Galaxy Note20 og Galaxy Watch lineup

I en trailer bekræfter Samsung mere eller mindre en række nye enheder. Her er Samsungs Unpacked-lineup med specifikationer på Galaxy Note20-serien.

(mere…)
Billeder af ASUS ROG Phone 3 lækket

På onsdag løfter ASUS sløret for den tredje generation af ROG Phone-serien. Det betyder selvfølgelig masser af rygter og billeder af den kommende telefon.

(mere…)
Motorola lancerer Moto G Pro med stor skærm og stylus pen

Motorola kommer nu med en telefon, der kunne være et alternativ til Samsung Galaxy Note-serien. Mød Motorola Moto G Pro, som kommer med stylus og stor skærm.

(mere…)
Her er de nye mobiler i oktober

OVERSIGT: Sony og Nokia er klar med nye smartphones, men også Huawei og Apple lurer i kulissen. Se de kommende mobiler for oktober her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram