Sammenligning: OnePlus One vs. OnePlus 2
OnePlus One ejere bør overveje at opgradere til OnePlus 2 hvis de vil have en ”2016-flagskib”. Se forskellen her.
Under en lille intim-seance på selskabets hovedkontor i Kina, blev OnePlus 2 i nat 04:05 dansk tid offentliggjort.
Selvom der på papiret ikke er de voldsomme forskelle, så er der alligevel en række punkter hvor man som OnePlus One ejere bør overveje om 2´eren ikke er en opgradering værd.
Først at nævne så er skærmen blevet forbedret, så den ny fremstår både mere lysstærk og med højere kontrast, 1500:1 kontrast og 600 nits i lysstyrke lover OnePlus One.
Også forbindelserne er blevet forbedret, så man nu kan træde ind i fremtiden og udnytte den nye USB port, Type-C, som blandt andet tilbyder vendbart stik, så du i nattens mørke, ikke skal bøvle med at vende opladerstikket korrekt.
Sikkerheden er også forbedret i den nye topmodel, således kan man nu sikre sin enhed med sit fingeraftryk via den præcise og hurtige fingeraftrykslæser, der kan læse og låse din OnePlus 2 op, på blot 0,5 sekunder.
Det er også blevet nemmere at sætte telefonen på ”lydløs” med en dedikeret notifikations-knap på venstre side. Med den kan man styre enhedens lydindstillinger, der har tre muligheder; Alle Notifikationer, Prioriterede Afbrydelser og Ingen Afbrydelser. Præcis som det er udformet i Android Lollipop.
Softwaren i topmodellen har også fået en mindre overhaling. OxygenOS 2.0 byder således på Android 5.1 med en række brugertilpassede funktioner, der langt hen af vejen bidrager til en bedre Android oplevelse, frem for at forringe, eller ændre drastisk på systemets udseende.
Kameraet har også fået sine forbedringer, efter den første model måtte sande, at brugerne ikke var tilfredse med resultaterne.
Selvom opløsningen stadig forholder sig til de 13 megapixels, så har selskabet fået en 1,35 micron sensor, der styrker kameraets potentiale under svage lysforhold. Ligeså hjælper optisk billedestabilisator (OIS) med til roligere og skarpere billeder, ligesom OIS også hjælper, når kameraet skal fange sit motiv under lyssvage forhold.
Sådan forholder specifikationerne sig
Som nævnt, kan nedestående liste godt syntes ens, med sidste års One-model, men hvis du læse vores gennemgribende artikel om OnePlus 2, vil du se at der er en række punkter hvor den nye model skiller sig ud fra sin forgænger.
OnePlus One | OnePlus 2 | |
Skærm | 5,5 tommer LTPS LCD – Gorilla Glas 3 | 5,5 tommer In-Cell IPS LCD – Gorilla Glas |
Opløsning | 1080 x 1920 pixels (401 PPI) | 1080 x 1920 pixels (401 PPI) |
Processor | Qualcomm Snapdragon 801 Quad-core | 64-bit Qualcomm Snapdragon 810 Octa-core |
Grafikprocessor | Adreno 330 | Adreno 430 |
RAM | 3GB | 3GB/4GB DDR4 |
Hukommelse | 16GB/64GB intern hukommelse | 16GB/64GB intern hukommelse |
Kamera | 13 megapixels, 4128 x 3096 opløsning, autofocus, dual-LED blitz | 13 megapixels, 4128 x 3096 opløsning, 1,35 micron sensor, autofocus, dual-LED blitz |
Videooptagelse | 2160 pixel ved 30 billeder/sek.1080 pixels ved 60 billeder/sek. | 2160 pixel ved 30 billeder/sek.1080 pixels ved 60 billeder/sek. |
Front kamera | 5 megapixels, Fuld-HD video | 5 megapixels, Fuld-HD video |
Wi-Fi | Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac, Wi-Fi Direct, DLNA, hotspot | Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac, Wi-Fi Direct, DLNA, hotspot |
Bluetooth | v4.1, A2DP | v4.1, A2DP |
Navigation (GPS) | A-GPS, GLONASS | A-GPS, GLONASS |
Mobilnetværk | 2G, 3G og 4G-LTE | 2G, 3G og 4G-LTE |
Batteri | 3.100 mAh | 3.300 mAh |
System | Android 5.0 | Android 5.1 |
Producent-Software | CyanogenMod 12 / OxygenOS | OxygenOS |
Simkort | Micro-SIM | Dual Nano-SIM (begge 4G LTE) |
Lyd | Dual-mono højtalere | Single højtaler |
Fysisk størrelse | 152.9 x 75.9 x 8.9 mm – 162 gram | 151.8 x 74.9 x 9.85 mm – 175 gram |
Farver | Silk White, Sandstone Black | Sandstone Black |
Mere til historien
Vi har også samlet priserne for OnePlus 2, ligesom vi også har sammensat et kæmpe galleri med store detaljerede billeder af den nye topmodel. Du kan se prisoversigten her, og galleriet finder du i denne artikel.