OnePlus 2 er officiel – alt om topmodellen

Klokken 04:05 dansk tid, startede verdens første Virtuel Reality produktlancering – OnePlus 2 blev officiel præsenteret, mød den her.

Når man stadig er en iværksætter virksomhed med kun én smartphone på markedet, én smartphone der har skabt utallige overskrifter, som er blevet solgt mere end 1,5 millioner gange, så står efterfølgeren til ligeså stor opmærksomhed, ikke mindst under lanceringen.

OnePlus 2 (Foto: OnePlus.net

OnePlus 2 (Foto: OnePlus.net

Men i stedet for at gøre som flere af de ”store” producenter og afholde et sceneshow med et par tusinde håndplukkede gæster og bag lukkede døre. Har OnePlus valgt at lancere deres smartphone ”sammen med sine brugere” – i Virtuel Reality.

Debat: Disse features mangler OnePlus 2

Så klokken 04:05 i nat dansk tid, startede verdens første Virtuel Reality produktlancering, med medstifter Carl Pei som konferencier.

Under hele produktlanceringen følger man Carl Pei, der bid for bid præsenterer features og specifikationer om den nye OnePlus 2.

Opfrisket design med magnesium

For ejere af den første OnePlus smartphone, vil designet ikke bringe den store fornyelse, om end premium-følelsen er blevet løftet af en magnesium ramme, der går hele vejen rundt om enheden. Forsiden er udført i Gorilla Glas, mens bagsiden har et aftageligt plastikcover, der kan udskiftes med fire varianter ved salgsstart, kaldet StyleSwap covers. styleSwap-view-img

De første indtryk forlyder at bagsidens grove overflade, sammen med magnesium rammen, giver et godt mix mellem premium følelse og godt greb om den store enhed.

– Galleri: Se alle detaljerne ved OnePlus 2

For de der har set de første kniv skarpe billeder af OnePlus 2, vil man hurtigt bemærke at der på venstre sider befinder sig en knap, som de færreste Android enheder på markedet har, notifikations-kontrol.

Bedst kendt fra iPhone, så kan man med knappen styre enhedens lydindstillinger med knappen, der har tre indstillinger; Alle Notifikationer, Prioriterede Afbrydelser og Ingen Afbrydelser. Præcis som det er udført i Android Lollipop.

På højre side finder man stadig den normale volume-kontrol samt tænd/sluk knappen. I bunden gemmer højtaleren sig sammen med USB-porten, mens toppen prydes af et mini-Jack stik.

Forbedret, men samme skærm

OnePlus 2 kommer som forgængeren med en 5,5 tommer Fuld-HD IPS skærm, det står for størstedelen af fronten på 2´eren. Selvom teknologien langt hen af vejen er den samme, så har skærmen fået flere kræfter, derfor mere lys- og kontraststærk, 1500:1 i kontrast og 600 nits lysstyrke fortæller OnePlus.

OnePlus 2 (Foto: OnePlus.net

OnePlus 2 (Foto: OnePlus.net

Med Fuld-HD opløsning, er OnePlus 2 blandt de få topmodeller i 2015 der ikke har valgt 2K-opløsningen. Til gengæld vil det sandsynligvis betyde længere batteritid, da 2K-skærme har det med at forbruge mere strøm!

Kraftigere indmad

Qualcomm leverer endnu en gang processoren til OnePlus, denne gang med en octa-core Snapdragon 810. Dog er dette en revideret version, som ifølge de første indtryk fra de få udvalgte der har brugt en OnePlus 2, ikke bliver varmere end andre smartphones i topmodel kategorien.

Processoren bliver bakket op af hele 4GB lynhurtige DDR4 RAM, Adreno 430 grafikprocessor og det hele bliver holdt i live af et 3.300 mAh stort batteri.

Køber man udgaven med kun 16GB intern hukommelse, bliver den assisteret af 3 GB DDR4 RAM, altså 1GB mindre end 64GB udgaven!

”2016 features”

Ifølge Carl Pei er OnePlus 2 ikke bare en smartphone der skal konkurrere med konkurrenterne i 2015, ”OnePlus 2 is a 2016 flagship-killer”, lød det fra medstifteren under præsentationen.

Derfor kommer OnePlus 2 også med et par funktioner i ærmet, som de fleste 2015 modeller endnu ikke besidder. Blandt andet har 2´eren en fingeraftrykslæser der ifølge OnePlus er hurtigere og mere præcis end nogen af konkurrenterne på markedet, kun 0,5 sekunder tager sensoren om at aflæse og låse enheden op.

Fingeraftrykslæseren er placeret nederst i midten af fronten, ligner lidt den vi ser på Galaxy S6/S6Edge, dog er det ikke en fysisk knap man kan trykke på. Sensoren kan dog registrere berøring, så den kan blandt andet bruges til at starte kameraet, med blot to hurtige ”tryk”.

OnePlus 2 - USB Type-C

OnePlus 2 – USB Type-C

USB Type-C porten er ikke før set på en smartphone i denne klasse eller på disse markeder, derfor er det ifølge Carl Pei, også en 2016-feature. Med Type-C porten kan man ikke vende USB-stikket forkert, når den skal tilsluttes en lader eller anden hardware.

– OnePlus One har overgået alle forventninger

På fronten, både til højre og venstre for fingeraftrykslæseren, gemmer der sig to touch-knapper, som individuelt kan programmeres til at fungere som tilbage- eller multitasking-knap. Hvis man slet ikke ønsker ”fysiske” knapper, kan man slå dem fra og bruge navigationsknapperne på skærmen, som vi kender det fra Nexus enheder.

Fingeraftrykslæseren kan desuden fungere som hjem-knap. Dette er selvfølgelig også en tilpasningsvenlig funktion.

Kamera der fanger lyset

Hvor mange ikke var helt tilfredse med kameraet i den første OnePlus, så skal skuffelsen vendes med 2´eren lover selskabet. Og ifølge de første tests, så ser billederne ganske fornuftige ud.

OnePlus 2 (Foto: OnePlus.net

OnePlus 2 (Foto: OnePlus.net

OnePlus 2 er fortsat udstyret med en 13 megapixels sensor, der kan fange mere lys, takket være en 1.35 micron sensor. Dertil kommer laserfokus, så kameraet hurtigere kan fange motivet, to-tone blitz så billeder under dårlige lysforhold får den rigtige farve, samt optisk billedestabilisator (OIS), så skarpheden er i top.

Specielt sidstnævnte er en feature som de fleste kamera-elskere, vil være taknemmelige for. OIS hjælper ikke kun på skarpheden, men øjer også chancen for at det første billede man tager, er det helt rigtige og under dårlige lysforhold er funktionen også en hjælp.

Sammen med det forbedrede kamera, følger også en optimeret kamera-applikation, der blandt andet tillader at optage HD slowmotion video med 120 billeder i sekundet, samt andre brugervenlige tiltag.

Fintunet software med OxygenOS

Det er ikke mange måneder siden OnePlus frigav deres egen OxygenOS software til deres første smartphone. Efter uoverensstemmelser med CyanogenMod blev selskabet tvunget til at søge egne veje.

OnePlus 2 (Foto: OnePlus.net

OnePlus 2 (Foto: OnePlus.net

Det har resulteret i deres brugerfladetilpasninger til Android, der heldigvis tæller ganske få, men meget nyttige tiltag.

Med OnePlus 2 bliver der tale om OxygenOS 2.0, der beholder langt de flest features fra den første version, med en række tillæg.

Blandt andet har OnePlus-teamet fået implementeret brugerkontrol over app-tilladelser, ganske som vi kan forvente at se det i den kommende Android M. Det er desuden muligt at rokere rundt på genvejen i notifikationsmenuen, samt mange andre små brugervenlige tilpasninger.

Generelt set er OxygenOS 2.0 dog stadig en til den ”rene” side af Android, med ganske få visuelle tilpasninger, så de fleste Nexus brugere vil blive tilfredse.

Her er specifikationerne

OnePlus 2
Skærm5,5 tommer In-Cell IPS LCD –  Gorilla Glas
Opløsning1080 x 1920 pixels (401 PPI)
Processor64-bit Qualcomm Snapdragon 810 Octa-core
GrafikprocessorAdreno 430
RAM3GB/4GB DDR4
Hukommelse16GB/64GB intern hukommelse
Kamera13 megapixels, 4128 x 3096 opløsning, 1,35 micron sensor, autofocus, dual-LED blitz
Videooptagelse2160 pixel ved 30 billeder/sek.1080 pixels ved 60 billeder/sek.
Front kamera5 megapixels, Fuld-HD video
Wi-FiWi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac, Wi-Fi Direct, DLNA, hotspot
Bluetoothv4.1, A2DP
Navigation (GPS)A-GPS, GLONASS
Mobilnetværk2G, 3G og 4G-LTE
Batteri3.300 mAh
SystemAndroid 5.1
Producent-SoftwareOxygenOS 2.0
SimkortDual Nano-SIM (begge 4G LTE)
LydSingle højtaler
Fysisk størrelse151.8 x 74.9 x 9.85 mm – 175 gram
FarverSandstone Black

 

Galleri med OnePlus 2

Videopræsentation af OnePlus 2

Pris og tilgængelighed

Hvis du ikke allerede har læst det i vores omfattende overbliks-artikel om OnePlus 2, så bliver det nemmere at få fat i den nye topmodel, end tilfældet var med dens forgænger.

OnePlus 2 prisoversigt

OnePlus 2 prisoversigt

Men du slipper stadig ikke for invitationssystemet, der i skrivende stund tæller knap 360.000 købere på venteliste!

Telefonen bliver frigivet i USA, Canada, Europa, Indien og Kina den 11. august, mens det sydøstlige asien må vente til fjerde kvartal før de får mulighed for at investere i topmodellen.

Nu til prisen, der for de flestes vedkommende har været ventet højere end forgængeren, hvilket har holdt stik. Men med top-specifikationer og mange nye features, så holdes prisen stadig på fornuftige 2.499 kroner for 16 GB modellen, mens man må slippe 2.999 kroner for 64GB versionen.

Sammenlignet med den vejledende udsalgspris på Samsung Galaxy S6, så er prisen til at overkomme for de fleste!

Direkte og nede på jorden

Kun 35 minutter senere efter starten var gået, var seansen forbi og OnePlus 2 er en realitet, klar til at blive solgt over hele verden fra 11. august.

Hele eventen var ét af de mest rolige og direkte produktlanceringer jeg har oplevet, alt forgik i et roligt og nærsomt tempo, hvor seerne blev holdt tæt på konferencieren Carl Pei, der med blød stemme guidede os igennem deres hovedkontor i Kina.

Mere til historien

Allerede på fredag den 31. juli dukker der hele 9 pop-up butikker frem i udvalgte byer, desværre ikke en i Danmark. Den nærmeste butik er enten i London eller Berlin. Her kan man få fremvist OnePlus 2, samt måske få en invitation og goodiebag med hjem.

Er dette OnePlus 13R?

Det første officielle billede af OnePlus Ace 5 er ude i Kina. Meget peger på, at det er den samme model som OnePlus 13R.

(mere…)
Mine forventninger til OnePlus 13

VIDEO: Jeg har samlet informationerne fra lanceringen af OnePlus 13 i Kina, og kombineret den med de første anmeldelser og mine forventninger.

(mere…)
OnePlus klar med teaser for OnePlus 13

OnePlus har afsløret, at de lancerer OnePlus 13 globalt i januar 2025 og nu teases der for den kommende lancering.

(mere…)
I januar kan du købe OnePlus 13

Inden ret lang tid kan OnePlus 13 købes i Danmark.

(mere…)
OnePlus Watch 3 på vej

RYGTE: OnePlus Watch 3 rygtes på vej og måske endda tidligere end først ventet.

(mere…)
Vi beholder telefonen i længere tid

Danskerne skifter ikke telefon ligeså ofte, som tidligere. Det viser en ny undersøgelse.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
6 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram