Overblik: Sådan bliver OnePlus 2

Når OnePlus 2 officielt lanceres i slutningen af juli, bliver det med USB Type-C, fingerskanner og meget mere – få det store overblik her.

Denne artikel er opdateret den 22/7-2015Nyt: Flere uofficielle billeder af OnePlus 2, samt “Sådan får du en invitation”.

OnePlus 2 har længe været rygtet med adskillige gisninger om produktets kommende egenskaber og ikke mindst udseende.

OnePlus 2 Cardboard præsentation

OnePlus 2 Cardboard præsentation

OnePlus har valgt at følge traditionerne op til lanceringen og løfter bid for bid sløret, for enkelte detaljer i den kommende topmodel.

Blandt de første afsløringer blev selve lanceringen, der vil finde sted mandag den 27. juli klokken 16:00 dansk tid. Men da OnePlus endnu ikke er på størrelse med sine konkurrenter, er der ikke prioriteret økonomi til et brag af en lancering i stil med, eksempelvis Samsung.

– Skilsmisse: Cyanogen gør det forbi med OnePlus

Derfor har man været i tænkeboksen og kommet frem med et nyt og anderledes koncept, i hvert fald inden for teleindustrien. OnePlus 2 lanceringen bliver livestreamet i virtuelt format også kaldet VR.

Selve livestreamet vil blive optaget på en sådan måde, at man med en VR-brille eller headset, vil kunne opleve den nye OnePlus 2 helt tæt på. Det betyder også at det kræver en VR-brille for at være med på dagen.

Gratis VR-headset til alle

OnePlus VR CardBoard

OnePlus VR CardBoard

For at alle kan være med til præsentationen på den virtuelle måde, har OnePlus fået produceret deres helt egen Cardboard (en billig og effektiv løsning til at opleve virtuel video). Hvor Google og andre Cardboard-producenter tager alt fra 100 kroner og op efter for en Cardboard, vælger OnePlus at give dem gratis væk!

– Android 5.0 OxyGenOS klar til OnePlus One

Det eneste man som modtager skal punge op med, er selve fragten der på nuværende tidspunkt er ukendt. OnePlus Cardboard vil via denne hjemmeside, blive tilgængelig, når vi nærmer os lanceringen.

Ifølge OnePlus, er deres udgave af Cardboard udviklet af et kraftigere pap-materiale, der gør produktet mere holdbart og fysisk stabilt end tilsvarende produkter på markedet.

Opdateret Snapdragon processor

OnePlus 2 Snapdragon 810 processor

OnePlus 2 Snapdragon 810 processor

OnePlus 2 kommer, ikke overraskende, med en processor i topklasse. For de fleste er Qualcomms Snapdragon 810 blandt de mest omtalte i deres portefølje, ikke kun fordi det er deres topmodel i 2015, men fordi den ofte er blevet anklaget for at overophede de enheder, den er udstyret i.

Derfor har Qualcomm, ifølge OnePlus, været i værkstedet for at rette op på problemet. I et samarbejde de to selskaber imellem, er Snapdragon 810 v2.1 kommet til verden, ”køligere end nogen sinde” skriver OnePlus i deres teaser.

Qualcomm Snapdragon 810 v2.1 kommer med octa-core processor der kan køre i 64-bit mode, som nu er blevet optimeret til Android, så der kan opnås bedre ressourceudnyttelse og dermed lavere batteriforbrug. Snapdragon 810 akkompagneres af en Adreno 430 grafikprocessor, så krævende 3D-spil burde ikke blive et problem for OnePlus 2.

Om det er lykkedes for Qualcomm og OnePlus at udnytte kræfterne i den nye processor uden at overophede hardwaren, må tiden vise.

Første topmodel med USB Type-C

OnePlus 2 USB Type-C

OnePlus 2 USB Type-C

Når OnePlus 2 rammer de første kunders postkasser, bliver det med den nye og effektive USB Type-C standard, der ikke alene er vendbart, så du ikke længere skal tænke over hvilken vej stikket vender, når den skal tilsluttes mobilen, men det betyder også du kan lade dit tilbehør, med mobiltelefons batteri.

USB Type-C standarden indeholder en lang række fordele, blandt andet ultra høj tovejs dataoverførsel på op til 10 Gbit/sekund og op til 5 ampere, 20 volt og 100 watt strømforsyning til at oplade andet udstyr.

Da USB Type-C stikket ikke er ens betydende med de overstående fordele, er det endnu usikkert, hvor mange af dem der vil følge med stikket, der trods alt i sig selv, er en god nyhed. Hvor meget data og strøm kablet kommer til at kunne overføre, afhænger af USB-versionen (USB 3.0 eller 3.1).

Fingeraftrykslæser – men hvor?

OnePlus 2 fingeraftrykssensor

OnePlus 2 fingeraftrykssensor

Selvom mange vil betegne nyheden om USB Type-C i OnePlus 2 som værende den bedste og største nyhed, så er der også de der er mere glade for sikkerheden i deres fingeraftryk, når telefonen skal låses op og koderne til ens konti indføres i applikationer.

Derfor skabte det også stor glæde, da selskabet løftede sløret for endnu en nyhed i OnePlus 2, nemlig fingeraftryksskanner.

Ifølge OnePlus kommer 2’eren med én af verdens mest avancerede fingeraftryksskannere til smartphones, og ikke som de første generationers skannere, hvor fingeren skulle glides ned over et bestemt område, for at kunne afkode dit fingeraftryk.

For at fremhæve hvor god den kommende skanner er, bliver den selvfølgelig sammenlignet med markedets mest anmelderroste, Apples TouchID sensor.

– ”Med OnePlus 2 er fingeraftrykssensoren gjort rigtigt. Den er raffineret, lyn hurtig og låser enheden op hurtigere end TouchID. Den gennemsnitlige person kontrollerer (tænder red.) deres telefon over 200 gange om dagen. Hvis du bruger bare tre sekunder på indtastning af en PIN-kode eller et mønster, er det over en time af din tid, gået til spilde hver uge”, skriver OnePlus.

Som på andre enheder med fingeraftryksskanner, kan OnePlus 2 gemme op mod fem profiler, eller fingre om man vil.

Dyrere end tidligere, men stadig ”billig”

Vi har desværre ikke fået den helt konkrette pris offentliggjort endnu. Men administrerende direktør hos OnePlus, har på Google+ annonceret, at prisen vil ligge under 450 amerikanske dollars.

OnePlus 2 Pris

OnePlus 2 Pris

Skulle telefonen lande på 449 dollars, så er det stadig en prisstigning på 150 dollars, da OnePlus One sidste år blev lanceret til 299 dollars. Men 2éren kan også ende på en pris nærmere de 349 dollars, hvilket stadig vil være en rigtig skarp pris kontra hardware!

– OnePlus One ekspanderer i Europa

Med den amerikanske pris på 299 dollars for OnePlus One, landede den danske pris på daværende tidspunkt på 2.099 kroner, mere end halvdelen af en tilsvarende telefon fra Samsung, HTC eller Sony. Med en eventuel pris på 349 dollars, vil OnePlus 2 ligge sig nærmere konkurrenterne, men stadig billigere.

Proppet med hukommelse

Når OnePlus 2 rammer onlineshoppen, vil den ikke kun bidrage med lav pris og nyt design, specifikationslisten ser ud til ingen ende at ville tage.

Opdateret processor, nyeste USB-port, fingeraftrykslæser og nu også LPDDR4 RAM til at håndtere ekstra meget data – hurtigere og mere effektivt.

OnePlus 2 RAM

OnePlus 2 RAM

Det er ikke nogen stor nyhed at kunne præstere enheden med LPDDR4 RAM, men OnePlus tager et ekstra skridt foran konkurrenterne og lancerer 2´eren med hele 4GB LPDDR4 RAM!

Hvis du undrer dig over, hvad LP står for, så er det Low-Power RAM, hvilket er typen der oftest anvendes i smartphones, tablets og mindre enheder, hvor strømforbruget er ekstra vigtig.

At OnePlus investerer i fjerde generation af LPDDR RAM, kommer kun forbrugerne til gode. Ikke nok med at RAM-typen er mindre strømslugende, de er også langt mere effektive.

Med LPDDR4 RAM i OnePlus 2, får man dobbelt så høje datahastigheder, kontra tidligere versioner, samtidig med at strømforbruget er uændret. Når enheden ikke er i brug eller med lav forbrug, kan den nye RAM-teknologi justere strømforbruget længere ned, end tidligere udgaver, det skrive OnePlus.

Masser af batteri til strømtyven

Apps og spandevis af features har det med at sluge strømmen ud af batterierne i moderne smartphones. Selvom batteriet har udviklet sig siden de første smartphones, både i kapacitet og effektivitet, så har nye funktioner og nyt hardware ikke været med til at forlænge batteritiden – tværtimod bøvler visser modeller stadig med at komme igennem én hel arbejdsdag.

Men med OnePlus 2, ser det ikke ud til at strømforbruget bliver et problem, hvert fald ikke hvis man skal gå ud fra kapaciteten.

Med hele 3.300 mAh, skal vi ud i ”Plus” eller ”Max”-modeller for at finde enheder med samme eller større batterikapacitet. Selv Sony må se sig slået af OnePlus 2 når den kommer til salg.

3.300 mAh er endda større end sin egen forgænger, der må nøjes med 3.100 mAh, hvilket selv i dag, er et stort batteri. Det ser derfor ud til at OnePlus 2, ikke får problemer med at komme igennem en hel dags forbrug.

De første billeder taget med OnePlus 2

Den amerikanske tech-guru og YouTube-kendis Marques Brownlee også kendt som ”MKBHD”, har fået fingrene i den eftertragtede og stærkt hypede smartphone, OnePlus 2.

Det har resulteret i et kæmpe galleri, hvor Marques viser et udvalg af de billeder som han har taget med den kommende topmodel fra OnePlus.

Selv beskriver han kameraet som hæderligt og på niveau med årets topmodeller, men den kommer ikke til at vippe hverken Galaxy S6 eller LG G4 er tronen. Det kan du dog også selv vurdere, i hans sammenligning med årets topmodeller.

Han har ikke fået lov til at fremvise eller afsløre enhedens specifikationer, men ud fra billede-dataene for hvert enkelt foto, ser det ud til at OnePlus 2 får et 13-megapixels kamera, med f/2.0 blænde. Ikke just imponerende fakta, men ud fra billederne han har taget, så er det ej heller ringe resultater kameraet præsterer.

Herunder kan du se MKBHD’s indslag med OnePlus 2, samt finde links til gallerierne med billeder taget med OnePlus 2.

– Link til OnePlus 2 Galleri

– Link til OnePlus 2 mod årets topmodeller

Flere eksemplarer giver flere invitationer

Der har i flere måneder svirret omkring udbuddet af den kommende OnePlus 2, ikke mindst hvordan man får fat i de eksemplarer der bliver sat til salg.

OnePlus 2 invitationer

OnePlus 2 invitationer

Det er de færreste der glemmer, hvor svært, det har været at få fat i den første udgave! Men OnePlus lover nu i et blog-indlæg, at det bliver nemmere at få 2´eren.

For det første, og vigtigst af alt, så kommer der et større udbud fra salgsstarten. Således forventes der at blive sat 30-50 gange så mange eksemplarer til salg, end det var tilfældet med den første.

Det betyder dog ikke at vi kommer til at undgå invitations-metoden, som det også var tilfældet med den første. Men der bliver nu flere muligheder for at få fingrene i den eftertragtede smartphone.

For det første så kommer der, på grund af det større udbud, flere invitationer tilgængeligt. Disse kan fås enten ved at skrive sig op på en venteliste, eller ved at kende en der har købt en OnePlus 2 og som er villig til at uddele én af sine tilgængelige invitationer.

Sidst men ikke mindst, ser det ud til at der kommer en fysisk måde at få en invitation – via et plastikkort. OnePlus har ikke løftet sløret for detaljerne omkring plastikkortet, men det forventes afsløret den 27. juli til presseeventen.

Er det her OnePlus 2?

Vi har allerede i galleriet herunder fremvist billeder af det der formodes at være OnePlus 2, men nye billeder er dukket op, der med alt sandsynlighed viser hvordan OnePlus 2 kommer til at se ud.

Billederne stammer fra den kinesiske godkendelsesinstans TENAA, der har til huse at teste og godkende alt telekommunikationsudstyr, inden det kan frigives på det kinesiske marked.

I den forbindelse har TENAA taget en række billeder af det der formodes at være OnePlus 2. Billedernes kvalitet og produktets udformning taget i betragtning, kunne det meget vel være den ægte vare.

Værd at bemærke er hjem-knappen på forsiden, der formentligt kommer til at være hvor fingeraftrykslæseren gemmer sig. Tager man et kig bagpå, skal man ligge mærke til det sorte område lige under kameraet, der meget vel kunne være laserfokus.

Det sidste bemærkelsesværdige på billederne er knapperne på siderne. Hvis billederne er ægte, så kan vi meget vel få en dedikeret kameraknap at se på OnePlus 2. På venstre side står nemlig en knap helt alene, højre side prydes øjensynligt af to volume-knapper samt en tænd/sluk knap.

Du kan se de fire billeder af den formodede OnePlus 2 i vores samlede galleri herunder.

Galleri med OnePlus 2 nyheder

Mere til historien

MereMobil.dk vil i denne artikel følge op på de mange små nyheder. Vi følger selvfølgelig også op på lanceringen den 27. juli. Den næste afsløring kommer ifølge selskabets Google+ side, den 7. juli.

Vi beholder telefonen i længere tid

Danskerne skifter ikke telefon ligeså ofte, som tidligere. Det viser en ny undersøgelse.

(mere…)
OnePlus 13: Mere plads til dine data

Systemets pladsforbrug er reduceret betragteligt og giver mere plads til brugerdata.

(mere…)
OnePlus 13 stiger måske i pris

RYGTE: Kort inden lanceringen af OnePlus 13 rygtes det, at den kommende model får en højere pris.

(mere…)
OnePlus på vej med speciel IP-rating

RYGTE: Noget tyder på, at OnePlus 13 vil komme med en særlig IP-rating.

(mere…)
Disse OnePlus-telefon kan opdateres til Android 15

LISTE: OnePlus har afsløret, at de er klar med Android 15 opdateringen til udvalgte modeller.

(mere…)
OnePlus 13 snart klar i Kina

Inden længe er OnePlus 13 klar på det kinesiske marked, mens det endnu er uvist, hvor længe der går inden global lancering.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram