Ny Xpeng SUV lanceret til opsigtsvækkende lav pris

Xpeng Mona L05 er lanceret i Kina fra omkring 134.000 kroner. En europæisk lancering er planlagt til 2027, men den danske pris er endnu ukendt.

Xpeng Mona L05
Xpeng Mona L05 er lanceret i Kina med en midlertidig startpris på 139.800 yuan. En europæisk lancering er planlagt til 2027. (Foto: Xpeng)

Bilproducenten Xpeng har netop lanceret sin nyeste model i SUV-segmentet, Mona L05, på det kinesiske marked.

Bilen skal være med til at sætte skub i salget frem mod årets udgang. Det skriver CnEVPost.

Den nye fempersoners SUV placerer sig over den kompakte Mona L03, der blev lanceret tidligere på året.

Målet er at tiltrække yngre bilkøbere med en kombination af et højt udstyrsniveau og et design med rammeløse døre og en faldende taglinje.

Mona L03 er netop kommet på markedet herhjemme under navnet Xpeng L03. Den danske startpris er 239.995 kroner.

LÆS OGSÅ: Xpeng klar med Mona L05 – “storebror” til den populære L03

Elbilen kører op til 635 kilometer

Xpeng Mona L05
Mona L05 kommer i seks varianter med enten ren eldrift eller en benzinmotor som rækkeviddeforlænger. (Foto: Xpeng)

Mona L05 kommer i seks forskellige varianter, der fordeler sig på to drivlinjer.

Fire af varianterne er rene elbiler, mens to er EREV-modeller, hvor en benzinmotor fungerer som rækkeviddeforlænger.

De rene eludgaver leverer en rækkevidde på op til 635 kilometer efter den kinesiske CLTC-standard.

Det mindre batteri er på 58,2 kWh, mens udgaverne med den længste rækkevidde har et batteri på 71,1 kWh.

Vælger man EREV-udgaven, får man et batteri på 37,2 kWh med op til 310 kilometers elektrisk rækkevidde.

Med en fuld benzintank og et fuldt opladet batteri er den samlede rækkevidde opgivet til op mod 1.310 kilometer efter CLTC-standarden.

De kinesiske CLTC-tal kan ikke direkte sammenlignes med de europæiske WLTP-tal, som normalt er lavere.

LÆS OGSÅ: Xpeng og Tesla i top: Her er de mest tilfredse elbilejere

Indvendigt domineres kabinen af en 17,3 tommer stor touchskærm og et head-up-display på 26,8 tommer.

Xpeng tilbyder desuden funktioner som et lydsystem med 20 højttalere, en underholdningsskærm til bagsædet og et særligt Zero Gravity-sæde til forsædepassageren.

Se denne video før du bestiller L03

Du kan se videoen her. Se flere techvideoer på dansk – følg gratis vores YouTube kanal

Den danske pris kan lande tæt på Xpeng G6

I Kina begynder de officielle priser ved 144.800 yuan.

I forbindelse med lanceringen gives en midlertidig rabat på 5.000 yuan. Det bringer den laveste pris ned på 139.800 yuan, svarende til omkring 134.000 danske kroner ved en direkte valutaomregning.

Den kinesiske pris er uden danske afgifter, moms og europæiske markedstilpasninger. En direkte omregning fortæller derfor ikke, hvad bilen kommer til at koste i Danmark.

Introprisen i Kina er omkring 17 procent højere end den tilsvarende pris på Mona L03.

Overføres præcis den forskel til det danske marked, vil det som en ren regneøvelse give en startpris på omkring 281.000 kroner.

Det vil i givet fald placere Mona L05 tæt på Xpeng G6, som i øjeblikket starter ved 299.990 kroner.

Det er dog langt fra sikkert, at de kinesiske prisforhold bliver overført direkte til Europa. Europæiske varianter, batterier, udstyrsniveauer og priser er endnu ikke offentliggjort.

G-modellerne er desuden placeret højere end L-modellerne i Xpengs modelprogram. L-serien skal levere meget bil for pengene, men uden helt den samme premiumfølelse og ydelse.

Xpeng har allerede indledt de første globale forsendelser af SUV’en.

Planen er at sælge Mona L05 i 65 lande og regioner. Bilen er fra starten udviklet til både højre- og venstrestyring.

Forud for lanceringen har 660 testbiler ifølge Xpeng kørt under krævende forhold i 25 lande og regioner.

På teknologifronten adskiller udstyrsvarianterne sig særligt gennem førerassistentsystemerne.

Max-varianterne har én af Xpengs egne Turing AI-chips, mens Ultra SE-udgaverne har to chips og en samlet regnekraft på op til 1.500 TOPS.

LÆS MERE: Xpeng afviser: Ingen Google Maps eller XOS 6 til G6 og G9

☕️

Få mit personlige tech-overblik – og vind tech hver måned

Følg tech-verdenen uden om algoritmerne. Modtag Kaffepause med John G direkte i indbakken med de vigtigste nyheder og ærlige tests.

🎁 Som modtager er du automatisk med i den månedlige lodtrækning om et sæt Apple AirPods 4.

Mere til historien

Xpeng har et mål om at passere 60.000 leverede biler på en enkelt måned i fjerde kvartal. I årets første ni måneder leverede producenten 284.367 biler, hvoraf 41.256 blev leveret i september.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kias nye kompakte elbil Kia EV2 kan blive Årets Bil 2027

Kias kompakte el-SUV er blandt syv finalister til Car of the Year 2027. EV2 byder på op til 453 kilometers rækkevidde og en dansk pris under 185.000 kroner.

(mere…)
Benzin og diesel bliver dyrere fra nytår

Afgiften på benzin og diesel stiger fra den 1. januar 2027. Samtidig vokser den årlige udligningsafgift på populære dieselbiler med op til 680 kroner.

(mere…)
Historisk: Kun elbiler i finalen til Årets Bil 2027

For første gang i kåringens 63-årige historie er samtlige syv finalister fuldelektriske. Vinderen bliver afsløret den 8. januar 2027.

(mere…)
Priserne på brugte elbiler stiger

Importen af brugte elbiler faldt med knap 12 procent i tredje kvartal. Det er med til at presse priserne op og bremse værditabet for nuværende ejere.

(mere…)
Nye priser på Nio-elbiler: Spar op til 100.000 kroner

Omkring 100 biler fra Nio og firefly sættes ned i forbindelse med et nyt samarbejde med Autohuset Vestergaard. Nio ET5 og EL6 bliver 100.000 kroner billigere.

(mere…)
Xpeng og Tesla i top: Her er de mest tilfredse elbilejere

Xpeng fastholder førstepladsen, mens Tesla rykker frem i en undersøgelse blandt 4.004 elbilister i Tyskland, Østrig og Schweiz.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram