Steam Machine er klar: Valve går efter stuen med dyr PC-konsol

Valve har endelig løftet sløret for Steam Machine, men den nye SteamOS-konsol får en svær start med høj pris og hardware, der ikke imponerer alle.

Steam Machine (Foto: Valve)
Steam Machine er endelig klar, men den er ikke for alle. (Foto: Valve)

Siden slutningen af 2025 har vi ventet på Valve og deres PC-konsol til sofagamerne. Der har været flere bump på vejen, men nu er den her.

Steam Machine er en næsten kvadratisk konsol på 15,6 x 15,2 x 16,2 cm, som kører på SteamOS, hvilket betyder, at den er stærkt optimeret til sofagaming med controller.

Vi kan vel egentlig godt anse Steam Machine som en slags konkurrent til PlayStation og Xbox, og alligevel ikke helt.

Kataloget til Steam Machine er nemlig Steams eget katalog, både på godt og ondt. Spil, som udelukkende er til konsol, kan altså ikke spilles, men omvendt betyder det også, at alle de spil, du allerede har betalt for via Steam, automatisk kan bruges på den nye konsol.

Der er selvfølgelig begrænsninger i forhold til, hvilke spil der er egnede, og jeg tror ikke, du skal begynde at begive dig ud i Counter-Strike på sådan en konsol.

Når alt det så er sagt, kommer der også de kedelige nyheder.

Steam Machine får høj pris uden topydelse

Konsollen kommer nemlig med en semi-custom AMD Zen 4 6C/12T CPU samt en semi-custom AMD RDNA 3 GPU med 28 CUs og 8 GB VRAM.

Det er ikke det vildeste, men heller ikke skidt. Hvis det altså ikke var for prisen, der starter fra 1.039 euro, hvilket er omtrent 7.700 kroner.

Til den pris får du 512 GB lagringsplads og ingen controller med. Hvis du har brug for mere plads, skal du give cirka 10.150 kroner for 2 TB, og hvis du også skal have en controller med, så lander vi på 10.675 kroner.

Det er rigtig mange penge sammenlignet med, hvad du får.

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Lover 4K/60 fps – med kompromiser

Valve markedsfører den selv til at kunne køre 4K ved 60 fps takket være FSR, som er AMD’s opskaleringsværktøj.

Dog har YouTube-kanaler såsom Linus Tech Tips allerede set lidt på enheden og kan konstatere, at du ikke skal regne med ultrahøje indstillinger uden at skulle give væsentlige afkald på antallet af frames.

Prisen afspejler dog også den RAM- og lagringspladskrise, vi befinder os i, og Valve har heller ikke selv lagt skjul på, at det slet ikke var planen, at den skulle være så dyr.

Med de priser, som konsollen ligger på, ligner PlayStation 5 Pro med 2 TB lagringsplads og en controller til omtrent 7.000 kroner lige pludselig en rigtig god deal. Hvordan forbrugerne tager imod konsollen, må tiden så vise.

LÆS MERE: Grand Theft Auto VI kan forudbestilles næste uge

Mere til historien

Den nye Steam Machine kan forudbestilles fra i morgen, den 25. juni. Du skal dog være heldig for at være blandt de første, da der i øjeblikket er venteliste, og det er lodtrækning, der afgør, hvem der først kan købe den.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Pas på, når du køber FC 27: PS4-versionen mangler vigtige funktioner

GUIDE: FC 27 findes til både PlayStation 4 og PlayStation 5, men versionerne er ikke ens. PS5 giver bedre grafik, mere realistiske bevægelser og adgang til The Grounds.

(mere…)
1,5 millioner amerikanere holder fri eller er ‘syge’, når GTA 6 udkommer

En økonom vurderer, at GTA 6 kan koste USA op mod én milliard dollars i tabt produktivitet. Men det opsigtsvækkende regnestykke er mere usikkert, end overskrifterne antyder.

(mere…)
GTA VI Launch Trailer er ude

Rockstar Games har udgivet endnu en trailer til GTA VI / GTA 6 med omtrent en måned til udgivelsen.

(mere…)
PS5-spil kører nu på PC – men der er en stor begrænsning

En ny eksperimentel PS5-emulator kan allerede køre flere PlayStation 5-spil på PC. Men kun en lille del af de testede titler fungerer tilfredsstillende.

(mere…)
GTA 6: Flere interessante nyheder bekræftet

SPOILER: I et stort interview med Game Informer har Rockstar Games afsløret flere interessante nyheder om det kommende spil.

(mere…)
GTA VI-controller kan nu forudbestilles i Danmark

Dedikerede fans har nu mulighed for at forudbestille en kommende GTA VI-DualSense-controller, men du skal være hurtig.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram