GTA 6 støvsuger markedet for nye udgivelser
Spil-udviklere er yderst tilbageholdende med lancering af nye spil. Frygten er ganske klar: GTA 6.

I øjeblikket er der en spøjs ting igang i spil-verdenen. Store AAA-spiltitler er nemlig sporløst forsvundet, når det gælder udgivelser denne måned. Lige på nær GTA 6.
Tager vi et kig på GamesRadar og deres kalender for kommende udgivelser, så er der ganske vist en række spil til november. Fælles er dog, at der er tale om indiespil og ikke decideret AAA-spil. Med undtagelse af to spil, der er genudgivelser, som lander på Switch 2, altså en Nintendo-platform.
I hvert fald er der et tydeligt tegn på, at udgivere er meget tilbageholdende med at lancere spil for tiden, og visse udgivere har endda bekræftet, at GTA 6 er årsagen. Eksempektvis blev Squadron 42 rykket til 2027, grundet at den massive opmærksomhed rettet mod GTA 6 vil tage rampelyset fra andre udgivelser.
Faktisk er det ret vildt. Tradionelt plejer efteråret at være præget af store udgivelser, men lige i år er det et fåtal, vi har set. Vi har Call of Duty Modern Warfare 4, som nok er den største titel, der er at nævne, men ellers er markedet temmeligt tømt for store udgivelser.
Det er også forståeligt, når vi ser på, at GTA 6 lanceringen formentlig vil samle en del gamere i den periode. Desværre for udgiverne er det ikke kun ugerne omkring 19. november, der kan blive store.
GTA 6 ventes nemlig at udkomme udelukkende som Story Mode i starten, derefter vil online komme til, og til sidst en PC-version.
I bund og grund kan vi kalde det tre udgivelser, som er spredt ud over noget tid. Kigger vi på forgængeren GTA 5 fra 2013, så gik der omtrent to uger mellem spil-lanceringen og online-delen, mens PC-versionen først udkom over et år senere.
For Red Dead Redemption 2 gik der en måned mellem spillet og online og et år mellem konsol og PC.
Vi har ikke noget officielt omkring GTA 6 på det punkt, men Twitch CEO Dan Clancy har tidligere udtalt, at Online-delen vil lande i 2027, formentlig første kvartal af 2027, skriver PC Gamer. Samtidig er det også her, at GTA 6 til PC er rygtet til at lande.
Det vil være noget tidligere end normalt, men hvis rygtet er sandt, så gør det også, at GTA 6 vinduet vil vare i flere måneder, hvor udgivelser formentlig bliver udskudt af frygt for, at de ikke vil få nok opmærksomhed.
GTA 6 kan sluge en tredjedel af din PlayStation 5
Mere til historien
GTA 6 kan downloades fra den 12. november og spilles fra den 19. november. Der åbnes op efter tidszone, hvilket betyder, at vi i Danmark får adgang ved midnat.

