Selvkørende Tesla begår fejl på fejl i egen PR-video

Når danske Tesla-ejere inden længe får adgang til elbilgigantens selvkørende system, skal de bestemt ikke læne sig trygt tilbage i sædet. Det afslører Teslas egen lanceringsvideo.

Tesla
Tesla har åbnet for Full Self Driving i Danmark (Foto: MereMobil.dk)

Det vakte stor opsigt og begejstring, da Tesla for nylig offentliggjorde, at det længe ventede system Full Self Driving (FSD) nu rulles ud i Danmark. Glæden har dog fået et alvorligt skud for bunden, efter at det er kommet frem, at Tesla’en begår stribevis af fejl i den københavnske trafik i selskabets egen præsentationsvideo, ifølge Politiken. Det skriver TV 2

Grønt lys i Danmark: Tesla FSD er foreløbigt godkendt

Faktisk går der kun 12 sekunder af videoen, før den selvkørende teknologi bryder færdselsloven for første gang. Her drejer bilen ufortrødent ned ad en strækning på Vesterbrogade, som Københavns Kommune ellers lukkede permanent for bilister den 1. maj.

ANNONCE i Artiklen fortsætter herunder

Se lynhurtigt om DU også kan spare op til 3.000 kr. på bilforsikringen.

Få prisen med det samme – enten herunder eller via dette link. Det er 100% digitalt, og ingen telefonsælgere.

“Det er ret kritisk”

Den ulovlige manøvre på Vesterbrogade er langt fra videoens eneste problem. Under turen rundt i hovedstaden overser og dumper bilens kamerasystemer og software adskillige basale trafikregler.

I videoen præsterer Tesla’en blandt andet at:

  • Køre direkte ind på en cykelsti.
  • Dreje ulovligt hen over et tydeligt cykelikon på kørebanen.
  • Passere et “højresving forbudt”-skilt.
  • Ignorere et “indkørsel forbudt”-skilt.

Hos bilejernes organisation, FDM, vækker videoen dyb panderynken. Torben Lund Kudsk, der er politisk chef i FDM, kalder forløbet for direkte bekymrende.

-“Der sker jo det, at bilen overser en meget tydelig skiltning og dermed kører ind et sted, hvor der er indkørsel forbudt for den type køretøjer. Det er ret kritisk,” siger han til Politiken og rejser samtidig spørgsmålet om, hvor meget softwaren ellers risikerer at overse i hverdagen.

Vær vaks ved havelågen

Selvom FDM anerkender, at selvkørende systemer på sigt har potentialet til at blive mere sikre end menneskelige bilister, understreger de, at den nuværende teknologi har massive begrænsninger. Beskeden til de danske bilister er klar: Man skal være ekstremt opmærksom og konstant klar til at gribe ind og tage over, hvis bilen fejler.

Årets Brugtbil 2026: Delvist kinesisk elbil snupper den prestigefyldte krone

TV 2 har forelagt den kradse kritik for Tesla, men bilproducenten har valgt ikke at kommentere sagen.

Har du kørt med FSD på en Tesla? Og hvad er dine oplevelser? Skriv gerne i kommentarfeltet herunder.

Mere til historien

Her på MereMobil.dk er vi også uenige om, hvor sikkert det er endnu at lade teknologien tage over – og det kræver både man er vågen – men også har tilliden til, at teknologien ”reagerer”.

Volkswagen viser elbil, der kører over 1.200 km med ét ladestop

Volkswagen Mission Efficiency kører over 1.200 km med ét ladestop og bruger kun 6,89 kWh pr. 100 km. Samtidig har prototypen rekordlav luftmodstand og bruger din smartphone som infotainmentskærm.

(mere…)
Benzinpriser mod 20 kroner: Danskerne kigger mod elbiler

Benzin- og dieselpriserne nærmer sig 20 kroner literen, mens flere danskere kigger mod elbiler for at holde transportudgifterne nede.

(mere…)
Mazda CX-6e vil tage kampen om de danske familier – fra 329.990 kroner

Mazda melder sig for alvor ind i kampen om børnefamilierne med den nye el-SUV CX-6e. Prisen starter ved 329.990 kroner, mens rækkevidden er op til 484 kilometer og kabinen byder på en 26,45-tommer 5K-skærm.

(mere…)
Audi A2 e-tron sat i produktion

Audi har sat A2 e-tron i produktion i Ingolstadt. Den kaldes mærkets mest effektive bil nogensinde og bygges med hjælp fra AI og 250 genbrugte robotter.

(mere…)
Masser af hestekræfter: Kia lancerer tre nye GT-elbiler

Kia udvider GT-familien med EV3 GT, EV4 GT og EV5 GT. De tre elbiler får firehjulstræk, op til 306 hk og en kunstig gearskifteoplevelse. Her er specifikationer og danske priser.

(mere…)
VW ID. Polo er udsolgt i månedsvis før leveringen

Volkswagens nye elbil har fået over 30.000 ordrer i Europa. For fabriksbestilte biler er ventetiden nu mindst ti måneder, mens enkelte biler kan leveres hurtigere

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
6 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram