Leapmotor B03X: Ny kompakt el-SUV lander i Danmark til efteråret

Leapmotor hviler ikke på laurbærrene. Mens danskerne venter på storebroren B05, har Leapmotor annonceret, at den kompakte el-SUV B03X rammer de danske veje i efteråret 2026.

Leapmotor B03X (Foto: Leapmotor)
Leapmotor B03X (Foto: Leapmotor)

Det nye bilmærke Leapmotor fortsætter deres aggressive modeloffensiv i Danmark. Næste skud på stammen bliver den kompakte SUV Leapmotor B03X, som skal forsøge at erobre det hastigt voksende B-SUV-segment.

Ny elbil til lav pris: Leapmotor B05 starter under 180.000 kr.

Selvom prisen endnu ikke er officielt på plads, lægger importøren ikke skjul på ambitionerne: Prispunktet skal sende et tydeligt signal om, at Leapmotor vil være “hele Danmarks elbilsmærke”.

GUIDE: Hvornår kan Clever betale sig? Ny 2026-guide

Kompakt ydre – masser af plads og “Gigabox” indeni

Leapmotor B03X (Foto: Leapmotor)
Leapmotor B03X (Foto: Leapmotor)

B03X måler blot 4,27 meter i længden, hvilket gør den yderst byvenlig. Takket være en akselafstand på 2.605 mm og en helt flad kabinebund, lover Leapmotor dog overraskende god plads indvendigt.

Bilen er designet efter mærkets “Space by Design”-filosofi, og det kommer til udtryk i nogle ret praktiske detaljer, som nedenstående:

  • Magic Seats: Bagsæderne kan vippes op, så du kan have høje eller uhåndterlige genstande (f.eks. en cykel) stående på højkant i kabinen.
  • 33 opbevaringsrum: Kabinen er spækket med små rum til hverdagens gear.
  • Vandtæt “Gigabox”: Bagagerummet er på 405 liter, men under gulvet gemmer sig en ekstra 105-liters beholder. Den er helt vandtæt og vaskbar – oplagt til mudrede støvler eller vådt strandtøj. Lægges bagsæderne ned, runder det samlede lastrum 1.545 liter.

Rækkeviddeangst vokser: Flere elbilister frygter tomt batteri

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Masser af skærmplads og tech

Leapmotor B03X (Foto: Leapmotor)
Leapmotor B03X (Foto: Leapmotor)

Indvendigt følger B03X tidens minimalistiske trend, men uden at spare på tech-udstyret. Vælger du topmodellen, bliver du mødt af et massivt 14,6-tommer HD-touchdisplay, der styrer bilens infotainmentsystem.

Derudover bliver modellen (afhængigt af udstyrsvariant) tilgængelig med udstyr som varmepumpe, 360-graders kamera, ambiente-belysning og hele 21 avancerede førerassistentsystemer (ADAS). Bilen lander i de to kendte udstyrsvarianter: Life og Design.

To batteristørrelser og hurtig opladning

Leapmotor B03X (Foto: Leapmotor)
Leapmotor B03X (Foto: Leapmotor)

Under motorhjelmen gemmer sig en elmotor med 197 hk, og batteriet er integreret direkte i bilens struktur via Leapmotors cell-to-chassis-teknologi. Du kan vælge mellem to forskellige LFP-batteristørrelser:

  • 39,8 kWh: Giver en forventet rækkevidde på op til 292 km.
  • 53 kWh: Giver en forventet rækkevidde på op til 382 km (WLTP).

Når der skal strøm på bilen, understøtter den DC-hurtigladning med op til 100 eller 133 kW (afhængigt af batteriet). Det betyder, at en klassisk opladning fra 10 til 80 procent kan klares på 21 minutter under optimale forhold.

De endelige danske priser og udstyrsspecifikationer offentliggøres tættere på lanceringen til efteråret.

Mere til historien

Hvad tænker du? Er Leapmotor interessant? Og tror du, at det bliver et bilmærke, der vil “overleve” på det danske marked? Skriv gerne i kommentarfeltet herunder.

Snart slut med Android Auto på millioner af telefoner

Brugere af telefoner med Android 10 modtager nu advarsler om, at Android Auto snart holder op med at virke. Alt tyder på, at minimumskravet hæves til Android 11.

(mere…)
Kinesiske elbiler stormer frem i Danmark: Tyske giganter bløder

Kinesiske bilmærker har på rekordtid ædt sig ind på det danske bilmarked med aggressive priser og overlegen teknologi. Imens kigger den europæiske bilindustri ind i en historisk krise.

(mere…)
Vild ladeteknologi: Fyld elbilen til 70 procent på under 5 minutter

Geely har præsenteret en ny AI-drevet ladeteknologi, der sætter nye rekorder for ladehastighed. Samtidig skal kunstig intelligens forhindre overophedning og forlænge batteriets levetid.

(mere…)
Zeekr lokker med gratis strøm, forsikring og service – her fælderne

Køber du en Zeekr 7X Long Range, får du tre års strøm, forsikring og service med i prisen. Men tilbuddet kommer med en række begrænsninger, du bør kende.

(mere…)
Elbilerne buldrer frem i rekordtempo: Ny afgift truer efter nytår

Danskerne vælger elbiler i historisk stort omfang, og september satte ny rekord. Alligevel står populære modeller til at blive titusindvis af kroner dyrere fra 1. januar.

(mere…)
Opel gentænker stationcaren: Elektrisk STX Concept får premiere i Paris

Opel puster nyt liv i den klassiske stationcar med konceptbilen STX Concept. Den elektriske konceptbil byder på aktiv aerodynamik og næste generation af Opel Vizor-fronten.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram