Apple klar med akut Mac-opdatering

Apple har netop udsendt en mindre, men yderst vigtig opdatering til Mac-computere. macOS 26.5.1 lukker nemlig et hul, der fik helt nye maskiner til pludselig at slukke midt i arbejdet.

MacBook Neo (Foto: Apple)
MacBook Neo (Foto: Apple)

Ganske kort tid efter lanceringen af den store macOS 26.5-opdatering, er Apple nu klar med den første hasteopdatering i form af macOS 26.5.1. Opdateringen indeholder en kritisk fejlretning, som især erhvervsbrugere og virksomheder vil byde velkommen. Det skriver 9to5mac.

MacBook Neo: Her er Apples nye billige MacBook

Ifølge Apples egne frigivelsesnoter retter opdateringen en fejl, som har ramt de nyeste Macs udstyret med M5-processorer. Under særlige omstændigheder har fejlen betydet, at computerne simpelthen lukkede uventet ned.

Netværksfejl rammer virksomheder

Apple beskriver selv fejlen således i beskrivelsen for opdateringen:

-“Denne opdatering løser et problem for erhvervsbrugere, hvor Mac-computere med en M5-chip uventet kunne lukke ned, når der blev anvendt bestemte netværksudvidelser til indholdsfiltrering.”

TEST: MacBook Neo: Er den for billig til at være god?

Det er ikke første gang i nyere tid, at Apple har måttet udsende en opdatering målrettet erhvervslivet. Den forrige opdatering (macOS 26.5) indeholdt også flere rettelser til virksomhederne – blandt andet en fejl, hvor skærmen forblev sort efter en softwareopdatering, og et problem, hvor visse MacBook Air- og MacBook Pro-modeller genstartede uventet, når de forsøgte at oprette forbindelse til netværksdrev (SMB-shares).

Bør du opdatere?

Selvom Apple specifikt fremhæver, at fejlen primært rammer erhvervsbrugere, der benytter filtre til netværksindhold, bør almindelige forbrugere ikke tøve med at hente opdateringen.

TEST: MacBook Pro M5 imponerer mig trods dens vægt

Det er kutyme, at disse mindre punkt-opdateringer også indeholder mindre, ikke-dokumenterede optimeringer af ydeevnen og generelle sikkerhedsforbedringer. Det anbefales derfor at rulle macOS 26.5.1 ud på din Mac hurtigst muligt.

Du finder opdateringen som altid under Systemindstillinger -> Generelt -> Softwareopdatering.

Mere til historien

Dell er klar til at udfordrer Apples MacBook Neo, det gør de med den nye Dell XPS 13. Læs mere om den her.

MacBook Neo holder Apple oppe i et presset pc-marked

Det globale pc-marked bløder, men Apple vinder markedsandele. En ny rapport peger på MacBook Neo som en vigtig årsag til, at Apple klarer sig bedre end de fleste konkurrenter.

(mere…)
iPhone Duo lander i Danmark i dag – men den kan være svær at få fat på

Apples første foldbare smartphone har officiel salgsstart i Danmark den 23. oktober. Prisen starter ved 17.999 kroner, men de første lagre blev hurtigt tømt under forudbestillingen.

(mere…)
Markant stigning: Salget af foldbare skærme vokser 44 procent

Efter en nedgang sidste år forventes markedet for foldbare skærme at vokse markant i 2026. Særligt de brede modeller trækker læsset.

(mere…)
Rygte: iPad mini 8 får OLED-skærm og stor AI-opgradering

Apple forventes at præsentere en ny iPad mini i næste uge. Den byder angiveligt på en OLED-skærm, vandtæthed og en kraftig A20 Pro-processor.

(mere…)
Android 17 giver Sony Xperia to markante nyheder

Android 17 gør udvalgte Xperia-modeller mere anvendelige på tværs af mobil og computer. Men de største funktioner er forbeholdt Sonys dyrere topmodeller.

(mere…)
Apple arbejder allerede på en større HomeView med robotarm

Den netop lancerede Apple HomeView får en storebror. Næste generation byder på en større skærm og en robotarm, der følger dig rundt i rummet.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram