Dell XPS 13 udfordrer MacBook Neo med bedre specs

Dell udfordrer Apples MacBook Neo med en ny XPS 13, der byder på bedre skærm, flere funktioner og en konkurrencedygtig pris.

Dell XPS 13 (Foto: Dell)
Dell tager kampen op mod Apple med deres nye XPS 13 (Foto: Dell)

Der begynder at tegne sig et billede af en laptop-krig i segmentet for billige computere.

Efter Apple lancerede deres egen MacBook Neo for få måneder siden, har rygterne gået på, at flere producenter ville forsøge at hamle op i håb om at vinde nogle markedsandele tilbage eller begrænse skaderne.

Her ser det ud til, at Dell nu er klar med deres bud med deres nyeste XPS 13-tommer bærbar.

Prisen ligger på 699 dollars, og vi har desværre endnu ikke fået dansk pris eller tilgængelighed. Det er i øvrigt 100 dollars mere, end MacBook Neo koster, men til gengæld får du også seks funktioner, du ikke får på Apples Neo-model.

Faktisk har Dell slet ikke lagt skjul på, hvem de forsøger at konkurrere med. I deres eget blogindlæg har de flere gange nævnt, hvor deres model er bedre end Apples.

De seks funktioner, du får med en Dell, er touchskærm, baggrundsbelyst tastatur og USB-C-port med 10 GB/s mod Apples 480 MB/s.

Derudover er der Wi-Fi 7, Windows Hello og fire højttalere frem for to højttalere på MacBook Neo.

Hvis jeg lige vender tilbage til Windows Hello, så er det logisk nok, at Apples styresystem ikke har dette, men her skal det så også nævnes, at der refereres til ansigtsgenkendelse, hvor du på Neo får Touch ID, men skal opgradere til 512 GB-versionen, hvis du vil have dette.

Listen stopper dog ikke her, og en af de vildere nyheder, hvis du spørger mig, er understøttelsen af 120 Hz samt 100 procent dækning af DCI-P3-farverummet. Igen kan vi sammenligne med Neo med 60 Hz og sRGB.

I forhold til lagringsplads og hukommelse kommer basismodellen med 512 GB og 8 GB RAM. Senere vil der også udkomme en 256 GB-model. Chipmæssigt er det en Intel Core Series 3-processor.

Det er svært at sige noget negativt om disse specifikationer i forhold til prisen. Spørgsmålet er så, hvordan den klarer sig i dagligdagen.

En i3-processor burde være fint til almindeligt brug, men vi skal nok holde øje med anmeldelser og test, når de udkommer, for at se, hvordan den reelt klarer sig her.

Jeg er også meget usikker på, hvor god en deal dette er for Dell selv.

Tommelfingerreglen er, at desto længere ned vi bevæger os i priserne, desto mindre avance er der også, og med de nuværende RAM-udfordringer kan det godt være, at denne computer ikke bliver Dells store overskudsforretning.

LÆS MERE: Vild ventetid på Mac-computere: RAM-krise rammer Apple

Se vores video om MacBook Neo

Du kan se videoen her. Se flere techvideoer på dansk – følg gratis vores YouTube kanal

Mere til historien

Hvis du ikke har læst vores anmeldelse af Apples MacBook Neo, så kan du finde den HER.

MacBook Neo holder Apple oppe i et presset pc-marked

Det globale pc-marked bløder, men Apple vinder markedsandele. En ny rapport peger på MacBook Neo som en vigtig årsag til, at Apple klarer sig bedre end de fleste konkurrenter.

(mere…)
iPhone Duo lander i Danmark i dag – men den kan være svær at få fat på

Apples første foldbare smartphone har officiel salgsstart i Danmark den 23. oktober. Prisen starter ved 17.999 kroner, men de første lagre blev hurtigt tømt under forudbestillingen.

(mere…)
Markant stigning: Salget af foldbare skærme vokser 44 procent

Efter en nedgang sidste år forventes markedet for foldbare skærme at vokse markant i 2026. Særligt de brede modeller trækker læsset.

(mere…)
Rygte: iPad mini 8 får OLED-skærm og stor AI-opgradering

Apple forventes at præsentere en ny iPad mini i næste uge. Den byder angiveligt på en OLED-skærm, vandtæthed og en kraftig A20 Pro-processor.

(mere…)
Apple arbejder allerede på en større HomeView med robotarm

Den netop lancerede Apple HomeView får en storebror. Næste generation byder på en større skærm og en robotarm, der følger dig rundt i rummet.

(mere…)
Tung iPhone Duo gemmer på en fordel over konkurrenterne

iPhone Duo er tungere og tykkere end flere af konkurrenterne. Til gengæld har Apple fundet plads til flere mAh.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram