MacBook Neo: Her er Apples nye billige MacBook

Apple har lanceret MacBook Neo til en overraskende lav pris. Læs om specifikationer, A18 Pro-chip og de danske priser her.

Apple MacBook Neo bærbar computer i forskellige farver med 13 tommers skærm.
Apple MacBook Neo kommer i fire friske farver og kører på den kraftfulde A18 Pro-chip. (Foto: Apple)

Vi fik allerede et stort hint om den i forbindelse med gårsdagens lancering, men nu er det helt officielt. Apples nyeste MacBook får navnet Neo.

Den nye MacBook Neo kommer i flere farver og får en A18 Pro-chip ombord. Samme chip, som vi ser i iPhone 16 Pro- og Max-versionen.

Farveudvalget byder på en sølv-, pink-, mørkeblå- og limefarvet variant. Det er ikke det mest farveprangende udvalg, vi kunne have håbet på, men stadig en fornyelse i forhold til de nuværende MacBook-varianter.

Skærmen er på 13 tommer i Liquid Retina med en maksimal lysstyrke på 500 nits, det samme som vi finder i MacBook Air M5.

Neo kommer med to porte og ingen MagSafe-port. De to porte er USB-C-porte, hvor den ene kører med USB 3, mens den anden er baseret på USB 2.

I forhold til forbindelse kommer MacBook Neo ikke umiddelbart med Apples N1-modemchip, hvilket er en smule overraskende. Det betyder også, at den “kun” kommer med Wi-Fi 6E, dog er det nok for de fleste. Derudover er der Bluetooth 6 ombord.

Batterilevetiden ligger også en smule under Apples M-chip MacBooks. Her skriver Apple, at den kommer med op til 16 timers batterilevetid.

Samme vægt som MacBook Air – men med et twist

I forhold til de fysiske parametre læner MacBook Neo sig meget op ad MacBook Air. Vægten ligger på 1,23 kilo, hvilket er det samme som 13-tommer-versionen af MacBook Air.

En lille forskel er dog højden på computeren. Her er den på 1,27 centimeter i lukket tilstand. Til sammenligning er MacBook Air 1,23 centimeter i højden.

Konfigurationsmulighederne er ikke store, faktisk findes der kun to varianter udover farveudvalget. Det kan du læse mere om nedenunder.

Det betyder også, at størrelsen på RAM-hukommelsen er fast på 8 GB RAM, og A18 Pro-chippen kommer også kun i en variant med 6-kerner CPU og 5 kerner GPU.

Se testen af MacBook Neo

Du kan se videoen her. Se flere techvideoer på dansk – følg gratis vores YouTube kanal

MacBook Neo priser og modeller i Danmark

MacBook Neo fås i to versioner. Den billigste ligger på 5.499 kroner og kommer med 256 GB lagerplads. Derudover er der en 512 GB-version til 6.499 kroner. Den dyrere variant med 512 GB også med Touch ID, som altså mangler på 256 GB-versionen.

MacBook Neo kan forudbestilles i dag med levering fra den 11. marts 2026.

I forhold til prisen er der tale om en meget interessant model, som vi forhåbentlig hører mere om i nærmeste fremtid.

Vi håber at få mulighed for at lave en test af MacBook Neo.

Var dette en spændende artikel? Få flere nyheder som denne i din indbakke. Tilmeld dig gratis her.

Mere til historien

Lanceringen i dag er afslutningen på flere dage med lanceringer fra Apple. Udover MacBook Neo har vi også fået opdateret de øvrige MacBooks, iPad Air, iPhone 17e og Apple Studio Display.

MacBook Pro med OLED ventes kommende måned

RYGTE: Den første MacBook Pro med OLED-skærm forventes her i oktober eller november.

(mere…)
iPhone Duo har udskiftelig skærmfolie

KORT NYT: Den indvendige skærm på iPhone Duo har et udskifteligt lag folie, som Apple kan udskifte ved behov.

(mere…)
Prognose: Apple forventes at sælge 6 millioner foldbare iPhone Duo i år

Analysehuset Counterpoint Research spår, at Apple kan nå at sælge omkring 6 millioner eksemplarer af den nye iPhone Duo inden udgangen af 2026. Flaskehalse i produktionen kan dog spænde ben.

(mere…)
Får vi et Apple Event den 13. oktober?

RYGTE: Apple vil afholde et mindre Apple Event den 13. oktober, hvor dagsordenen er smarthome.

(mere…)
Sådan passer du bedst på dit iPhone-batteri – og får det til at holde længere

TIP: Batteriet er en af de dele i din iPhone, der slides mest med tiden. Her kan du se, hvordan du passer bedst på det – og hvornår et batteri kan være unormalt slidt.

(mere…)
Problemer med Face ID på iPhone 18 Pro? Apple har en løsning klar

Apple har udsendt iOS 27.0.1, som retter Face ID-fejlen, der kunne få iPhone 18 Pro og iPhone 18 Pro Max til at fryse og genstarte.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
12 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram