Slut med 256 GB: Apple opgraderer MacBook Air markant med M5-chip

En længe ventet ændring er endelig landet i den nye MacBook Air med M5-chip. Se de store nyheder og de nye danske priser her.

MacBook Air M5
Den nye MacBook Air med M5 begynder nu med 512 GB lagringsplads. (Foto: Apple)

Apple er klar med en forbedring af deres MacBook Air.

M5-chippen rykker ind i denne model og kommer også med et par ændringer til fordel for brugerne.

Ligesom vi så det med iPad Air i går, kommer den nye MacBook Air også med understøttelse af Wi-Fi 7 og Bluetooth 6.

Den største nyhed, udover den nye chip, er en fordobling af lagringspladsen. Det betyder også, at den nye MacBook Air kommer med et minimum på 512 GB lagringsplads og nu kan konfigureres op til 4 TB.

Ser vi på selve M5-chippen, skriver Apple i deres pressemeddelelse, at den nye MacBook Air er op til fire gange hurtigere end MacBook Air med M4-chippen målt på AI-ydeevne.

Desuden skulle den være op til 9,5 gange hurtigere end den første MacBook Air med M1-chippen.

I forhold til hukommelsen ligger den nu på 153 GB/s i båndbredde, hvilket skulle være 28 procent mere sammenlignet med M4-modellen.

Der er ikke så meget mere nyt for denne model. Umiddelbart virker det til at være en stille, men solid opgradering.

Her er prisen på MacBook Air M5 i Danmark

Den nye MacBook Air med M5-chippen fås i farverne himmelblå, sølv, stjerneskær og midnat i størrelserne 13 tommer og 15 tommer, ligesom forgængeren.

Priserne starter fra 9.999 (13″) og 11.999 kroner (15″) med 512 GB lagerplads. Det er en stigning på 500 kroner, dog med det in mente, at lagringspladsen er fordoblet.

Den kan bestilles fra onsdag den 4. marts klokken 15.15 med levering fra den 11. marts.

Hvis du er mere til MacBook Pro, så er der også kommet nye varianter, som du kan læse om her.

Mere til historien

I går lancerede Apple både en ny iPhone 17e og iPad Air. Flere nyheder fra i dag er også på vej.

iPhone Duo 2 kan løse en af forgængerens største mangler

RYGTE: Apple tester prototyper af iPhone Duo 2 med Face ID under yderskærmen. Selskabet overvejer også en større indvendig skærm, men intet er endeligt besluttet.

(mere…)
MacBook Neo holder Apple oppe i et presset pc-marked

Det globale pc-marked bløder, men Apple vinder markedsandele. En ny rapport peger på MacBook Neo som en vigtig årsag til, at Apple klarer sig bedre end de fleste konkurrenter.

(mere…)
iPhone Duo lander i Danmark i dag – men den kan være svær at få fat på

Apples første foldbare smartphone har officiel salgsstart i Danmark den 23. oktober. Prisen starter ved 17.999 kroner, men de første lagre blev hurtigt tømt under forudbestillingen.

(mere…)
Markant stigning: Salget af foldbare skærme vokser 44 procent

Efter en nedgang sidste år forventes markedet for foldbare skærme at vokse markant i 2026. Særligt de brede modeller trækker læsset.

(mere…)
Rygte: iPad mini 8 får OLED-skærm og stor AI-opgradering

Apple forventes at præsentere en ny iPad mini i næste uge. Den byder angiveligt på en OLED-skærm, vandtæthed og en kraftig A20 Pro-processor.

(mere…)
Apple arbejder allerede på en større HomeView med robotarm

Den netop lancerede Apple HomeView får en storebror. Næste generation byder på en større skærm og en robotarm, der følger dig rundt i rummet.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram