Slut med OnePlus: Realme indtager Danmark med 5 mobiler

Realme “overtager” det danske marked fra OnePlus – og allerede klar hos flere forhandlere med 5 nye smartphone-modeller. Læs mere her.

Realme (Foto: Realme)
Realme gør et markant indtog på det danske marked, hvor de med en bred produktportefølje sigter efter at udfordre de etablerede topmærker på både ydelse og pris. (Foto: Realme)

Tech-brandet Realme gør nu officielt sit indtog på det danske marked.

Brandet, som deler rødder, ejerskab og software-erfaring med OnePlus, lander i de danske butikker med et bredt udvalg af smartphones, der spænder fra budgetvenlige slider-modeller til highend-modeller.

Dermed bliver det altså Realme, som overtager efter OnePlus, hvor det tidligere var rygtet, at det måse ville være Oppo. Flere ansatte i europa flyttede til Oppo efter OnePlus, har vi tidligere skrevet.

Med nyheden om Realmes indtog i Danmark ligger det også fast, at OnePlus er helt ude.

OnePlus-lukning: Fra ”løgn” til dødsstød – nu falder masken

Danske forbrugere kan allerede nu finde telefonerne hos Proshop, Bilka, Føtex og Power.

Succes andre steder

Da Realme blev grundlagt i 2018, stormede de frem på det globale marked. På blot to år blev det verdens hurtigst voksende smartphonemærke. Nu er turen kommet til Danmark.

-“Realme kommer fra samme smartphone-familie som OnePlus, så brugeroplevelsen mellem de to brands minder meget om hinanden. Jeg er begejstret for, at Realme nu er tilgængelig i Danmark,” lyder det fra Kenneth Korshøj Woller Rosenqvist, Sales Director for Realme Danmark, i en pressemeddelelse.

Realme er et varemærke under den kinesiske techgigant BBK Electronics, der også tæller mærker om Oppe og OnePlus.

Her er et overblik over de fem modeller, som Realme debuterer med på det danske marked.

LÆS MERE: OnePlus og Realme smelter sammen

Realme GT 8 Pro – “Flagship Killeren”

I toppen af kransekagen finder vi Realme GT 8 Pro. Prisen bider skeer med de store drenge, men specifikationerne fejler bestemt heller ikke noget:

  • Processor: Snapdragon 8 Elite Gen 5 og Hyper Vision+ AI (AnTuTu-score på over 4 millioner).
  • Kamera: Hovedkamera udviklet i samarbejde med Ricoh GR samt et vildt 200 megapixels telefotokamera med 12x tabsfri zoom.
  • Design: Unikt look med en udskiftelig objektivring.

Realme 16-serien – Tre stærke bud i mellemklassen

Mellemklassen er Realmes varemærke og her er de klar med tre modeller. Disse er:

  • Realme 16 Pro+: Drevet af Snapdragon 7 Gen 4. Den slår på kameramusklerne med et 200 megapixels hovedkamera (med optisk billedstabilisering) og et 50 megapixels periskop-telefotobjektiv med 3,5x optisk zoom.
  • Realme 16 Pro: Her får du en 6,78-tommer 144Hz AMOLED-skærm, der kan pumpe lysstyrken op på svimlende 6.500 nits – perfekt til den danske sommersol. Den er desuden IP69-vandafvisende.
  • Realme 16: Målrettet de yngre brugere og vloggere med et 50 megapixels selfie-kamera og “Dual-View”. Den skiller sig ud med et gigantisk 6.550 mAh Titan-batteri og 45W hurtigopladning i en letvægtskrop på 181 gram.

Realme C100 – Robust budgetmester til under 2.000 kroner

Hvis fokus er på holdbarhed og batteritid frem for rå hestekræfter, byder Realme ind med telefonen C100. Telefonen er militærcertificeret (MIL-STD-810H), har et indbygget tyverisikringssystem og kommer med et massivt 6.600 mAh batteri, som lover op til tre dages strøm på en opladning.

Priser og tilgængelighed på Realme-telefonerne

De nye Realme-modeller kan købes nu.

Forhandlerne, herunder Proshop (annoncelink) og Salling Group (Bilka/Føtex), melder om stor tiltro til, at det nye mærke vil ruske op i markedet for forbrugere, der vil have meget hardware for pengene.

Du kan se priser og hukommelse/RAM på de forskellige modeller herunder. 

ModelVariant (Hukommelse / RAM)Vejledende pris
Realme GT 8 Pro16 GB + 512 GB

12 GB + 256 GB
8.999 kroner

7.499 kroner
Realme 16 Pro+12 GB + 512 GB

8 GB + 256 GB
5.099 kroner

4.499 kroner
Realme 16 Pro8 GB + 512 GB

8 GB + 256 GB
4.099 kroner

3.799 kroner
Realme 168 GB + 256 GB3.399 kroner
Realme C1004 GB + 256 GB

4 GB + 128 GB
2.199 kroner

1.999 kroner

Mangler du som 1000-vis af andre viden om den nye teknologi? Modtag et overblik i indbakken 4 gange om ugen. Tilmeld dig GRATIS NETOP NU.

Mere til historien

Realme har fremvist en telefon med et STORT batteri, der giver 5 dages normalt brug af telefonen.

Rygte: OnePlus og Realme smelter sammen

Nye forlydender tyder på en kæmpe rokade, hvor OnePlus og Realme lægges sammen i én enhed. Her er, hvad vi ved om den kommende fusion.

(mere…)
Masseflugt hos OnePlus: Den europæiske afdeling smuldrer

Det ligner efterhånden et endegyldigt farvel. Inden for den sidste uge har stribevis af centrale medarbejdere forladt OnePlus i Europa, mens selskabet svarer i tåger.

(mere…)
OnePlus-lukning: Fra ”løgn” til dødsstød – nu falder masken

KOMMENTAR: I januar var vores afsløringer om en OnePlus-exit ”pure løgn”. Nu indrømmer selskabet pludselig en ”evaluering” af Europa. Det her er lyden af et fly, der forsøger at lande i total stilhed.

(mere…)
OnePlus lukker i april: Her er planen bag tavsheden


RYGTE: Det er slut. Ifølge nye, opsigtsvækkende meldinger trækker OnePlus stikket på de globale markeder allerede i april 2026. Her er årsagen til, at de holder planen hemmelig.

(mere…)
OnePlus Nord 6 lækket: Vanvittigt batteri og 165 Hz skærm

Glem alt om at løbe tør for strøm midt på dagen. Et nyt læk af salgsæsken til den kommende OnePlus Nord 6 afslører specifikationer, der får de fleste topmodeller til at blegne – især når vi kigger på batteriet og skærmen. Men der er ét stort spørgsmålstegn, som vil nage de danske fans.

(mere…)
Vild opgradering: OnePlus Nord 6 får batteri på 9.000 mAh

Glem alt om batteriangst. Lækkede oplysninger afslører ekstreme specifikationer for den kommende OnePlus Nord 6, der ser ud til at lande før tid.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram