OnePlus-lukning: Fra ”løgn” til dødsstød – nu falder masken

KOMMENTAR: I januar var vores afsløringer om en OnePlus-exit ”pure løgn”. Nu indrømmer selskabet pludselig en ”evaluering” af Europa. Det her er lyden af et fly, der forsøger at lande i total stilhed.

OnePlus logo på en smartphone skærm der symboliserer virksomhedens exit fra det europæiske marked.
OnePlus har længe benægtet rygterne om en lukning i Europa, men nu tyder alt på, at brandet trækker stikket i april 2026 (Grafik: MereMobil.dk / AI)

Vi skal ikke længere tilbage end januar, før OnePlus trak de helt store overskrifter i deres forsøg på at skyde rygterne om en lukning ned.

Dengang var meldingen overfor mine artikler om lukningsplanerne ret aggressiv: Det var misinformation, og det var løgn, mente OnePlus.

Men nu, hvor vi rammer slutningen af marts, har piben fået en helt anden lyd.

Efter MereMobil.dk og internationale medier har boret i sagen, er OnePlus Europa vågnet op med et statement, der i virkeligheden siger alt uden at sige ret meget.

– ”OnePlus Europe is evaluating its regional roadmap and product strategy. All users’ after-sales support, software updates, and rights commitments are fully guaranteed.”

LÆS MERE: OnePlus lukker i april: Her er planen bag tavsheden

Whistleblowere vs. Corporate-sprog

Det er vigtigt at understrege, at vi ikke blot citerer rygter fra andre tech-medier. Hos MereMobil.dk har jeg haft adgang til egne kilder og whistleblowere i branchen, der tegner et meget klart billede af en nøje planlagt exit.

Det, vi ser nu, er det klassiske skuespil, der opstår, når en virksomhed forsøger at lande flyet, mens passagererne stadig tror, de er undervejs mod deres destination.

Man ”evaluerer” ikke sin regionale strategi og sit roadmap i dag, hvis man i går var stensikker på sin fremtid. Virkeligheden er, at OnePlus forsøger at undgå panik.

Hvis de officielt melder ud, at de ”lukker i morgen”, stopper salget af de eksisterende telefoner øjeblikkeligt. Ved at bruge ord som ”evaluering” kan de holde facaden længe nok til, at de sidste lagre kan tømmes ud til intetanende forbrugere.

Hvad sker der med din garanti og support på OnePlus?

Det mest afslørende i deres nye udmelding er fokusset på ”after-sales support” og softwareopdateringer.

Når et mobilbrand begynder at tale om, hvordan de vil reparere din telefon fremover, fremfor hvad de vil lancere næste gang, så er dødsattesten reelt underskrevet.

Man garanterer kun supporten, fordi man ved, der ikke kommer flere nye produkter på hylderne.

Det her flugter 1:1 med det, vores kilder har fortalt: April 2026 er måneden, hvor det globale eventyr slutter for OnePlus i sin nuværende form, og hvor brandet i stedet bliver amputeret og opslugt af Realme under den store OPPO-paraply.

Direktørens afgang og fremtiden hos Realme

Nyheden om den indiske CEO Robin Lius afgang den 31. marts er den sidste brik i puslespillet. Timingen er for præcis til at være en tilfældighed.

OnePlus har forsøgt at mørklægge sandheden med beskyldninger om løgn, men deres eget statement ender nu med at bekræfte det uundgåelige: Festen er slut. Nu handler det kun om at få ryddet op og lukket døren, før lyset slukkes helt i april.

Ifølge vores oplysninger, som OnePlus ikke har kommenteret på, så vil man forsøge at erstatte OnePlus med mellempristelefoner fra organisationens andet mobilvaremærke Realme.

Udviklingen betyder desuden, at den næste Nord-model, OnePlus Nord 6, ikke bliver lanceret på vores marked, men måske kan vi så i stedet glæde os til Realme GT Neo6, der reelt er den samme telefon som Nord 6.

Var dette en spændende artikel? Få flere nyheder som denne i din indbakke. Tilmeld dig gratis her.

Mere til historien

Det er før set, at mobilbrands ”evaluerer” deres strategi kort før et exit. Vi så det med LG, og vi så det med Sony på visse markeder. Ofte handler det om at overholde juridiske forpligtelser over for forbrugerne, mens man lukker ned.

Slut med OnePlus: Realme indtager Danmark med 5 mobiler

Realme "overtager" det danske marked fra OnePlus - og allerede klar hos flere forhandlere med 5 nye smartphone-modeller. Læs mere her.

(mere…)
Rygte: OnePlus og Realme smelter sammen

Nye forlydender tyder på en kæmpe rokade, hvor OnePlus og Realme lægges sammen i én enhed. Her er, hvad vi ved om den kommende fusion.

(mere…)
Masseflugt hos OnePlus: Den europæiske afdeling smuldrer

Det ligner efterhånden et endegyldigt farvel. Inden for den sidste uge har stribevis af centrale medarbejdere forladt OnePlus i Europa, mens selskabet svarer i tåger.

(mere…)
OnePlus lukker i april: Her er planen bag tavsheden


RYGTE: Det er slut. Ifølge nye, opsigtsvækkende meldinger trækker OnePlus stikket på de globale markeder allerede i april 2026. Her er årsagen til, at de holder planen hemmelig.

(mere…)
OnePlus Nord 6 lækket: Vanvittigt batteri og 165 Hz skærm

Glem alt om at løbe tør for strøm midt på dagen. Et nyt læk af salgsæsken til den kommende OnePlus Nord 6 afslører specifikationer, der får de fleste topmodeller til at blegne – især når vi kigger på batteriet og skærmen. Men der er ét stort spørgsmålstegn, som vil nage de danske fans.

(mere…)
Vild opgradering: OnePlus Nord 6 får batteri på 9.000 mAh

Glem alt om batteriangst. Lækkede oplysninger afslører ekstreme specifikationer for den kommende OnePlus Nord 6, der ser ud til at lande før tid.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram