Samsung Galaxy S26 Ultra test: Se video-anmeldelsen her

VIDEO: Her er min store test af Samsung Galaxy S26 Ultra. Jeg går tæt på kameraet, den nye Privacy Screen og afslører, hvorfor AI stadig skuffer. Se videoen her.

Samsung Galaxy S26 Ultra test og video-anmeldelse på dansk
Samsung Galaxy S26 Ultra test: Jeg gennemgår alle de store hardware-nyheder i min video-anmeldelse.

Lad mig sige det, som det er: Når der kommer en ny topmodel, er det ofte bare ”lidt mere af det hele”.

Men sådan er det ikke med Samsung i år

Galaxy S26 Ultra bringer reelle nyheder til bordet, som man faktisk kan mærke i hverdagen. Jeg har nu brugt telefonen som min primære enhed i et stykke tid, og her er min uforbeholdne mening.

Se min store videotest af Samsung Galaxy S26 Ultra (22 min)

Du kan se videoen her. Se flere techvideoer på dansk – følg gratis vores YouTube kanal

Privacy Screen er den vildeste skærm-nyhed i årevis

Det helt store trækplaster i år er den indbyggede ”Privacy Screen”.

Samsung er først i verden med denne funktion, og det gør eksterne beskyttelsesglas med privatlivsfilter fuldstændig overflødige. Du kan blende hele skærmen eller udvalgte apps, så sidemanden i toget eller flyet ikke kan kigge dig over skulderen.

Det fungerer fremragende, men det er ikke fejlfrit. Samsung lover, at systemet selv kan blænde password-felter, men det har jeg simpelthen ikke kunnet få til at virke.

Samtidig er der en irriterende glitch: Selvom en notifikation er blændet, når den popper op, så står teksten lysende klart og ublændet, når du trækker topgardinet ned. Det er en om’er, Samsung!

Tyndere design og en kæmpe brøler: Her fejler S26 Ultra

Designmæssigt har S26 Ultra fået et tiltrængt løft. Den er blevet både tyndere (7,9 mm) og lettere (214 gram). Kanterne er blevet en smule mere polerede og bløde, hvilket gør den langt lækrere at stå med end S25 Ultra.

Jeg er også vild med de nye farver – især den violette, der changerer flot i lyset.

Men der er et ”failure by design”. Fordi telefonen er blevet tyndere, stikker de store kameralinser endnu længere ud. Det betyder, at telefonen vipper helt afsindigt, når den ligger på et bord, og du trykker på den. Selv Samsungs eget cover løser ikke problemet helt. Det undrer mig, at man ikke har fundet en smartere løsning i udviklingsprocessen.

Hurtigere 60W opladning – men Samsung fravælger vigtig standard

Samsung har i årevis været for konservative med opladehastigheden, mens de kinesiske konkurrenter er drønet forbi. Nu sker der endelig noget. S26 Ultra understøtter nu 60 watt kablet opladning, hvilket sender batteriet fra 0 til 75 procent på en halv time. Det er en mærkbar forbedring i en travl hverdag.

På den trådløse front er jeg dog skuffet. Samsung har fravalgt MPP (Magnetic Power Profile). Det betyder, at du ikke bare kan bruge magnetisk tilbehør som bilholdere og opladebrikker (MagSafe-stil) direkte på telefonen, medmindre du køber et cover med indbyggede magneter.

Det er simpelthen for dårligt i 2026.

PODCAST: Hør vores Q&A-udgave af techpodcasten hvor vi svarer på spørgsmål om S26 Ultra

Kameraet tæmmer mørket

I år handler kameraet mere om lys end om megapixels. Med en blænde på f/1.4 i hovedkameraet lukkes der markant mere lys ind, og det mærkes med det samme, når mørket falder på.

Du skal ikke længere vente i evigheder på nattilstanden; billederne står skarpe og støjsvage med det samme.

Videodelen har fået en opgradering, som jeg er ret vild med: ”Horizontal Lock” i Super Steady-tilstand. Det er som at have en indbygget steadycam-operatør. Uanset hvordan du vender og drejer telefonen, holder billedet sig i vatter.

Det er imponerende teknik, selvom opløsningen er begrænset til QHD.

Se Horisontal Lock in action

Galaxy AI 2.0 skuffer: Hvor bliver det danske sprog af?

Galaxy AI er nu i version 2.0, og på papiret er det genialt.

Tastaturet kan foreslå kalenderaftaler direkte fra dine beskeder, og Call Screening kan filtrere dine opkald. Men – og det er et stort men – det virker stadig ikke fuldt ud på dansk.

Vi er nu på tredje år med Galaxy AI, og vi bliver stadig spist af med, at de mest spændende funktioner ikke findes på dansk. Det er simpelthen ikke godt nok for et produkt i denne prisklasse. Og du får jo ikke rabat selvom disse ting ikke er tilgængelige.

Konklusion: Den bedste Samsung nogensinde!

Samsung Galaxy S26 Ultra er en teknisk magtdemonstration. Det er uden tvivl den bedste telefon, Samsung har lavet, og du vil blive utrolig glad for den, hvis du køber den.

Du får 7 års softwareopdateringer og en hardwarekvalitet, der er i top.

Men de små glitches i Privacy Screen og de manglende danske AI-funktioner gør, at vi ikke lander på den absolutte topkarakter. Jeg ender på 5 ud af 6 stjerner.

Læs hele min dybdegående test af Samsung Galaxy S26 Ultra her.

☕️

Få mit personlige tech-overblik – og vind tech hver måned

Følg tech-verdenen uden om algoritmerne. Modtag Kaffepause med John G direkte i indbakken med de vigtigste nyheder og ærlige tests.

🎁 Som modtager er du automatisk med i den månedlige lodtrækning om et sæt Apple AirPods 4.

Mere til historien

Samsung Galaxy S26 Ultra er i butikkerne den 11. marts 2026. Startprisen er 11.499 kroner.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Oppo Find X10 Pro Max – Et dyrt og vanvittigt tech-monster

VIDEO: Et massivt batteri på 7.150 mAh og tre kameraer med 200 megapixels gør Oppo Find X10 Pro Max til et af årets vildeste hardwaremonstre. Se med, når jeg fælder dom over topmodellen til 13.499 kroner.

(mere…)
Sikkerhedsforsker: Samsung-tv analyserer lyd og billeder til reklamer

En sikkerhedsforsker hævder at have fundet omfattende sporing i et Samsung-tv fra 2025. Samsung bekræfter generel indsamling af seerhistorik, men har ikke kommenteret forskerens påstande.

(mere…)
Ny AI-funktion i Samsung-ure afslører graden af din søvnapnø

En ny AI-funktion analyserer vejrtrækningsforstyrrelser under søvnen og opdeler resultaterne i tre niveauer. Danmark er foreløbig ikke med i udrulningen.

(mere…)
iPhone Duo test: Imponerende ingeniørkunst til et behov ingen har bedt om

(mere…)
Oppo Find X10 Pro Max test | Kæmpe kamera, vild batteritid og for meget bloatware

(mere…)
Samsungs Fold8-salg vokser 45 procent – men tallet har et twist

Galaxy Z Fold8 og Fold8 Ultra har tilsammen solgt 45 procent bedre end Fold7 i Europa. Samsung sammenligner dog to nye modeller med én forgænger.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram