Pixel 9a er en prisvenlig telefon der bare virker

TEST: Pixel 9a bliver du glad for, hvis du kender dens kompromisser, hvor de fleste findes i kameraet.

KORT UDGAVE
Pixel 9a er en prisvenlig telefon med en god Android-oplevelse takket være Googles softwareintegration, hvilket blandt andet ses i problemfri MitID-funktion. Kameraet er fint til daglig brug, men mangler optisk zoom og leverer ikke en "wow-oplevelse". Skærmen er god med 120 Hz, men automatisk lysstyrke kan drille. Designet er forbedret med flade kameralinser. Ydelsen er god, men ikke markant bedre end forgængeren, og batteriet holder en dag. Konklusionen er, at Pixel 9a er "god til prisen" med softwareopdateringerne som et væsentligt træk.

Pixel 9a
Bagsiden på Pixel 9a er i plastik mens forsiden er beskyttet af Gorilla Glass 3 (Foto: MereMobil.dk)

Det er altid en fornøjelse at anmelde Pixel-telefonerne fra Google. Ikke fordi andre producenter ikke laver gode telefoner, men Googles tættere bånd til Android-softwaren tager tingene et ekstra stykke.

Et lille eksempel er MitID-appen. På Xiaomi 15 Ultra, som jeg senest har testet, ville den ikke acceptere at bruge mit fingeraftryk til godkendelse. I stedet skulle koden tastes. På Pixel 9a kører dette både med ansigtsgenkendelse og fingeraftryk.

Jeg ved godt, at det er udviklerne bag MitID, der skal sørge for, at tingene fungerer, men mange slutbrugere tænker ikke sådan. De forholder sig bare til, hvordan de synes, at deres telefon virker.

Alt i alt er Pixel 9a og de andre i serien en sammenslutning af små detaljer, der tilsammen giver en mærkbar forskel, sammenlignet med andre telefoner.

Jeg holder stadig fast i min tidligere påstand om, at Pixel er det tætteste, vi kommer på en iPhone med Android – og i den analogi er Pixel 9a en iPhone 16s.

Specifikationer: Google Pixel 9a

  • Skærm: 6,3 tommer, 1080×2424 pixels, 120 Hz, Gorilla Glass 3
  • RAM: 8 GB (LPDDR5x)
  • Lagerplads: 128 GB eller 256 GB
  • Kamera: 48 megapixel hovedkamera, 13 megapixels ultravidvinkel
  • Frontkamera: 13 megapixels
  • Batteri: 5.100 mAh
  • Opladning: Understøtter Qi trådløs opladning på 7,5 watt og via kabel på 23 watt
  • Mål: 154.7 x 73.3 x 8.9 mm
  • Vægt: 186 gram
  • Biometrisk: Fingeraftrykslæser, Ansigtsgenkendelse
  • Platform: Android 15

Fint kamera til dagligt brug

Kamerasystemet består af en 48 megapixels hovedsensor samt en ultra vidvinkelsensor på 31 megapixels. Der er ikke optisk zoom, men telefonen kan lave en digital efterligning, når du trykker ”2x”. Kvaliteten er desværre ikke på niveau med en optisk mulighed.

Overordnet synes jeg, at telefonen tager gode billeder. Pixel 9a er ikke telefonen, der leverer en wow-oplevelse på kameraet, men til målgruppen tror jeg, at det er ”godt nok”.

Heldigvis åbner kameraet hurtigt, og billedet skydes, så snart du trykker på knappen. Dette vil mange finde positivt.

Du skal ikke forvente at blive den store videoproducent med Pixel 9a, men hey… Det er jo heller ikke den målgruppe, der vil købe telefonen. Som med stillbillede-kameraet er videodelen ret rimelig.

Google leverer en række AI-funktioner i Google Fotos, hvor man kan lave nye beskæringer af billedet, tilføje nye objekter osv. Jeg må desværre indrømme, at jeg glemmer, at funktionerne er der.

Samlet set ligner kameraoplevelsen i Pixel 9a det, som vi har set i iPhone 16e. Herunder kan du se nogle af mine billeder.

Billeder taget med Pixel 9a

Taget med Pixel 9a
Bare rolig katten Keld tager bare en aftentur
Taget med Pixel 9a
AI-skabt elefant spiller fodbold med drengene

Mere skærmlys men!

På papiret er skærmlysstyrken opgraderet i forhold til Pixel 8a, men Google skal have gjort noget ved lysføleren. Jeg har nogle gange været nødt til at slå den automatiske lysindstilling fra for at få lys nok på skærmen. Det er ret irriterende.

Problemstillingen har jeg tidligere oplevet på nogle andre Android-telefoner, så jeg håber, at det over tid bliver løst med en softwareopdatering. Det kan også være, at jeg bare har trætte øjne.

Skærmen har generelt en god kvalitet, og du får i øvrigt 120 Hz opdateringshastighed, så grafikken fremstår mere flydende.

Pixel 9a er den første telefon i nyere tid, hvor kameralinserne på bagsiden ikke rager vildt langt ud. Det betyder, at telefonen kan ligge helt fladt på bordet uden at vippe. Dette er en lille, men rigtig fed detalje.

Bagsiden er udført i plastik, men det minder om glas. Du skal vide, at telefonen stadig er forholdsvis glat. Man kan selvfølgelig købe et cover. Det ville jeg nok også bruge, hvis jeg havde betalt telefonen selv.

Pixel 9a
Bagsiden og kameraet er næsten ud i ét (Foto: MereMobil.dk)

Ydelse: Bliver varm

Egentlig skulle Pixel 9a være landet i butikkerne for et par uger siden, men blev forsinket på grund af et hardwareproblem, som Google dog ikke specificerede nærmere. Vi hørte dog, at det handlede om unødig varmeudvikling.

LÆS MERE: Google er klar med Pixel 9a efter udskydelse

Når telefonen presses, stiger temperaturen mærkbart, men jeg oplever det ikke som et problem, da den ret hurtigt køler ned igen. I testperioden har varmen ikke ført til ustabile programmer eller andre problemer.

Herunder kan du se mine målinger af ydelsen fra Tensor G4-chipsettet.

Som du kan se, er der ikke den store forskel på tallene mellem 9a og 8a (Tensor G3). Ja, faktisk er der heller ikke de store forskelle i forhold til Pixel 9 Pro XL, der også kører med Tensor G4.

Du skal ikke hænge dig så meget i det, da telefonen på ingen måde er langsom. Det, du dog kan udlede, er, at der ikke er nogen oplevet forbedring af ydelsen ved at udskifte en Pixel 8a med en Pixel 9a.

Antutu3D MarkGB 1/2GB OpenCL
Pixel 9a941.7822.6201.650 / 3.6067.753
Pixel 8a940.5472.4361.551 / 3.6255.633
Pixel 9 Pro XL955.9222.5581.920 / 4.5366.523

Batteri til en dags tid

Batteriet har en kapacitet på 5.100 mAh, lidt mere end Pixel 8a, der har 4.492 mAh.

Min oplevelse er, at når man giver den lidt gas med telefonen, så er der strøm nok til en hel dag fra morgen til aften, stadig med lidt strøm i behold ved sengetid. Det er ikke lykkedes mig at komme op på to dage.

Opladningen er, som den altid er hos Samsung, Google og Apple, langsom. Pixel 9a kan oplades med 23 watt i peak (18 watt på Pixel 8a). Der står godt nok ”hurtigopladning” i displayet, men hvad er hurtigt?

Hvis du oplader om natten, så er dette naturligvis ikke et problem.

Trådløs opladning, ja… 7,5 watt. Det er praktisk talt lige meget. Det vil tage en hel eftermiddag at oplade batteriet fra 30-100 procent, hvis ellers opladebrikken sidder rigtigt.

Det er så en anden ting. Den nye standardiserede Qi 2.0 opladning med MagSafe er ikke understøttet. MagSafe er Apples opfindelse med magneter, der holder opladepladen fast, og som efterfølgende er standardiseret.

Pixel 9a
Trådløs opladning er understøttet. Desværre kun med 7,5 watt (Foto: MereMobil.dk)

Konklusion: Pixel 9a er billig men lidt dyr

Pixel 9a award

Med en vejledende pris på 4.299 kroner (128 GB) er Pixel 9a en af de dyrere mellemklassetelefoner, men her skal det med, at Google softwarevedligeholder 9a i syv år.

Udover system- og sikkerhedsopdateringer kommer der også ”Pixel Drops”, som er nye eksklusive funktioner til Pixel-telefonerne.

Pixel 9a har ansigtsgenkendelse i en kvalitet, der minder om Face ID fra iPhone, og som også fungerer med MitID og bankapps. Ydelsen er god, og Pixel 9a opleves på intet tidspunkt langsom. Heller ikke når jeg redigerer små ”reels” til f.eks. vores Facebook-side.

Det største kompromis er kameradelen, men her tror jeg, at dem, som vil have et federe kamera, slet ikke kigger i retning af Pixel 9a. De ved godt, at der skal man et stykke op i pris.

Kunstig intelligens-funktionerne er ikke så fremtrædende som hos Samsung, men de lurer i baggrunden som lidt ekstra sukkerdrys på toppen.

Min vurdering er, at Pixel 9a er ”god til prisen”, og så synes jeg, det er et kæmpe plus, at Google lover opdateret software i syv år.

5 ud af 6 stjerner.

Hold eventuelt øje med Pixels 9’s dagspriser her.

Pixel 9a kan købes i Danmark fra den 14. april 2025.

Her kan du se min videoanmeldelse af Pixel 9a (8 min)

Aktuelle priser på Pixel 9a

Herunder kan du se dagspriserne på Pixel 9a, 128 GB.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Størrelsen er fin – ikke så stor som gigant-telefonerne
  • Flot design med kameralinjer plant med bagsiden
  • God ydelse – ingen sløvhed eller ting der hakker
  • Ansigtsgenkendelse der fungerer med fx MitID og bank
  • God fingeraftrykssensor indbygget i skærmen
  • Holder strøm en hel dag uden sjatopladning
  • 7 års vedligeholdelse af softwaren

Lidt at tænke over

  • Kameraet er fint men ikke et wow-kamera
  • Oplader ikke specielt hurtigt
  • Trådløs opladning er meget langsomt
  • Skærmlysstyrken har drillet mig
  • En Pixel 8a skal ikke udskiftes med Pixel 9a
  • Prisen er lidt i den høje ende for en mellemklassetelefon

Mere til historien

Topgardinmenuen har på min testmodel været ”uden grafik”. Ifølge Google kan fejlen fixes ved nulstilling til fabriksindstillinger.

Google Pixel 9a
Flere prisjusteringer for Google Pixel er på vej

RYGTE: Når vi får Google Pixel 10-serien, bliver det måske med flere prisjusteringer – både til den gode og den dårlige side.

(mere…)
Denne billige trådløse mikrofon overrasker | TEST: DJI Mic Mini

TEST DJI Mic Mini har fantastisk lydkvalitet til en billig pris. Kun få ting generer, hvis du køber DJI Mic Mini.

(mere…)
Derfor vil du elske MacBook Air M4 | TEST

(mere…)
Sennheiser HD 505 er behagelige og tilpas kedelige

TEST: Hovedtelefoner hvor musikken gengives præcist er tilpas kedeligt, men også en fordel. Her er min test af Sennheiser HD 505.

(mere…)
Pixel 9a lanceres i april efter forsinkelse

Den nye telefon fra Google var nærmest på vej i butikkerne, men så trak Google i nødbremsen. En ny lancering er nu klar. 

(mere…)
Pixel 9a kan have problemer med overophedning

RYGTE: Angiveligt skulle udskydelsen af Google Pixel 9a skyldes overophedning.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
6 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram