Xiaomi har overgået sig selv | Test af Xiaomi 15

TEST: Masser af power, et enormt godt kamera og god batteritid i en let håndterbar størrelse. Her er min test af Xiaomi 15.

KORT UDGAVE
Jeg er imponeret over Xiaomi 15! Den har masser af power, et fantastisk kamera (takket være Leica), og en flot skærm. Designet er okay, og batteriet holder hele dagen. HyperOS 2 er bedre, selvom der stadig er lidt for meget unødvendig software. Alt i alt er det en toptelefon, jeg ikke vil undvære

Xiaomi 15
Xiaomi 15 udmærker sig på mange punkter, men er ikke fejlfri (Foto: MereMobil.dk)

Det er svært at få hænderne ned, når du får mere rå regnekraft, end du har brug for, kameraer, der tager virkelig gode billeder, og en skærm, der ikke bare har lysstyrke nok til at brænde dine nethinder af, men også er rigtig flot.

Og så pakket ind i en lommevenlig størrelse med en prisseddel, der ikke kræver, at du skal sælge din førstefødte for at betale den.

Ja, jeg er ret imponeret over, hvad Xiaomi tilbyder med deres nye telefon, Xiaomi 15.

Det betyder dog ikke, at den er uden fejl. For hvor det er svært at sætte en finger på hardwaren, er softwaren stadig ikke problemfri.

Velkommen til min test af Xiaomi 15.

Specifikationer: Xiaomi 15

  • Skærm: 6,36″, LTPO AMOLED, 120 Hz, 3.200 nits
  • Skærmoverflade: Xiaomi Shield Glass
  • Chipset: Qualcomm Snapdragon 8 Elite
  • RAM: 12 GB
  • Lagerplads: 512 GB
  • Kamera 1: 50 megapixels vidvinkel, f/1.6, OIS
  • Kamera 2: 50 megapixels telefoto, f/2.0, OIS, 2,6 x optisk zoom
  • Kamera 3: 50 megapixels ultravidvinkel, f/2.2, 115˚
  • Frontkamera: 32 megapixels, f/2.0
  • Forbindelser: 5G, op til Wi-Fi 7, Bluetooth 5.4, NFC, IR
  • Batteri: 5.240 mAh
  • Opladning: 90 watt kablet + 50 watt trådløst, med de rigtige ladere
  • Mål: 152,3 x 71,2 x 8,1 mm
  • Vægt: 189 gram
  • Støv/vandresistent: IP68 (op til 1.5m i 30 min)
  • Højttalere: Stereo
  • 3.5 mm. jackstik: Nej
  • Fingeraftrykssensor: Ultrasonisk under skærmen
  • Operativsystem: Android 15, HyperOS 2

Pænt, men uinspirerende design

Xiaomi 15 er klar på det kinesiske marked (Foto: Xiaomi)
Xiaomi 15 gør ikke meget væsen af sig designmæssigt (Foto: Xiaomi)

Xiaomi 15 er en pæn, men lidt kedelig udseende telefon.

Den har de flade kanter, man ser på mange andre telefoner lige nu. Bagsiden er et stykke fladt glas med det store Leica-brandede kameramodul i øverste venstre hjørne.

Altså ikke et design, der revolutionerer, men det sagt er den helt og aldeles behagelig i brug. Alt føles solidt, og med en IP68-certificering føler jeg mig tryg ved at benytte den under alle forhold.

Den flotte skærm på 6,36” er med til at holde telefonen nede i en størrelse, der både kan benyttes med én hånd og ligge i lommen uden at skabe unødig opmærksomhed.

Derudover er skærmen stadig stor nok til, at den er let at benytte til stort set alle gængse opgaver. Film og spil på telefonen er bestemt også en behagelig oplevelse.

Ydelse i overflod

Xiaomi15_screen
Skru bare dine indstillinger op på max. Xiaomi 15 kan klare det (Foto: MereMobil.dk)

Det er ikke kun på grund af skærmen, at spil er en behagelig oplevelse. Det er i høj grad også grundet det imponerende Snapdragon 8 Elite chipset.

Her er rå kraft nok til at du kan spille selv de mest krævende spil, uden at telefonen virker udfordret. Gav jeg den virkelig gas og spillede en time eller mere, kunne telefonen godt blive lidt lun. Men slet ikke i nærheden at den varmeudvikling, vi tidligere har oplevet med Snapdragon chipsets.

Bemærk at Xiaomi 15 har 12 GB RAM og kommer med det samme chipset, som den dyrere variant Xiaomi 15 Ultra.

Antutu3D MarkGB 1/2GB OpenCL
Xiaomi 152.348.1026.0513.061 / 9.24918.440
Xiaomi 15 Ultra2.358.4956.1062.985 / 9.08019.028
S Galaxy S25 U2.139.1736.0252.990 / 9.78318.394
OnePlus 132.306.3026.4781.106 / 5.03618.255

Med al den power kunne man frygte et højt strømforbrug. Men det har på intet tidspunkt været et problem for mig.

Det 5.240 mAh store batteri holder fint liv i telefonen en hel dag, og jeg endte typisk på omkring 40 procent, når jeg lagde hovedet på puden om aftenen.

Telefonen understøtter Xiaomis HyperCharge på 90 watt, men det kræver en Xiaomi-oplader, og den følger ikke med i pakken.

Så jeg måtte ind og rode i den store kasse med ladere for at finde en. Med den kompatible lader kunne jeg lade fra 5 til 52 procent på 15 minutter. Efter 30 minutter ramte batteriet 84 procent, og en fuld opladning tog 45 minutter.

Leica løfter kameraoplevelsen

Xiaomi15_camera
Et samarbejde med Leica forpligter. Og Xiaomi lever op til dem, med flotte billeder (Foto: MereMobil.dk)

Når der står Leica på dine kameraer, er der nogle forventninger, der skal opfyldes. Og det gør Xiaomi uden problemer.

Det drejer sig på Xiaomi 15 om tre kameraer: et vidvinkel, et telefoto med 2,6x optisk zoom og et ultravidvinkel. Alle på 50 megapixels med Leica-optik, hvor de to førstnævnte har optisk stabilisering.

Første gang du starter kameraet, skal du vælge mellem Leica Authentic eller Leica Vibrant. Authentic giver de mest naturtro billeder, og Vibrant er mere Instagram-venligt med kraftigere farver. Min indre poptøs foretrækker den farverige indstilling. Bliver det nødvendigt med lidt mere afdæmpede farver, er det let at skifte indstillingen i kamera-appen.

Uanset hvilken indstilling du vælger, giver Leica et andet udtryk end det, man ser på for eksempel Pixel og Samsung-telefoner. Et blødere, mere naturligt udtryk. Og så er der alle filtrene fra Leica samt mulighederne for at redigere billederne på telefonen.

Alle kameraerne gør et flot stykke arbejde, og med optisk zoom samt ultravidvinkel er der rig mulighed for at få det hele med. Selv motiver i bevægelse, som hunde og børn, står oftest skarpt, medmindre belysningen er dårlig. Ser man bort fra motiver i bevægelse, er billeder i mørke omgivelser også virkelig gode.

Det er altså alt i alt et imponerende kamera-setup, Xiaomi og Leica har skruet sammen.

Billeder taget med Xiaomi 15

Xiaomi15_unpacked
Du får ingen lader med i pakken. Men du får et fint cover med, til at beskytte din telefon (Foto: MereMobil.dk)

HyperOS 2 er en klar forbedring

Et tilbagevendende kritikpunkt fra min side har længe været Xiaomis brugerflade HyperOS. I mellemtiden er HyperOS 2 blevet frigivet, og det får man glæde af på Xiaomi 15.

Der er i denne omgang mindre bloatware. Det er en forbedring, men stadig ikke helt godt. Det virker direkte fjollet, at jeg under opstart skal vælge, hvilken browser og søgemaskine jeg vil bruge, men alligevel skal trækkes med Xiaomis Mi-browser.

Den burde kunne deaktiveres eller fjernes sammen med ting som Booking.com og lignende.

Med det af vejen, til noget langt mere positivt: HyperOS er blevet frisket op og virker mindre rodet og lettere at navigere rundt i.

Den opdaterede brugerflade trækker tankerne hen på en blanding af iOS og Samsungs One UI, uden at man dog nogensinde bliver i tvivl om, at det er HyperOS, man sidder med. Og jeg kan lide det.

SÅDAN OPDATERES XIAOMI 15: Med denne telefon får du fire store Android-opdateringer (generationer) og 6 års sikkerhedsopdateringer. Det oplyser Xiaomi til MereMobil.dk.

Konklusion: Xiaomi har overgået sig selv!

På trods af det afdæmpede design er Xiaomi 15 en ret vild telefon. Der er mere power, end du kan bruge, en virkelig flot og lysstærk skærm, god batteritid og imponerende kameraer. Og så pakket ned i en fin størrelse.

Jeg er ikke just imponeret over bloatware-situationen, men det er en forbedring i forhold til tidligere modeller. Og er du frisk på en lille oprydning, får du en god og brugervenlig telefon.

Det er en telefon, der klarer alle opgaver uden at skuffe. Spil, mails, serier med mere. Og så giver de Leica-brandede kameraer, med deres lidt anderledes udtryk, mig lyst til at tage billeder igen.

Xiaomi 15 er en af de telefoner, jeg ikke har lyst til at tage mit simkort ud af igen.

6 ud af 6 stjerner.

Vil du gerne have endnu bedre kameraer i din telefon, så findes der også den dyrere variant kaldet Xiaomi 15 Ultra.

Xiaomi 15 award

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Flot og lysstærk skærm
  • Imponerende kamera
  • Ydelse i overflod
  • 90 watt hurtigopladning med den rette oplader
  • Trådløs opladning
  • IP68-certificering
  • Tydelig udmelding om Android-opdateringer

Lidt at tænke over

  • Bloatware
  • Proprietær ladestandard
  • Matcher ikke Google og Samsung, hvad angår opdaterineger

Mere til historien

Xiaomi 15 koster 7.499 kroner uden abonnement (12 GB RAM / 256 GB lagerplads). Mellem den 3. og 16. marts kan den købes til 6.499 kroner. Xiaomi 15 kan købes hos Yousee, Telenor, Elgiganten, Power og Proshop.

Xiaomi 15
Sådan er iPhone 16e – test af iPhone på budget

(mere…)
Redmi Note 14 Pro+ 5G | Lille pris, stort potentiale

(mere…)
Smartwatch med 15 dags batteritid og to andre nyheder

Udover lanceringen af Xiaomi 15-serien til MWC er Xiaomi også klar med flere produkter inden for lyd og sundhed.

(mere…)
Jeg er vild med Xiaomi 15 Ultra | TEST

(mere…)
Huaweis nye high-end headset lyder fantastisk | TEST

(mere…)
Her er Xiaomis nye og ret vilde topmodeller

Telefoner med topspecifikationer og endnu en gang samarbejde Leica på kamerafronten. Dette er Xiaomi 15 og Xiaomi 15 Ultra.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram