Sennheiser HD 505 er behagelige og tilpas kedelige

TEST: Hovedtelefoner hvor musikken gengives præcist er tilpas kedeligt, men også en fordel. Her er min test af Sennheiser HD 505.

Sennheiser HD 505 hovedtelefoner
Sennheiser HD 505 har en god neutral lyd, som ikke er snasket ind i digitale ændringer af musikken (Foto: MereMobil.dk)

Jeg har haft mulighed for at lytte på hovedtelefonerne Sennheiser HD 505 i en periode. Vi taler om et klassisk kablet analogt headset til omkring 2.200 kroner.

Jeg ved ikke præcist, hvad jeg havde forventet, nok ikke dette.

Designet er rimelig anonymt, men den lave vægt og de bløde velourpuder på ørerne gør bestemt ikke noget dårligt. Hovedtelefonerne er virkelig behagelige at have på, også i længere tid.

HD 505 har et ”over ear”-design, altså hovedtelefoner hvor ørerne er inden i. Desuden har det såkaldt ”open back”, hvor lyden slipper ud af siderne, så alle ved siden af kan lytte med, hvis du spiller højt nok.

Sennheiser HD 505 omslutter dig derfor ikke i en osteklokke. Hvis du ikke skruer for højt op, kan du stadig høre og fornemme omgivelserne. Det vil klart være et plus for de fleste.

Ingen støjreduktion eller digital smartness

Du får hverken støjreduktion eller anden elektronisk smartness. Hovedtelefonerne drives af output fra lydkilden, og deres akustiske egenskaber kommer derfor fra højttalerne og designet, ikke fra digitale dimser. Det er jeg fan af!

Det forholdsvis lange kabel (1,8 meter) indikerer også, at det her er hovedtelefoner, man lytter til i ro og mag.

Desværre er kablet fastmonteret i den ene ørekop. Derfor kan du ikke særligt let udskifte kablet, hvis det knækker eller går i stykker på anden vis.

Lyder afbalanceret – nogle vil sige kedeligt

Sennheiser HD 505 er ikke et powerheadset, hvor bassen pumper, så ørerne falder af. Jeg opfatter lyden som neutral. Derfor må du selv justere en equalizer, hvis en sådan er tilgængelig på din primære musikkilde.

Stereobilledet er virkelig tydeligt. Diskanten lyder afbalanceret uden at være for skarp. Du vil også lægge mærke til en balanceret mellemtone, som er med til at gøre vokalerne tydelige.

Som nævnt er der ingen tung bas, men en fin præcis bund, der minder meget om, hvad du finder i hi-fi højttalere. Altså ikke det totalt overdrevne pumpede – men vel egentlig mere ”rigtig lyd”.

Alene det, at der ingen adapter er til mobiltilslutning i salgspakken – eller indbygget Bluetooth – indikerer, at Sennheiser HD 505 ikke henvender sig til mobil lytning. Der er for resten heller ikke mikrofon i headsettet.

Sennheiser HD 505 award

Konklusion: Lækkert, kedeligt og dyrt

Forventer du hovedtelefoner med fuld power på bas og fylde, så er Sennheiser HD 505 ikke noget for dig. Er du derimod på jagt efter hovedtelefoner, som giver en nogenlunde neutral oplevelse af musikken, så kunne HD 505 være et fint bud.

Det bedste for mig har været pasformen. De er virkelig lækre, bløde og sidder godt, selv efter længere tids lytning.

Jeg arbejder dagligt med lyd og er derfor afhængig af, at headsettet er rart at have på og i øvrigt gengiver lyden relativt neutralt. Dette lever Sennheiser HD 505 op til. Jeg er dog med på, at mange vil finde lyden kedelig.

Faktisk forventede jeg en mere ”farvet lyd”, da jeg modtog HD 505. Jeg havde lige glemt, at Sennheiser kommer ud af den professionelle lydverden.

Til daglig i min lydproduktion bruger jeg det helt lukkede headset Beyerdynamic DT 770 Pro (32 ohm). Lyden matcher ret godt med, hvad jeg oplever i Sennheiser HD 505 (120 ohm).

Sennheiser HD 505 koster 2.000 til 2.200 kroner, mens Beyerdynamic ligger til det halve.

Jeg synes, HD 505 er noget dyr i forhold til, hvad man får, og selvom de lyder ret meget som DT 770 Pro, så vinder Sennheiser på komforten.

Som altid med hovedtelefoner, så er det jo en meget personlig vurdering. Jeg kan kun opfordre til, at du tager ud i en butik og lytter til HD 505 og flere andre modeller i samme prisklasse.

Sennheiser HD 505 kan købes via fx Amazon.com Annoncelink til en pris på cirka 2.000 danske kroner. Det kan også købes på Sennheisers egen webshop.

Her kan du finde dagspriserne på Beyerdynamic DT 770.

5 ud af 6 stjerner.

I øvrigt kan jeg godt lide denne udmelding fra Sennheiser: “Bygget til at holde med udvidet tilgængelighed af reservedele”. Det indikerer, at hovedtelefonerne ikke er noget, der skal smides ud om “kort tid”.

Mere til historien

Eftersom Sennheiser HD 505 er et analogt headset, er der ingen app til ej heller mulighed for justering af bas, mellemtone og diskant.

Sennheiser HD 505
Sony er klar med nye lavpris-inear headsets

Sony har opdateret deres billigere headsets og er nu klar med en opfriskning i den billige kategori.

(mere…)
Her er alternativet til fastnettelefonen

TEST: Doros fastnettelefon er løsningen til dem, som vil beholde fastnet. Læs min vurdering af Doro 4100H.

(mere…)
Xiaomi Watch S4: Ret godt budget-smartwatch | TEST

(mere…)
Derfor skal du overveje den nye iPad Air 2025 | TEST

(mere…)
Skal du springe iPhone 16e over? Her er, hvad du skal vide

VIDEO: Hvorfor skal du købe iPhone 16e? Se vores iPhone 16e vs iPhone 16 video her.

(mere…)
Pengene værd? Vi har testet iPhone 16e

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram