Google Maps: Dette vidste du måske ikke?

TIP: Har du prøvet at få Gemini til at komme med forslag i Google Maps? Eller har du rækkeviddeangst?

Ikke færre end to millarder brugere klikker hver måned ind på Google Maps.

Men mange er måske slet ikke klar over, hvilket avancerede værktøjer de taster sig ind på.

Google Maps kan nemlig meget andet end at bringe dig ud på en fornuftig tur fra A til B.

Her får du et udpluk af de mest populære funktioner, som du måske ikke vidste gemmer sig i systemet.

Kør med stil

Når du nu kører med Google Maps, kan du tilpasse dit navigationsikon med nye biltyper og farver.

For eksempel kan du vælge en kraftfuld pickup, en stilfuld SUV, en brølende racerbil og mere i otte livlige farver.

Bare begynd at navigere, tryk på den blå pil og lad din kreativitet vise vejen.

Få inspiration med Gemini

Har du brug for idéer til, hvor du skal hen, så brug “genvejen” og spørg i Maps om for eksempel “ting at lave i Odense” for at få inspiration sammensat med Gemini og nyttige resultater, der er baseret på Maps’ data.

Du kan også stille spørgsmål om et sted. Prøv at spørge om “parkeringsmulighed ved Bunkermuseum i Odense”.

Få restauranters højdepunkter

Hvis du tjekker en ny restaurant ud, skal du bruge Maps til hurtigt at forstå de mest populære retter på forhånd.

Søg efter en restaurant, og scroll ned til “Menu” -> “Højdepunkter”. Her vil du kunne se billeder og anmeldelser.

Forstå et område på et øjeblik med AR

Det kan være svært at finde ud af, når du springer ud af en metrostation, eller hvis du er i et nyt kvarter.

Med Lens in Maps skal du trykke på kameraikonet i søgefeltet og løfte din telefon for at lade augmented reality øjeblikkeligt overlejre nyttige oplysninger, såsom navnet på et sted, hvor travlt det er, og om det er højt vurderet.

Tidsrejse med Street View

Med Street View kan du tage en tur tilbage i tiden og for eksempel se din boligs udvikling hen over en årrække: Åbn Google Maps, og slå Street View-laget til. Søg efter din hjemmeadresse, tryk på “Se flere datoer” og rul gennem billederne for at se dit nabolag udvikle sig over tid!

Foretag reservationer direkte fra Maps

Google Maps kan hjælpe dig med at få fat i et bord på din yndlingsrestaurant.

Søg efter restauranten, og hvis den fungerer med en bookingpartner, tryk på “Reservér” for at bestille din reservation.

Ankom med selvtillid

Det kan være svært at finde den rigtige indgang til et stort lejlighedskompleks eller ukendt bygning. Med ankomstvejledning fremhæver vi indgangen, viser dig nærliggende parkeringspladser og minder dig om at gemme din parkeringsplads.

Når du har parkeret, kan du få en vejledning til fods fra din bil til indgangen – og endda gå ind i Street View eller AR-gånavigation for at orientere dig hurtigt.

Send din tur fra din telefon til din bil

Hvis du har travlt, kan du planlægge din rejse fra din telefon og sende den direkte til din bil, hvis den har Google indbygget.

Tjek luftkvaliteten

Skal du udendørs på en vandre- eller løbetur?

Google Maps trækker på data og kan vise meget nøjagtige oplysninger om luftkvalitet. Bare tryk på lagikonet og vælg “Luftkvalitet” for at se et farvekodet kort med luftkvalitetsniveauer.

Undgå folkemængder

Det er nyttigt at vide, hvor travlt et sted vil være, før du når dertil.

Søg efter et sted, og rul ned til “Populære tider” – du vil se en graf over, hvor travlt det typisk er, og endda hvor travlt det er på det tidspunkt.

Brug Google Maps offline

Når du udforsker en by eller et område, hvor signalet er dårligt, kan du med fordel bruge Google Maps offline til at få adgang til vigtige navigationsoplysninger.

Søg efter et område, tryk på navnet eller adressen og vælg “Download” for at give dig selv adgang til navigation og nøgledetaljer uden forbindelse.

Har du rækkevidde angst?

Hvis du kører elbil og oplever rækkeviddeangst, så kan Google Maps hjælpe dig.

Du skal blot tilføje dit elbils mærke og model til Maps, så viser Maps automatisk kompatible ladestationer i nærheden af eller langs din rute.

Du kan endda tjekke tilgængeligheden i realtid for at sikre dig, at du ikke kører efter en oplader, der bliver brugt.

Få tilgængelighedsoplysninger

Personer med tilgængelighedsbehov kan slå “Tilgængelige steder” til i indstillinger, og et kørestolsikon vil vise, om et sted har tilgængelige indgange, siddepladser, toiletter og parkering.

Personer med synshandicap kan få detaljeret stemmevejledning, mens de går, med nyttige advarsler om ruter, kommende sving og nærliggende vejkryds.

Kilde: Google

Mere til historien

I oktober annoncerede Google syv store nyheder inden for AI. Læs om dem her

Har allerede været her i 20 år

Det er nu hele 20 år siden, at Google Maps så dagens lys.

(mere…)
Apple: Sådan skal du opdatere dine AirPods

GUIDE: Der frigives ofte softwareopdateringer til AirPods, men hvordan opdaterer du dem egentlig? Tjek det ud her.

(mere…)
Elbil på skiferie: Ekspertens 5 råd til en problemfri tur

TIP: Når du skal på skiferie eller køre elbil i vintervejr, kommer du længere, hvis du kender disse råd.

(mere…)
Her er 2 bud på 5G-internet til hjemmet med ubegrænset data

Hvis du er utilfreds med din nuværende internetforbindelse, eller du vil have større fleksibilitet, så kan 5G-internet være en mulighed.

(mere…)
5 billige powerbanks til opladning af telefonen

GUIDE: Her er 5 powerbanks til under 200 kroner. Du får en billig powerbank, der er let at have med.

(mere…)
Derfor skal du IKKE oplade din telefon til 100 procent

TIP: Du kan forlænge batteriets levetid betragteligt ved ikke at oplade til fuld kapacitet.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram