Her mistede Samsung et vigtigt point

Det var forventet, at Samsung var klar med en ny funktion til trådløs opladning, men Samsung mistede her en vigtig mulighed.

Samsung Galaxy S25 Ultra
Samsung Galaxy S25 Ultra (Foto: MereMobil.dk)

Jeg er fan af trådløs opladning. Da Apple kom med MagSafe på iPhone, blev trådløs opladning endnu bedre.

Nu kunne opladebrikken fastholdes i den præcise position over spolerne i telefonen, så opladningen kunne ske mest effektivt og med mindst muligt energitab.

Efterfølgende er MagSafe blevet standardiseret gennem Wireless Power Consordium (WPC). Konkret betyder det, at Apples teknologi har mulighed for at blive rullet ud på alle telefoner, hvis producenterne ønsker det.

Ny trådløs standard fremvist – Qi2

Den tekniske betegnelse er ”Qi2” med”Magnetic Power Profile (MPP)”.

Op til lanceringen af Galaxy S25-serien meldte Samsung sammen med WPC ud, at Qi2-standarden kommer på Samsung-telefoner i 2025. Derfor var forventningen, at det som minimum var at finde på Samsung Galaxy S25 Ultra.

“MagSafe”-opladning ventes på kommende Samsung-telefoner

Galaxy S25 Ultra er ”Qi2 Ready”

Nu hvor anmeldere og jeg selv har fået telefonen i hænderne, må vi konstatere, at Samsung Galaxy S25 Ultra har op til 15 watt trådløs opladning og er ”Qi2 Ready”.

Sagen er, at Samsung Galaxy S24 Ultra også understøttede 15 watt, som også er en del af Qi2. Nu har Samsung tilføjet ”Qi2 Ready”-klistermærket. Men reelt er der ingen forskel fra sidste år.

Med andre ord: ”Qi2 Ready” er ren marketing.

Problemet er, at Samsung Galaxy S25 Ultra ikke har de magneter, som kan fastholde opladebrikken (MagSafe-løsningen).

En enhed kan altså godt have 15 watt trådløs opladning, som Qi2-standarden foreskriver, men uden MPP. Og ja, det er faktisk rigtigt vigtigt! For hvis ikke opladebrikken manuelt ligges virkelig præcist, så opnår man aldrig 15 watt.

Samsungs store chance udeblev

Samsung kunne have scoret et vigtigt point ved at have Qi2 med MPP, da nyhedsværdien på hardwaren i Galaxy S25 Ultra var temmelig begrænset.

Det kan du høre mere om i min video herunder.

Derfor misser Samsung her en vigtig mulighed, som de let kunne have udnyttet.

Det er selvfølgelig et kompromis fra Samsungs side. For hvis der skal sættes magneter i telefonen, så fylder det lidt og forøger vægten, hvilket ultimativt kan påvirke hele produktdesignet.

En naturlig tanke er, at Qi2 med MPP måske bliver en del af Samsung Galaxy S25 Edge, som var den hemmelige telefon, Samsung præsenterede til slut i Unpacked 2025-præsentationen i San Jose, Californien.

Her kan du læse mere om Galaxy S25 Edge.

Mangler du som 1000-vis af andre viden om den nye teknologi? Modtag et overblik i indbakken 4 gange om ugen. Tilmeld dig GRATIS NETOP NU.

Mine første tanker om Galaxy S25 Ultra

Du kan se videoen her. Se flere techvideoer på dansk – følg gratis vores YouTube kanal

Mere til historien

Alle tre telefoner i Galaxy S25-serien har trådløs opladning. I Galaxy S25 Ultra er den kablede opladning fortsat kun 45 watt.

Samsung lancerer bærbar 27-tommer livsstilsskærm i Danmark på batteri

Samsungs nye The Movingstyle kombinerer touchskærm, batteri og hjul i én løsning. Den 27-tommer store skærm kan flyttes rundt i hjemmet og bruges uden strømstik i op til tre timer.

(mere…)
Samsung Galaxy Z Fold8 Ultra test: Imponerende, men svær at anbefale

(mere…)
Google lancerer Tap to Share til Pixel og Galaxy

Google har lanceret en ny Tap to Share-funktion, som er en pendant til Apples NameDrop.

(mere…)
Samsungs Galaxy Buds godkendt som høreapparater

Galaxy Buds fra Samsung kan snart fungere som et fuldt funktionelt høreapparat. De amerikanske myndigheder har givet grønt lys til den nye software.

(mere…)
Jeg ville ikke købe Galaxy Z Fold8. Alligevel blev jeg ved med at bruge den


ANMELDELSE: Jeg har aldrig for alvor forstået Samsungs Fold-koncept. Men Galaxy Z Fold8 har fået mig til at ændre mening. Ikke fordi kameraet er fantastisk eller prisen giver mening, men fordi formatet endelig gør.

(mere…)
Historiens største Samsung-succes: Galaxy Z Fold 8 slår alle salgsrekorder

De foldbare mobiler har for alvor ramt mainstream-publikummet. Samsungs nye Galaxy Z Fold 8-serie oplever en helt vanvittig efterspørgsel og overgår selv de mest populære klassiske Galaxy S-modeller.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
13 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram